Kort om Santi Quattro Coronati

Denne kirke, der er indviet til de fire martyrkronede helgener, ligger ved Via dei Santi Quattro på Monte Celio og er med sit smukke kloster en af de mest stemningsfulde middelalderkirker i Rom.

Den er grundlagt i det 4. århundrede og restaureret af Pave Leo IV i det 9. århundrede. Den blev nedbrændt under normannernes hærgen af Rom i 1084 og genopbygget under Pave Paschalis II ca. 1110 samtidig med de andre kirker i området. Efter branden, som lagde det meste af området øde, henlå kirken i århundreder i afsondrethed og ro uden forstyrrende beboelse omkring, men efterhånden kom den til at udgøre en del af det befæstede område ved pavens domicil, Lateranet. Herfra stammer dens borg-agtige præg.

Ved genopbygningen blev kirken gjort meget mindre og smallere: i det store midterskib fra den gamle kirke byggede man nu en stor gårdsplads og 3 skibe til en ny lille kirke, men apsis blev ikke ændret, så proportionerne i den nuværende kirke virker ikke helt harmoniske.

Man kommer gennem en række gårde og porte ind i kirken, som har et meget smukt cosmatisk gulv og over hvert sideskib et "matroneum", hvor kvinderne sad under messen. Her er søjler og spor af buer fra den tidligere kirke og mange smukke fresker.

Fra venstre sideskib er der adgang til en dejlig klostergård og et lille, gammelt kapel fra det 9. århundrede, "Cappella di Santa Barbara", mens der fra kirkens forgård er adgang til det spændende kapel "Oratorio di San Silvestro" fra 1246. Her findes blandt andet en række fresker, der som en tegneserie beretter om Kejser Constantin's omvendelse til Kristendommen.

Af det ældste bedehus fra romertiden, "Titulus Aemilianae", er der desværre ingen rester at se.

 

----- Mere om Kirken Santi Quattro Coronati ----- Den gamle Kirke ----- Santi Quattro Coronati Klosteret -----

----- Fotos fra Santi Quattro Coronati-Komplekset ----- Oratorio di San Silvestro ----- Det gamle Kardinalpalæ -----

---------- Plan over Kirken Quattro Coronati ---------- Titulus Aemilianae ----------