ANNAS ROM GUIDE
Borgia-familien

Borgia-slægten var en spansk familie, som stammede fra Aragona i det 12.århundrede, slægtens stamfader var antagelig grev Pedro de Atarés, som i 1121 af Alfonso il Battagliero fik byen Borja, som han havde erobret fra araberne. Herefter kaldtes familien Borja. 8 medlemmer af slægten deltog i 1238 under Jayme I af Aragonien i befrielsen af Valencia og fik her området Jativa ved Valencia som belønning.

Siden flyttede en del af slægten til Rom for at følge en af dens medlemmer Alonso de Borja / Alfonso Borgia, som i 1455 blev pave under navnet Pave Calixtus III.

Af familiens medlemmer kan nævnes:

Pave Calixtus III (1455-1458) = Alonso de Borja blev Kardinal og fik i Italien navnet Alfonso Borgia. Han havde flere søstre:

Juana, der blev gift med Jofré Lanzol og med ham fik en søn:

Luis Juan del Milà (Luigi Giovanni de Mila), som af sin mægtige onkel blev gjort til Biskop af Segorbe, Kardinal ved Kirken Santi Quattro Coronati, og Guvernør over Bologna.

Den anden søster Isabella blev gift med Jofré de Borja y Doms og blev moder til flere børn:

Rodrigo, den senere Pave Alexander VI; Pedro Luis, som også fulgte sin onkel til Rom, men som ved dennes død i 1458 flygtede til sit gods i Civitavecchia af angst for Orsini-familiens hævn. Her døde han samme år af feber. Samt de 4 søstre: Juana, Beatrice, Damiata og Tecla, og selvom deres onkel var meget glad for sine niecer afslog han dog deres moders bøn om at lade Kirkekassen betale for deres medgift.

Rodrigo Borgia, den senere Pave Alexander VI (1492-1503) var meget rig efter at have arvet store formuer og ejendomme og blev som 25-årig af sin onkel udnævnt til Kardinal. I Italien førte han sig frem som en kvindernes ven, han havde utallige elskerinder og børn, som han elskede højt og på alle måder forsøgte at sørge godt for. (læs mere om Pave Alexander VI)

En af de vigtigste kvinder i hans liv var Vanozza Catanei, som blev moder til hans fire foretrukne børn:

Giovanni Borgia, Hertug af Gandia.

Cesare Borgia, der en overgang var udnævnt til Kardinal men efter broderens død blev forlovet med en fransk prinsesse og blev Greve af Valentinois, hvorfor han kaldes "Il Valentino".

Lucrezia Borgia, som på sin faders ønske indgik flere ægteskaber, som alle sluttede tragisk, indtil hun endte sit liv som Hertuginde i Ferrara.

Goffredo eller Joffré Borgia, som blev gift med en spansk prinsesse.

Denne lille familie installerede Alexander VI blandt andet i et hus ved den nuværende Via CavourColle Oppio's nordvestlige skråning, hvor det idag kendes som "Casa dei Borgia".

En slægtning var Adriana Mila, niece til Rodrigo og gift med Ludovico Orsini og svigermoder til den smukke Giulia Farnese, som Rodrigo forelskede sig voldsomt i, da han første gang så hende, og som han gjorde til sin officielle elskerinde i 11 år efter at affæren med Vanozza var forbi og skønt Giulia var gift med hans nevø.

Af andre familiemedlemmer kan nævnes:

Francesco Borgia, Ærkebiskop af Cosenza og Pavens Skattemester omkring år 1500.

Kardinal Giovanni Borgia, en nevø til Rodrigo, han døde af malaria i 1503 få dage før Paven selv blev syg.

Angela Borgia, niece til Rodrigo, fulgte med sin kusine Lucrezia til Ferrara, hvor hun blev årsag til en frygtelig strid mellem hertugens broder og stedbroder.


----- Læs kort om Pave Alexander VI ----- Læs mere om Pave Alexander VI ----- Læs mere om Alexander VI's efterkommere ------ Læs mere om Vannozza Catanei ----- Læs mere om Cesare Borgia ----- Læs mere om Juan (Giovanni) Borgia ----- Læs mere om Lucrezia Borgia ----- Læs mere om Jofré (Goffredo) Borgia

Litteratur om Borgia-familien:
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 26.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 486.
Bellonci, Maria: Lucrezia Borgia. Mondadori, Oscar Mondadori Biografie, 1983.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 417 (Via Cavour)
Gatto, Ludovico: Storia di Roma nel Medioevo. Newton Compton Editori, 2000 (2.ed.).
- side 509f, 518ff.
Gervaso, Roberto: I Borgia. Rizzoli, 1976.
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 577, 599ff.
Tidsskriftet Roma, ieri, oggi, domani.
- no.82, 1995, side 46ff.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.5.2002 og sidst opdateret d. 6.11.2010