L. Octavius Felix var Guvernør i Dacia Apulensis i perioden 198-209 under Kejser Septimius Severus. Hans skal have tilhørt ridderstanden, men muligvis senere være blevet optaget blandt senatorerne.

Vi kender til hans navn fra nogle indskrifter og fra et blyvandrør, som man har fundet i hans - eller måske hans søns - hus på Esquilinhøjen, hvor Via Daniele Manin slutter i Piazza dei Cinquecento (til venstre) og Via Giovanni Giolitti (til højre) foran indgangen til Stazione Termini.

På vandrøret stod "L Octavius Felix c v" = "Lucius Octavius Felix clarissimus vir". Betegnelsen "clarissimus vir" betyder" en meget glimrende mand", det vil sige en mand af senatorstanden. Det er dog ikke sikkert, at det drejer sig om faderen Lucius Octavius Felix, da man i de romerske familier dengang ofte benyttede sig af de samme navne i flere generationer. Det kan altså lige så godt dreje sig om en søn, især da husresterne dateres til første halvdel af 200-tallet efter Kristus, men for nogle dele's vedkommende også til begyndelsen af 300-tallet.

Den Lucius Octavius Felix, der var Guvernør i Dacia Apulensis i 198-209, blev senere udnævnt til Guvernør i Dalmatia.
Dacia Apulensis var en del af provinsen Dacia (på dansk: Dacien): landet mellem Donau og Dnestr, omtrent det nuværende Rumænien. Dacia var en romersk provins i perioden 107-721. Den del, som Octavius Felix styrede, var området omkring byen Apulum, som var opstået som en militærbase under Kejser Trajan. Under Kejser Commodus blev området vurderet til at være en provins og Apulum blev hovedstaden. Under Kejser Septimius Severus fik Apulus oven i købet rang af købstad og var dermed en af områdets vigtigste byer.
Dalmatia var navnet på det nuværende Dalmacija, der er et bjergrigt område langs Adriaterhavet.

Der er overleveret forskellige indskrifter, som kan have noget at gøre med "vores" Octavius Felix. For eksempel indskriften CIL VIII, 2226: "Caelesti, Saturno, Mercurio, Fortunae, Diis Iuvantibus, Lucius Octavius Felix, decurio cohortis Hispanorum, ex beneficiario legati, tempore votum solvit". "Lucius Octavius Felix, anfører for den spanske cohorte, opfyldte med gudernes hjælp sit løfte til guderne Caelestes, Saturn, Mercur, Fortuna". Gudinden Caelestes, Dea Caelestes, Himmelgudinden, var en afrikansk guddom, som senere blev romaniseret som Iuno Caelestis. Gudinden dyrkedes altså primært af de romere, som stammede fra Afrika - ligesom Kejser Septimius Severus, som jo senere udnævnte Octavius Felix til Guvernør. Efterhånden identificerede man også Kejserens hustru Julia Domna med denne gudinde, der oprindelig stammede fra Carthago.

En anden indskrift (ILS 7857) lyder: ""hic locus sive aria est - libertorum - et libertarum - et familiae - duorum Fabiorum - Arcari et Potumi - in front. p. X s, in agr. - p XII et post aedicula - Octavi Felicis - lat. p. ..III s, long. p. VII s". Den blev fundet ved Via Salaria og angiver det sted - efter Octavius Felix's alter (måske familiens gravsted?) - som benyttedes af frigivne mænd og kvinder til Arcarus og Postumus Fabius.

Den Lucius Octavius Felix Octavianus, som nævnes i indskriften ILS 9403 (=CIL VIII 25808b) har vel været en slægtning til "vor" Felix. Indskriften lyder: "L. Octavio Felici Octa - viano decurioni - col. Iul. Aur. Ant. Karth., - flamini divi Pii, magis - tro sacrorum Cerealium - anni CCLXXVI, professori - aedilitatis, patrono et - curatori iterum munici - pii Aureli Antoniniani Fur - nit. minor., - ob insignem - iustitiam et benevolentiam - eius, universus populus - ex aere conlato statuam - posuit; ob cuius dedicatio - nem ipse ludos scaenicos - ed epulum populo dedit - et gymnasium. - L. d. d. d." Indskriften blev fundet i 1909 i Henchir el-Msaadin, der i Antikken kaldtes Furnos Minus i provinsen Africa Proconsolaris. Her lå fra før år 233 et teater, hvor Felix Octavianus lod opstille en statue og ved indvielsen af denne afholde skuespil, festbanket og sportsfest. Dette antages at være sket på et tidspunkt omkring 232-238 efter Kristus.

Litteratur og links om L. Octavius Felix:
La casa ritrovata: Domus L. Octavii Felicis / di Manola Pales e Oberdan Menghi. Forma Urbis (tidsskrift), 1999, 4. - ISSUU (elektronisk udgave).
CIL = Corpus Inscriptionum Latinarum.
Dessau, Hermann: Inscriptiones Latinae Selectae (ILS). Chicago, Ares Publishers Inc., 1979, Vol. I-V.
- Vol I-III, nr.: 7857, 9403.
Platner, Samuel Ball: A topographical dictionary of ancient Rome. Completed and revised by Thomas Ashby. Oxford University Press, cop.1926.
- side 186.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 132.
Via Cavour. Una strada della nuova Roma. A cura di Giuseppe Cuccia. Roma, Palombi Editori, 2003.
- side 142-144.