Jomfru Maria

Jomfru Maria, Guds Moder, Maria Vergine, Madre di Dio, Madonna.... altsammen navne for Jesu moder, som vi egentlig ikke ved ret meget om, men som indtager en stor plads i de troendes hjerter.

Om oprindelsen af Maria-navnet findes der flere fortolkninger - læs mere på siden om: Santissimo Nome di Maria.

Evangelierne fortæller ikke noget om Marias forældre eller barndom, så legenderne herom baserer sig på de apokryfe skrifter. Det såkaldte Protovangelo, Jakobs Protevangelium (navnet er dannet af det græske ord protos, der betyder: før), kaldes også "Marias Fødsel" ("Natività di Maria") og beretter om Marias opvækst. Det dateres til omkring år 150-200 og vandt megen udbredelse.

Ifølge denne fortælling var Maria datter af ægteparret Anna og Joakim (Gioacchino), der havde været gift i 20 år uden at få nogen børn. Det var en ulykke for dem, men også et dårligt tegn for det samfund de levede i, hvor en børneflok var tegn på overflod og guddommelig velsignelse. Joakim blev derfor nægtet at frembære et offer i Templet og beskæmmet gik han ud i ørkenen for at faste og bede.

Også Anna gav sig til at bønfalde Gud i sit hjem og de mange bønner havde den virkning, at en engel kom til Anna og kundgjorde, at hun skulle føde en datter. En anden engel viste sig for Joakim i ørkenen med det samme budskab og efter at have foretaget et takkeoffer skyndte han sig hjem til sin ventende hustru. Den "ubesmittede undfangelse" af Maria, kaldet "Immacolata Concezione", fejres af Kirken den 8. december. Dogmet om Maria's Ubesmittede Undfangelse blev proklameret af Pave Pius IX den 8. december 1854.

Ni måneder efter fødtes deres datter og de kaldte hende Maria (Miriam eller Mirjam på hebraisk) og denne begivenhed fejres af Kirken den 8. september.

Da den lille Maria fyldte 3 år, førte hendes forældre hende til Templet for at lade hende opdrage der til sit 12. år. Kirken fejrer denne begivenhed den 21. november. ("Presentazione di Maria al Tempio").

Da Maria var fyldt 12 år blev hun blev forlovet med Joseph (Giuseppe). Forlovelsen eller ægteskabet kaldes på italiensk "Lo Sposalizio". Denne dag fejres af Kirken den 23. januar.

Nu var Maria voksen og nogle vigtige begivenheder i hendes liv begyndte:

Bebudelsen (L'Annunciazione) hvor Ærkeenglen Gabriel besøgte hende for at kundgøre, at hun skulle føde Guds søn. (Lukas-evangeliet 1,26-38). Marias Bebudelsesdag fejres af Kirken den 25. marts.

Besøget hos hendes ældre kusine Elisabet (Elisabetta) ("La Visitazione") som selv skulle føde Johannes Døberen. (Lukas-evangeliet 1,39-56). Dagen fejres af Kirken den 31. maj.

Marias lovsang til Gud (Magnificat) (Lukas-evangeliet 1,46-55).

Rejsen til Betlehem. 6 måneder efter at Maria var vendt tilbage til Nazaret efter besøget hos Elisabet, beordrede de romerske myndigheder en folketælling, hvortil alle skulle melde sig i deres stambyer for at blive registreret. Maria og Joseph måtte derfor rejse til Betlehem, hvorfra deres familie stammede. (Lukas-evangeliet 2,1-5).

Jesu fødsel i Betlehem. Mens Josef og Maria var i Betlehem, fik Maria veer og de søgte tilflugt i en stald, da alle herberger var optagede. Her nedkom Maria med Jesus. (Lukas-evangeliet 2,6-7). Denne begivenhed fejres af Kirken den 24. og 25. december.

Hyrdernes tilbedelse, Nogle hyrder, der passede deres dyr på markerne udenfor Betlehem, blev opsøgt af en engel, som fokyndte dem Jesu fødsel. De drog derefter ind til byen for at se den nyfødte og fortælle Maria om det budskab, som de havde modtaget. (Lukas-evangeliet 2,16-20).

De Hellige Tre Konger's tilbedelse. (Matthæus-evangeliet 2,1-12). De "vise mænd fra Østerland" fulgte en stjerne på himmelen for at nå til Betlehem og tilbede den nyfødte "konge". Kirken fejrer denne begivenhed den 6. januar.

Flugten til Ægypten. (Matthæus-evangeliet 2,13-15). Maria og Josef måtte i hast flygte for at undgå Kong Herodes' efterstræbelse af den nye konge.

Marias renselsesdag ("La Purificazione"), den dag hvor en kvinde, der havde født, atter måtte nærme sig Templet, fejres af Kirken den 2. februar (Lukas-evangeliet 2,22-40). Denne dag falder sammen med den dag, hvor den nyfødte Jesus præsenteredes i Templet ("Presentazione di Gesù al Tempio")

Jesus forsvinden i Jerusalem: da Jesus var tolv år blev han tilbage i Templet, mens hans forældre vendte hjem fra en udflugt til Jerusalem. (Lukas-evangeliet 2,41-52).

I evangelierne møder vi af og til Maria i forbindelse med Jesu aktiviteter, men hun havde jo også et andet liv at føre i Nazaret, som hustru til snedkeren Joseph og som moder til de børn, som de enten senere fik sammen, antagelig 4 sønner (Jakob, Josef, Simon og Judas) og 2 døtre. (Matthæus-evangeliet 13,55) eller som Joseph måske havde fra et tidligere ægteskab. Han har muligvis været meget ældre end Maria og er død på et tidligt tidspunkt.

Maria deltog også i Brylluppet i Kana (Josef var tilsyneladende død før dette tidspunkt) og det var på hendes bønner, at Jesus forvandlede vandet til vin som sit første mirakel. (Johannes-evangeliet 2,1-11).

Hvor meget Maria fulgte med i Jesu og aspostlenes virke, er ikke helt klart og måske sluttede hun sig først til dem, efter sønnens død. Her træffer vi hende sørgende ved korset (Johannes-evangeliet 19,25-27) og bagefter med sin døde søn i armene ("Pietà").

Vi kender hverken tidspunkt eller sted for Marias død, en østerlandsk tradition mener, at Maria i årene 37 og 48 rejste til Efesos sammen med apostlen Johannes og at hun døde i denne by. En anden tradition fortæller, at Maria levede alene ved bjerget Sion, da en engel viste sig og forkyndte hendes død. Hendes sidste bøn var, at apostlene måtte være ved hendes side og på forunderlig vis kom de tilstede og Kristus ligeledes for at kunne modtage sin moders sjæl.

Marias død benævnes som "transitus" (bortgang eller overgang til noget andet) eller "dormitio" (søvn eller hvile), begreber som også senere anvendtes af de første kristne, for hvem døden kun var en overgang, en midlertidig tilstand, indtil de skulle genopstå og modtages i Himmelen.

Marias dødsleje vises ofte med alle apostlene omkring den døende og i den tekst, der kaldes "Pseudo-Giuseppe di Arimatea", fortælles det, hvorledes disciplene faldt på knæ og så Marias legeme blive hentet op til Himmelen af en engleskare. Denne hændelse omtales som "L'Assunzione", "Marias Himmelfart" og fejres af Kirken den 15. august. Begivenheden erklæredes for et af Kirkens dogmer af Pave Pius XII i 1950.

Siden Koncilet i Efesos i 431 proklamerede Maria som "gudsføderske" og himmelens dronning, tog tilbedelsen af hende mere og mere fart. Hun tilbedes i mange former og fremstilles i billedkunsten på talrige måder.

Som nævnt ovenfor findes der en helt række kirkelige festdage for Maria: den 1. januar: Festa della Santa Madre di Dio (Fest for Gudsmoderen Maria),
den 23. januar: Sposalizio di Maria (Marias forlovelse),
den 2. februar: Purificazione di Maria (Purificatio Sanctae Mariae) Marias renselsesfest,
den 11. februar: Nostra Signora di Lourdes, festen for Maria-åbenbaringen i Lourdes,
den 25. marts: Giorno dell'Annunciazione (Marias Bebudelsesdag),
den 14. maj: Beata Maria Vergine Ausiliatrice (Marias skytshelgenfest; Festum auxilii christianorum),
den 31. maj: La Visitazione (Marias besøg hos Elisabet),
den 16. juli: Madonna del Carmine,
den 5. august: Madonna della Neve, Santa Maria ad Nives, årsdag for snemiraklet ved Kirken Santa Maria Maggiore,
den 15. august: Assunzione della Beata Vergine Maria (Marias Himmelfart),
den 22. august: Beata Maria Vergine Regina (Fest for Himmeldronningen Maria),
den 8. september: Natività di Maria Vergine (Jomfru Marias fødselsdag),
den 12. september: S. Nome di Maria (Marias navnedag),
den 15. september: Beata Maria Vergine Addolorata ,
den 24. september: Beata Vergine Maria della Mercede (Festum Beatae Mariae Verginis de mercede) (Jomfru Maria som symbol på Barmhjertigheden),
den 7. oktober: Beata Vergine Maria del Rosario, Madonna del Rosario (Jomfru Maria med Rosenkransen),
den 21. november: Presentazione di Maria al Tempio (Marias fremførelse i Templet),
den 8. december: Immacolata concezione (Marias ubesmittede undfangelse),