|
|
|
død omkring år 362 |
|
San Patermuzio, eller San Muzio, led ifølge legenden martyrdøden under Kejser Julian den Frafaldne omkring år 362. Julian beordrede i sin korte regeringstid ikke nogen egentlig forfølgelse af de kristne, men han fratog dem muligheden for at få offentlige hverv og virke og lod dem på denne måde udstøde af samfundet, der for en stor del stadig var knyttet til den gamle gudeverden. Kejseren greb heller ikke ind, hvis der rundt omkring i Riget opstod forfølgelser af de kristne menigheder, så de lokale autoriteter kunne handle og dømme i disse sager efter deres lyst og overbevisning. Ordet Patermuzio, der kan have betydningen Fader Muzio og derved medføre, at helgenens navn blot er Muzio, levede sammen med en anden asket ved navn Coprete eller Copre nærmest et liv som eneboere i en eremitbolig i Ægypten. Det fortælles også, at de 2 eneboere endte med at dø martyrdøden, mens andre fortællinger nøjes med at opfatte dem som meget hellige mænd. Ifølge martyrlegenden blev de kaldt til Kejseren i Alexandria og her blev de truet til at afsværge deres kristne tro. Patermuzio og Coprete nægtede begge dette og Kejseren lod dem derefter adskille for derved at lægge et større pres på dem. Patermuzio var den ældste af de to og han modstod alle forsøg på at få ham til at ændre mening, men Coprete, som var yngre og svagere, kunne ikke udholde presset og endte med at fornægte sin tro. Derpå blev de to ført sammen igen, og da Patermuzio forstod, hvad Coprete havde gjort, brast han i gråd over sin stakkels unge vens gerning. Coprete indså derved hvad det var, han havde gjort, og nægtede nu at anerkende sin afsværgelse og bekendte sig atter til Kristendommen. Dette fik Kejseren til at dømme dem begge til at blive brændt - måske den form for tortur som senere anvendtes i Venedig, hvor den dømte blev anbragt på en stol med et brændende ildsted under fødderne, der langsom sænkedes ned mod ilden, indtil den dømte tilstod. I Patermuzio og Coprete's tilfælde viste det sig imidlertid, at flammerne overhovedet ikke berørte deres kroppe, og denne mirakuløse redning fik nu soldaten Alessandro, der havde overværet torturen, til at lade sig omvende af de to helgener. Hvorefter de alle tre: Patermuzio, Coprete og Alessandro fik en ny og voldsommere straf og døde ved halshugning. De 3 helgener fejres den 9. Juli. Patermuzio, Coprete og Alessandro var græske helgener, hvis kult først kom til Rom i 700-tallet og her dyrkedes i Kirken Santi Patermuzio e Coprete, som fra før 1100-tallet og frem til 1558 stod ved den lille Piazza dei Mercatelli, omkring nutidens Piazza delle Cinque Scole. Kulten viderførtes derpå i Sant'Angelo in Pescheria. De 2 helgeners navne er med tiden blevet både ændret og forvansket og man kan således finde dem omtalt som: Patermuti, San Muzio, San Pater Moti, San Patremoti, og San Coppete, San Coprete, San Cupo...
Litteratur om San Patermuzio: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|