ANNAS ROM GUIDE
Ara di Conso in Valle Murcia

Et romersk monument, som ifølge Tacitus blev bygget ca. midtvejs på sydsiden af Circus Maximus. Det var indviet til gudinden Consus, der var beskytter af landbruget og til hvis ære man afholdt hestevæddeløb, de såkaldte "Consualia".

Men i området lå faktisk foruden det underjordiske alter for Consus for enden af spina i Circus Maximus også et lille tempel oppe på selve Aventin på den nuværende Via di Santa Sabina, opført i år 272 før Kristus af Lucius Papirius Cursor i anledning af hans triumf.

I den antikke Murcia-dal, hvor nu Circo Massimo ligger, dyrkede man meget tidligt afgrødernes og høstens gudinder Seia, Segetia og Tutilina og Consus, senere kom også dyrkningen af frugtbarhedsguderne Ceres, Liber og Libera til.


Kort over området
Bøger/links om Ara di Conso
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside