Dette er en gammel kirke, oprindeligt et diakoni og i starten viet til Apostlen Paulus, San Paolo, mens den først senere overgik til kirkebrug og viedes til Sant'Angelo (Ærkeenglen Mikael = San Michele Arcangelo).
Kirken er bygget i ruinerne af den gamle søjlegang, Porticus Octaviae, idag kaldet Portico d'Ottavia. Rester af dennes let fremspringende indgangsrum ses foran kirkefacaden.
Søjlegangen blev første gang opført under navnet Porticus Metelli i år 146-143 før Kristus, siden blev den ombygget under Kejser Augustus i omrking år 27 før Kristus. Anlægget var i konstant brug til et jordskælv i år 442, der gjorde voldsom skade på komplekset.
I ruinerne byggedes omkring 755-770 efter Kristus det første diakoni, som benyttedes til menighedspleje og fødevareuddeling til sognets fattige og nødlidende. Bygherren var lederen Theodotus, en onkel til den senere Pave Hadrian I.
Fra 1100-tallet kaldtes Kirken Sant'Angelo med tilnavnet "in foro piscium", ved fisketorvet, fordi der i ruinernes skygge og kølige marmorblokke var opstået en markedsplads for fisk.
Kirken er i tidens løb blevet restaureret mange gange og har en lang og spændende historie.
Teglstensbuen i den ydre søjlegang er opført omkring 500-tallet og på denne var der malet våben tilhørende Kirkens Titel-Kardinaler. I det trekantede gavlfelt ovenover har man fundet rester af freskobemaling fra 1200-tallet.
cop. Leif Larsson
..........