Aelia Galla Placidia var datter af den romerske Kejser Theodosius I og Kejserinde Galla. Hun var halvsøster til Theodosius' 2 sønner af et tidligere ægteskab: Arcadius, som senere blev Østromersk Kejser, og Honorius, der kom til at herske over Det Vestromerske Rige.

Allerede da Galla Placidia var meget ung (hun var født omkring år 388), døde hendes forældre, først moderen og derpå faderen i 395, hvorefter hun blev sendt til sin broder Honorius' hof i Rom for at blive opdraget der i huset hos sin slægtning Serena, der var gift med Generalen Flavius Stiliko, som var af germansk oprindelse, af vandalerstammen, og til hvem den døende Kejser Theodosius havde betroet opdragelsen af sin søn samt hvervet som regent for denne, mens han stadig var mindreårig.

I disse år truede vestgoterne gang på gang Romerrigets grænser og Stiliko arbejdede ihærdigt på at "tæmme" dem og styre dem, så de ikke udgjorde en fare for Riget. Det lykkedes langt hen ad vejen, men efter at Stiliko var blevet arresteret og henrettet for forræderi i 408, lå vejen til Rom åben for den vestgotiske hær, som i år 410 erobrede og plyndrede Rom.

Da den vestgotiske hær under Kong Alarik igen drog fra Rom medbragte den blandt det enorme krigsbytte også mange fanger og gidsler og blandt dem var Galla Placidia!

Efter nogle år i vestgotisk fangenskab blev Galla Placidia i 414 i Narbonne gift med Alariks svoger Ataulf, som var blevet Vestgotisk Konge efter Alariks død i 410. Med dette ægteskab forsøgte Ataulf at bygge bro mellem vestgoterne og romerne, men ikke alle i de to folk syntes om denne alliance. For en romer var det ganske utænkeligt, at en romerinde frivilligt kunne gifte siig med en barbar, som det her var sket, for det lader til, at Galla Placidia var meget glad for Ataulf og muligvis også havde stor indflydelse på hans romervenlige sindelag, som ikke huede alle vestgoterne.

I 414 eller 415 fødte Galla Placidia en søn, som hun navngav efter sin fader, Theodosius, men barnet døde efter få uger og blev begravet i Barcelona, som Ataulf havde erobret i 415, da vestgoternes stilling i Gallien var blevet for vanskelig. Om efteråret døde Ataulf imidlertid og vestgoterne valgte hans broder Vallia til konge (415-420).

Galla Placidia var nu atter reduceret til krigsfange og i 416 indgik Vallia en aftale med en vestromerske regering om - mod store levnedsmiddelforsyninger - at bekæmpe germanerne og alanerne i Spanien og dertil at sende Galla Placidia tilbage til Ravenna, som Kejser Honorius havde gjort til Rigets hovedstad i stedet for Rom i de urolige år med Alariks invasioner.

Vel hjemme igen blev Galla Placidia af sin broder tvunget til - meget mod sin vilje - at ægte Generalen Constantius, som i 411 havde overtaget Stilikos stilling som "magister equitum", leder af kavalleriet, med den enorme magt dette medførte. Det var for en stor del hans fortjeneste, at vestgoterne var blevet stoppet i Gallien og yderligere bekæmpet i Spanien og selv om det også var ham, der for en stor del bar æren for ved forhandlinger at have fået Galla Placidia frigivet, må deres sympatier - i hver fald i starten - have været modsatrettede.

Brylluppet stod i 417 og de fik 2 børn, datteren Justa Grata Honoria og i 419 sønnen, den senere Kejser Valentinian III. I 421 udnævnte Kejser Honorius sin hærfører og svoger til Medkejser under navnet Constantius III og Galla Placidia fik hermed titlen "Augusta".

Kort herefter døde imidlertid Constantius og Galla Placidia blev uvenner med sin broder, således at hun efter et skænderi med denne valgte at tage ophold i Constantinopel hos sin nevø Theodosius II. Her opholdt hun sig med sine 2 børn, da Kejser Honorius døde uden direkte arvinger i 423. Den legitime arving til den vestromerske krone var således Galla Placidia's kun 4-årige søn og ved hjælp af Kejser Theodosius II's østromerske hær lykkedes det at erobre Ravenna, hvor Galla Placidia's modstandere havde udråbt en vis Johannes til Kejser.

Galla Placidia kunne således den 23. oktober 425 overtage magten i det Vestromerske Rige som regent for den nu 6-årige Valentinian III.

I de næste mange år, var det Kejserinde Galla Placidia, der egenmægtigt styrede det Vestromerske Rige, men efterhånden måtte hun overgive en del af sin magt til Generalen Aëtius, som hun først havde modarbejdet, fordi han tidligere havde været officer under Kejser Johannes.

Aëtius var imidlertid en meget dygtig mand, han havde gode forbindelser til hunnerne og det lykkedes ham at bevare Gallien under vestromersk styre, så til trods for at Gallia Placidia forsøgte at erstatte ham med General Bonifacius, der fra Afrika havde støttet Valentinians krav på Kejsertronen, endte hun med at benytte sig af hans militære og politiske evner.

Efter 433 lå magten efterhånden mest i Aëtius' hænder og det blev den ved med, selv efter at Valentinian blev voksen. Galla Placidia brugte istedet mere og mere energi på fromme sysler og godgørende arbejde, hun lod flere kirker bygge, især i Ravenna, hvor hoffet mest holdt til og hvor "Mausoleo di Galla Placidia" måske har været en del af en af de kirker, som blev bygget af hende.

Galla Placidia døde i Rom den 27.11.450 og hun blev muligvis begravet i sit mausolæum i Ravenna, men hun havde også sørget godt for kirkerne i Rom, hvor hun opholdt sig en hel del, selvom Ravenna nu var den officielle hovedstad. I Rom sørgede hun for restaureringen af San Paolo fuori le Mura, som hendes fader i 386 var begyndt på at ombygge. Triumfbuen i kirken kaldes "Galla Placidia's bue", men idag mener man, at den skyldes Pave Leo I (440-461). Den er forsynet med nogle smukke mosaikker og en mindeindskrift for Galla Placidia.

Også i Kirken Santa Croce in Gerusalemme sørgede Galla Placidia for yderligere udsmykning. Sammen lod hun, Valentinian og Justa Honoria opsætte en smuk mosaik i loftet i Cappella di Sant'Elena, men den er desværre blevet helt lavet om i det 15. og 16.århundrede. Muligvis lod Valentinian også apsis udsmykke med en mosaik.

Litteratur og links om Galla Placidia:
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 224.
"Chi era Galla Placidia?": side om Galla Placidia på italiensk.
An Online Encyclopedia of Roman Emperors: Galla Placidia.
Women in the Roman World: Galla Placidia, a Storybook Princess.