Ved indgangen til den smalle gyde, som indtil begyndelsen af 1900-tallet snoede sig op ad Capitolhøjens vestlige skråning, stod engang en Bue, som kaldtes "Arco dei Saponari" : Sæbesydernes Bue" efter sæbesyderlauget Università dei Saponari, der med sit lægbroderskab Confraternita dei Saponari havde brugsretten til den lille Kirke Santa Maria in Vincis, som stod et stykke oppe på skråningen, på Vicolo dei Saponaris sydside.

Buen var ifølge et gammelt fotografi, som idag opbevares i Archivio Fotografico Comunale (se foto fra info.roma.it), egentlig ikke noget særligt. Ikke nogen antik bue, endsige triumfbue, men derimod blot en almindelig, bred portbue mellem 2 huse og med flere etager af disse bygget ovenpå. Dog var der flere karakteristiske ting ved Buen, dels lader der til at have siddet et Maria-billede på væggen og der var muligvis også en lille vandpost på husmuren, men især var Buen kendt for at huse en offentlig skriver, der her sad i læ for både regn og sol og kunne "modtage" sine kunder, der ligeledes i læ kunne formulere deres opgaver, hvad enten det drejede sig om supplikantskrivelser eller kærestebreve.

Ferdinand Gregorovius giver i sin "Ricordi storici e pittorici d'Italia" fra 1865 et øjebliksbillede fra kvarteret:
"Her mangler heller ikke den offentlige skriver ("lo scrivano pubblico"), der sidder ved sit bord med papir, pen og et enormt stort blækhus, klar til at forfatte både kærlighedsbreve, rykkerskivelser, kontrakter, anmodninger og bønskrifter - alt med samme lethed og ekspertise".

Vicolo dei Saponari blev ifølge Malizia (se litt.note nedenfor) åbnet i 1500-tallet og fik i 1604 navn efter Lægbrodeskabet, der på dette tidspunkt af Pave Clemens VIII havde fået tilladelse til at overtage en lille kirke, der hørte under den større og nærliggende Kirke San Nicola in Carcere. Denne faldefærdige kirkebygning var Santa Maria in Vincis, som derpå også fik tilnavnet "dei saponari".

Arco dei Saponari gav i 1733 navn til et af tidens meget yndede marionetteatre, der opførte pantomimekomedier og danseoptrin. I en døråbning under Buen kunne man købe billetter til forestillingen. Priserne var beskedne, det kostede 1 "baiocco" for en ståplads og for 2 eller 3 "baiocchi" kunne man få lidt bedre pladser på de opbyggede tilskuerrækker. Muligheden for at overvære forskellige slags forestillinger fortsatte helt op til 1929-1930, da både Kirke, husrække og Bue blev revet ned for at fritlægge Capitolhøjen og dens ruiner, samt give plads til den nye brede færdselsåre Via del Mare (nutidens Via del Teatro di Marcello).

Litteratur om Arco dei Saponari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 778-779.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli, Parte Prima / di Carlo Pietrangeli. - Nuova edizione aggiornata. - 1992. ------- side 64.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 - NB:før de nyeste fund !
Le Strade di Roma. - Roma: Newton & Compton editori, 2004.
- Volume Terzo: P-Z. --------- side 1162-1163.
Malizia, Giuliano: Gli Archi di Roma. - Roma : Newton Compton Editori, 1994.
- side 159-162.
Info.roma.it: Arco dei Saponari.