Publius Vergilius (Virgilius) Maro, 70 - 19 før Kristus.

Vergil blev født i nærheden af Mantova i Norditalien og opdraget i Cremona, Milano og Rom, hvor han studerede sammen med Partenius, samt i Napoli, hvor han var elev af epikuræeren Siro.

Selvom han var ud af beskedne kår fik han mange magtfulde venner blandt andre rigmanden Maecenas, den kommende Kejser Augustus' ven og rådgiver, der også støttede ham økonomisk, så han kunne hellige sig sin digtning.

I år 43 vendte han tilbage til Mantova, hvor han begyndte sin digtsamling "Bucolica", men i år 40 oplevede han, at familiens ejendom blev eksproprieret til uddeling til de hjemsendte soldater efter borgerkrigene efter Cæsar's død. Hans magtfulde venner, der foruden Augustus og Maecenas også talte Cornelius Gallus og Asinius Pollio, udvirkede dog, at han fik sin ejendom tilbage.

Han boede også en del i Rom, hvor han havde et hus på Esquilin-højen i nærheden af Maecenas' store villa. Hos Maecenas mødte han andre af tidens store digtere, Horats, Varius, Catul, Ovid og Properts og i år 29 kunne han læse det færdige digt "Georgica", et læredigt om landbrug, op for Octavian, der vendte tilbage fra krigen i østen. Derefter helligede han sig arbejdet med det store helteepos "Æneiden", som alle i hans kreds afventede med stor spænding.

I år 23 læste han, endnu inden at det var fuldendt, de første dele af det nye epos, bøgerne 2, 4 og 6, for Kejserfamilien og senere offentliggjortes værket af Varius og Tucca. Det fortæller om helten Aeneas, som på rejsen fra Troja til Italien kommer ud for alle slags oplevelser og derpå kommer til Italiens kyst og går i land ved Tiberens munding, hvor han slår sig ned i Latium og i Rom møder Kong Evander, som modtager ham ved Porta Trigemina ved Aventin og beværter ham som gæst ved en fest til ære for Herkules, der dyrkedes ved Ara Maxima nedenfor Palatin-højen. Aeneas, der var søn af Gudinden Venus, bliver nu romer og hans efterkommere er spået en stor plads i byens historie.

Kejser Augustus og hans slægt regnede Gudinden Venus for deres stammoder og Vergil's besyngen af Aeneas bliver således en hyldest til Kejseren og en bekræftelse på dennes krav på magten.

Litteratur og links om Virgil:
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 14
Hjortsø, Leo: Romerske guder og helte. Politikens Forlag, 1988.
- side 33ff
Petersen, Erik: "Vis den ypperligste digter ære" - i 2000-året for Vergils død. i: Tidsskriftet Sfinx. Institut for Klassisk Arkæologi, Aarhus Universitet. 1981, nr.2. - side 41ff.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 23, 56.
Verdenslitteraturens Hvem-skrev-hvad før 1914. Politikens Forlag, 1967.
- side 21, 269.
Vers og Prosa i Antikken. Et litteraturudvalg ved Thure Hastrup. Gyldendal, 1975.
- side 211.
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 307.