Madonna di Fatima er relativt ny Madonna-skikkelse, opstået efter at Jomfru Maria flere gange i 1917 viste sig for 3 børnehyrder på 7, 9 og 10 år, mens de vogtede deres hjord i nærheden af Cova d'Iria i Portugal, i området omkring den lidt større by Fatima, hvorfra Maria-skikkelsen fik sit navn. Kulten autoriseredes af Den Katolske Kirke i 1930.

Madonna di Fatima kaldes også Nostra Signora di Fátima og historien om hende lyder således:

De 3 børn, Lucia dos Santos på 10 år og hendes fætter og kusine Francisco Marto på 9 år og Giacinta Marto på 7 år, vogtede som sædvanlig en fåreflok, da de den 13. Maj 1917 fik et syn. De fortalte bagefter, at de havde set en tåge stige ned til jorden, og da den fortog sig, så de en hvidklædt kvinde med en rosenkrans i hånden. Børnene blev noget overraskede, men kvinden talte til dem og sagde: "I skal ikke være bange. Jeg gør Jer ikke noget ondt". Så spurgte Lucia "Hvor kommer De fra, frue?" og kvinden svarede "Jeg kommer fra Himmelen". Nu var børnene klar over, at de stod overfor Jomfru Maria, og hun fortsatte med at tale med dem og bad dem om at komme til samme sted den 13. i hver af de efterfølgende 6 måneder. Hun bad dem også om at bede ved rosenkransen for at krigen, som på det tidspunkt var Første Verdenskrig, skulle stoppe og for at Lucia's broder og de øvrige soldater kunne få lov at vende hjem.

Da Jomfru Maria derefter forsvandt igen, drog børnene hjem og fortalte deres forældre om hændelsen, men oplevede blot at få bebrejdelser fordi de opfandt sådanne historier.

Da det så kom til den 13. Juni bad Lucia derfor sin moder om at følge med, så hun også kunne møde Madonna. Men derudover fulgte flere andre fra landsbyen med til mødestedet. Det var dog kun børnene, der fik Maria at se, mens resten af følget kunne berette om en sky, som bagefter fløj væk mod øst. Men inden da havde Madonna fortalt Lucia, at Francisco og Giacinta snart skulle dø, men at hun selv skulle leve længere for at kunne berette for verden, hvad hun fik betroet. Og Maria viste børnene sit blødende hjerte, som var gennemboret af torne.

Lucia's moder mente dog stadig, at barnet opfandt det hele, og hun skældte ud og straffede hende, hvorefter hun tog hende med til byens præst, som forhørte hende om hændelsen og forklarede hende, at der kunne være tale om et af Djævelens påfund.

Den 13. Juli vendte børnene tilbage til Cova d'Iria, fulgt af omkring 5000 nysgerrige. Da Madonna viste sig ved middagstid, beklagede Lucia sig over alle de skænd og afstraffelser, hun havde måttet udstå. Jomfru Maria sagde da, at Lucias lidelser kunne bruges til at omvende syndere, og hun viste børnene et syn af helvede med flammer og fortabte sjæle. Desuden fortalte hun dem om fremtiden, men pålagde dem ikke at fortælle disse ting videre.

Da nu så mange mennesker havde overværet disse begivenheder, bredte nyheden sig videre ud i landet, og myndighederne besluttede at sætte en stoppe for et sådant svindelnummer. Børnene og deres fædre blev derfor truet med arrest, men børnene var faste i deres tro og ville hverken indrømme, at de havde løjet eller fortælle de hemmeligheder, som Madonna havde betroet dem. Disse forhør fandt sted omkring den 13. August, så børnene havde denne gang ikke mulighed for at møde Madonna på den fastsatte dag. Men efter at de var kommet hjem igen, fik de den 19. August et nyt syn, hvori Maria lovede børnene, at hun ved mødet i Oktober ville give dem et tegn, så alle kunne se, at de ikke havde løjet.

Den 13. September mødte børnene igen op ved Cova d'Iria og denne gang var der samlet omkring 30.000 personer, som ville overvære deres møde med Madonna. Det eneste de fleste nysgerrige fik at se var dog en lysende rund sky som faldt fra himmelen og ned mod den steneg, der stod på stedet. Men Madonna viste sig for nogle syge og trøstede dem og hun lovede Lucia, at de skulle blive raske inden årets udgang. Derefter bad hun om, at man skulle bruge de pengebeløb, som tilskuerne gav, til at bygge et kapel for hende i Cova d'Iria.

Ved det sidste møde, den 13. Oktober, var Cova d'Iria fyldt med mennesker fra hele Portugal, både folk der ville have del i Maria's nåde og folk der ikke troede på historierne og var kommet for at more sig over "komedien". Efter middag så man så en sky, som samlede sig om stenegen og de 3 børn. Madonna bad nu Lucia om at bygge et kapel for hende, viet til "Vergine del Rosario" ("Jomfruen med Rosenkransen") og hun pålagde børnene at være flittige med deres bønner, fordi krigen nu var ved at slutte. Herefter steg hun til himmelen, som åbnede sig for hende. Og nu skete det lovede mirakel: solen begyndte at dreje og det var som om den faldt ned mod tilskuerne, hvorefter den stoppede og steg op på himmelen igen.

Da mange af tilskuerne kunne bevidne fænomenet, blev endnu flere overbeviste om ægtheden af børnenes syn. Men nu var det slut med synene og møderne ligeledes, og året efter døde Francisco og Giacinta af den spanske syge. Tilbage var nu kun Lucia som eneste "vidne" og hun besluttede sig for at gå i kloster. I de følgende år havde hun af og til nye syn og møder med Madonna.

I 1919 nedsatte Den Katolske Kirke en kommission, som skulle undersøge børnenes syn og i 1930 kom frem til at anbefale Kirkens aurorisation af kulten af Madonna di Fatima.

 

Litteratur om Madonna di Fatima:
Wikipedia: Our Lady of Fátima (engelsk tekst).
Wikipedia: Notre-Dame de Fátima (fransk tekst).
Wikipedia: Madonna di Fatima (italiensk tekst).
Wikipedia: Vår Fru av Fátima (svensk tekst).

--- Læs mere om andre Madonna-fremstillinger --