Titus Flavius Vespasianus, kejser i 69-79 efter Kristus.

Gens Flavia, Den Flaviske familie, stammede fra byen Reate, det nuværende Rieti, i Sabinerlandet, hvor den var havde en udmærket position og indflydelse. Titus Flavius Petro havde været centurion og ernærede sig senere som inkassator, mens hans søn Titus Flavius Sabinus blev opkræver af told i Asien, hvor man opsatte portrætter af den vellidte toldopkræver. Senere drev han bankforretning i Helvetien, hvor han døde. Han var gift med Vespasia Polla og havde med hende to sønner.

Den ældste Titus Flavius Sabinus blev senere politichef i Rom og døde i år 69 efter Kristus, mens den yngste Titus Flavius Vespasianus, født den 17. november i år 9 efter Kristus og opkaldt efter sin morfader Vespasius Pollo, blev opdraget i sin farmoders (Tertulla's) hus på landet udenfor byen Cosa i Etrurien.

De to brødre blev militæruddannede og gjorde karriere under beskyttelse af Kejser Claudius' (41-54 efter Kristus) magtfulde rådgiver, den frigivne Narcissus (død i år 54).

Inden da havde Vespasian tjent som krigstribun i Thrakien, været kvæstor, ædil og prætor. Han giftede sig med Flavia Domitilla og fik med hende tre børn, sønnerne Titus og Domitian og datteren Domitilla. Desværre døde både hans datter og hans hustru tidligt, endnu inden han blev kejser. Derefter havde han et langt og trofast forhold til den frigivne Caenis, som havde været Antonia den Yngre's sekretær.

Under Kejser Claudius blev Vespasian legionschef i Germanien og senere udmærkede han sig i Britannien i år 43 efter Kristus, hvorefter han fik triumfatorrang og blev konsul.

Under Kejser Nero (54-68 efter Kristus) trak han sig tilbage fra Rom og hoflivet der, da Nero og hans moder Agrippina ikke så med milde øjne på Narcissus' tidligere favoritter. Alligevel fik han i år 66 kommandoen over 3 legioner i Judæa, hvor der konstant var uroligheder og oprør. Vespasian tog sin ældste søn, den senere Kejser Titus, med til Judæa og delte kommandoen over hæren med ham. I år 67 rykkede de ind i Galilæa og tilintetgjorde de jødiske oprørscentre. I Jotapata toges den jødiske kommandant og historieskriver Josefos til fange, han gik senere over til romerne. I år 68 rykkede den romerske hær mod Judæa.

Efter Nero's død i år 68 fulgte en række forskellige kejsere, indtil hæren i år 69 erklærede Vespasian for kejser. Han gik da straks i gang med at genoprette ro og orden, få skik på statsfinanserne, sikre grænserne og huskes i det hele taget som en god kejser med en stærk humoristisk sans. I mellemtiden belejrer Titus Jerusalem, som han indtager i år 70 og hvorfra han til Rom medbringer et stort krigsbytte, blandt andet den legendariske syvarmede lysestage fra Jahvetemplet, sådan som den kan ses fremstillet på Titus-buen på Forum Romanum.

Straks efter sin tronbestigelse stoppede Vespasian arbejderne på Nero's pragtpalads Domus Aurea og lod i stedet den kunstige sø i dalsænkningen mellem Palatin, Monte Celio og Colle Oppio dræne og satte gang i opførelsen af Roms første amfiteater i sten, Det Flaviske Amfiteater idag kaldet Colosseum, med plads til 50.000 tilskuere. På denne måde sørgede det Flaviske Dynasti at give noget af det, som kejser Nero havde tilranet sig, tilbage til det romerske folk.

De mange forræderisager under Kejser Nero havde efterladt huller i senatorernes rækker og Vespasian lod nu mange nye familier fra blandt andet Spanien (som den senere Kejser Trajan's familie) få senatorrang.

Vespasian overtog også Nero's privatformue og blev derved Romerrigets største jordbesidder og han var en både dygtig og økomisk administrator, hvis popularitet og autoritet var så stor, at han var i stand til selv at bestemme sin efterfølger, sønnen Titus, med hvem han delte sin regeringsmagt.

Ud over Colosseum lod Vespasian også opføre et Forum: Fredens Forum og han indførte en skat på urin, således at et offentligt pissoir den dag idag på italiensk kaldes "un Vespasiano". Desuden sørgede han for, at de mange brandtomter efter den store brand i Rom i år 64 blev bebyggede igen og han påbød genopførelse af Capitol. Han genopførte det store Claudius-Tempel på Monte Celio, som Agrippina havde påbegyndt, men Nero nedrevet og sammen med Titus lod han Porta Maggiore restaurere (den tidligere Porta Prenestina, som var opført af Kejser Claudius i år 52).

I år 79 efter kristus blev Vespasian syg og lod sig transportere ud til sit landsted ved Reate og herude døde han som 69-årig d.23. juni.

Flere varsler og spådomme før og under Vespasian's regering betragtede ham næsten som den Messias, som jøderne ventede på og man tillagde ham også mirakuløse helbredende kræfter. Læs mere om dette hos Sueton og i Tidsskriftet Sfinx, 1997, nr.4, side 176: i Ittai Gradel's artikel: Kristus?.