Helgenerne San Crispino og San Crispiniano (Crispinus og Crispinianus) led martyrdøden under Kejser Diocletian i slutningen af 200-tallet eller de første år af 300-tallet.

Legenden beretter, at Crispino og Crispiniano var brødre, som rejste fra Italien til Frankrig, hvor de slog sig ned i Soissons og ernærede sig ved at arbejde som skomagere samtidig med at de missionerede blandt områdets beboere og omvendte mange til Kristendommen.

Dette brød Kejser Maximian sig ikke om og han bød sin stedfortræder, Præfekten Riziovaro (Rictiovarus), at arrestere de to formastelige.

Riziovaro forsøgte på alle måder at få Crispino og Crispiniano til at afsværge deres kristne tro, men uden held. Desperat over sin manglende succes og plaget af tvivl om, hvad der egentlig var den rette tro, løb Riziovaro ind i et stort bål og brændte ihjel.

Kejseren blev rasende og som hævn dømte han de to brødre til døden.

Efter deres død blev de to martyrer skomagernes skytspatroner. Deres festdag fejres den 25. Oktober.

Legenden beretter, at Riziovaro først prøvede at pine brødrene med kogende beg og med at lade deres hud skære i strimler, samt at drukne dem lænket til en møllesten, men de overlevede alt for derefter at ende med at blive halshugget. To gamle kvinder gemte martyrernes lig, indtil bølgen af kristenforfølgelser havde lagt sig og lod dem bagefter begrave på et sted, hvor der senere rejstes en kirke.

Brødrene har sandsynligvis aldrig levet, men dyrkelsen af dem er meget gammel. I 500-tallet eksisterede der allerede en kirke viet til dem; den omtales af Gregor af Tours. I 800-tallet kom deres relikvier til Domkirken i Osnabrück, hvor de blev anbragt i et fint skrin. Nogle af deres relikvier blev også bragt til Rom, hvor de blev anbragt under et alter i Kirken San Lorenzo in Panisperna. Idag findes de ifølge Sicari (se litt.note forneden) i Kirkens sakristi sammen med resterne af forskellige andre helgener. (Ifølge andre angivelser findes relikvierne under Kirkens højalter eller måske under alteret i det andet sidekapel i højre side). På martyrernes festdag og i Påskeugen vises relikvierne frem for de troende.

Crispino og Crispiniano fremstilles i billedkunsten oftest som 2 unge mænd i håndværkernes korte kofte og støvler, nogle gange også med frakke og pelskantet hue - eller som unge, rige mænd med baretter. Deres attributter er: sværd, palme og møllesten som symboliserer deres martyrium; en bog som symboliserer deres forkyndelse; sko og skomagerværktøj som viser deres erhverv. (se forskellige fremstillinger i Google Pictures)

I Rom dyrkedes de to helgener særligt af skomagernes religiøse sammenslutninger, det ene bestående af romerske skomagere.Confraternita dei Calzolai Romani, og det andet af tyske skomagere, Confraternita dei Calzolai Tedeschi.

Desuden dyrkes 2 helgener af samme navn i Kirken Santi Giovanni e Paolo på Celio-højen, men deres historie er noget anderledes.

Litteratur om Santi Crispino e Crispiniano:
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 94.
Pierrard, Pierre: Dizionario dei nomi e dei santi. Gremese editore, 2003.
- side 166.
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten. Legende und Darstellung in der bildenden Kunst / von Hiltgart L. Keller. 4. durchgesehene und ergänzte Auflage. Stuttgart, Philipp Reclam, 1979. (Universal-Bibliothek, 10154).
- side 323.
Sicari, Giovanni: reliquie Insigni e "Corpi Santi" a Roma. Monografie Romane no. 12. A cura dell'Alma Roma, 1998.
- side 43-44.
Santi e Beati: Santi Crispino e Crispiniano di Soissons.