|
Torre Caetani - Isola Tiberina - Se mellem nr. 44 og 45 på Kort over Trastevere-Turen
|
For enden af Ponte Fabricio, står på venstre side, hvor broen ender og Tiberøen begynder, et gammelt Middelaldertårn, som idag kaldes Torre Caetani, men engang ejedes af Pierleoni-familien:
I slutningen af 900-tallet opstod på øens sydspids, ovenpå resterne af det antikke Æsculap-Tempel, en kirke, som blev viet til Sant'Adalberto, men idag hedder San Bartolomeo. Øst for Kirken opstod også en fæstning og i tilnknytning hertil et tårn, hvorfra pasaagen over Tiberen nøje kunne overvåges. Som det eneste overleverede bygningsværk af dette befæstede anlæg står idag Tårnet tilbage og overvåger stadig al fædsel til og fra Øen på denne side af Tiberen.
I 1087 blev Tårn-komplekset ejet af Grevinde Matilde da Toscana (Matilde da Canossa), eller også udlåntes det til hendes brug af Pierleoni-familien, der allerede et års tid senere vides at have været ejere af fæstningen, hvorfor Tårnet såmænd med lige stor ret idag kunne hedde Torre dei Pierleoni. Det var i dette Tårn, at Pierleoni-familien husede Pave Urban II (1088-1099). Quercioli (se litt.note forneden) antager, at det var Pierleoni-familien, som i anden halvdel af 1000-tallet havde opført Tårnet. Urban II benyttede sig af Tårn og fæstning i sine stridigheder med Modpave Clemens III (1080, 1084-1100), der ellers havde tilhængere i resten af byen. Senere overgik Tårnet til andre af byens magtfulde familier, der ønskede at kunne styre, hvem der færdedes over Tiberen og måske kræve afgifter af disse. Det var blandt andre familierne Romani, Normanni, og på Pave Bonifacius VIII's tid (1294-1303) Caetani, hvortil denne Pave selv hørte.
I tidens løb er Tårnet naturligvis blevet restaureret flere gange, blandt andet i begyndelsen af 1400-tallet, men i 1470 var både bygning og Tårn gået så meget i forfald - blandt andet på grund af Tiberens oversvømmelser, at beboerne flyttede ud. Tårnet og resterne af den gamle fæstningsbygning, som på et tidspunkt var indrettet til Franciskaner-Kloster og ellers både har været sygehus og jødisk alderdomshjem, står stadig med sin teglstensmur som et Middelaldermonument. Tårnet er i 4-5 høje etager og rager derved et par etager højere op end den nu restuarerede og mod Piazza di San Bartolomeo sull'Isola vendende malede facade. Øverst i Tårnet er der under det lave tag 2 store, brede vinduer mod hvert verdenshjørne, mens der længere nede kun er ét vindue på hver af de 4 mure. Nogle vinduer står rammeløse, andre er forsynet med marmorrammer. Fra Via di Ponte Quattro Capi kan man på muren i førstesals højde se de tilmurede rammer af et dobbeltbuet vindue.
Torre Caetani går også i folkemunde under navnet Torre della Pulzella, "Jomfru-Tårnet", fordi der på muren ud mod Ponte Fabricio højt oppe i andensals højde sidder en lille niche, hvori der er indmuret et kvindehovede i marmor. Det fortælles, at det er en buste af en ung adelskvinde, der i 1350 blev holdt fangen i Tårnet, fordi hun havde afslået af gifte sig med en adelsmand, som hendes familie havde valgt til hende. I stedet sad den unge kvinde og ventede - forgæves - på at en anden ung mand, som havde vundet hendes hjerte, skulle vende hjem fra krigen. Ifølge en anden legende skulle busten forestille Matilde da Canossa, som havde så megen magt, at hun fik Kejser Henrik IV til at stå barfodet i sneen under hendes bjergborg for at forlige sig med Pave Gregor VII (1073-1085). I virkeligheden kan den idag ret medtagne buste dateres til det 1. århundrede efter Kristus.
Litteratur om Torre Caetani: |