ANNAS ROM GUIDE
Saponaro

"Saponaro" er det italienske ord for en, der fremstiller sæbe, en sæbesyder, en der handler med sæbe. En sådan person kan også kaldes en "saponaio" (i flertal: i saponari / i saponaii).

Allerede i år 1600 fandtes der i Rom et håndværkslaug af sæbesydere og sæbehandlere, kaldet "Università romana dei Mercanti d'olio e Saponari". Som man kan se af navnet, bestod medlemmerne både af sæbesyderne, men også af oliehandlere.

Sæbesyderne var fra 1500-tallet - og måske før - underlagt streng kontrol af deres arbejde og ikke hvem som helst kunne slå sig ned med det erhverv. Kvaliteten af deres produkter blev kontrolleret af de kommunale myndigheder og producenterne var pålagt at mærke sæben med deres eget personlige mærke, som Tomaso Garzoni omtaler i 1589 som: "la Balla, le Catene, la Pigna, il Sole, il Giglio, e l'atre marche de' Saponari": "en vareballe, lænker, pinjekoglen, solen, liljen, og sæbesydernes andre mærker". (se litt.note forneden: La Stella).

På et tidspunkr følte sæbesyderne nødvendigheden af også at oprette et lægbroderskab, som kunne tage sig af religiøse begivenheder, processioner, hjælp til syge og døende, begravelser og officielle situationer. De oprettede derfor deres Confaternita dei Saponari og fik i 1604 af Pave Clemens VIII ret til at bruge en lille kirke, kaldet Santa Maria in Vincis, til deres møder og religiøse højtider. Den lille kirkebygning, der stod på Capitolhøjens skråning overfor Marcellus-Teatret og den nu forsvundne Piazza Montanara, var i dårlig stand og hørte egentlig ind under den nærliggende større Kirke San Nicola in Carcere, men den blev nu overtaget af sæbesyderne og fik tilnavnet "dei Saponari". Lægbroderskabets tilstedeværelse gav også navn til den smalle gyde, der førte op til Kirken og mod syd ned til Piazza della Consolazione. Gyden kaldtes derfor Vicolo dei Saponari og den portbue, der mellem 2 huse førte ind til Gydens begyndelse, fik betegnelsen Arco dei Saponari. Både Kirke, Bue og Gyde forsvandt, da Capitolhøjen skulle fritlægges i 1929-1930 og den nye brede færdselsåre Via del Mare (nutidens Via del Teatro di Marcello) blev anlagt.

I 1801 blev sæbesyderlauget, Università dei Saponari, nedlagt og i 1825 ophørte den gamle Kirke med at benævnes med det gamle tilnavn.

I deres storhedstid fejrede sæbesyderne deres skytshelgener, Jomfru Maria ved Festa dell'Annunziata den 25. Marts (Mariae Bebudelsesdag) og San Giovanni Apostolo ed Evangelista den 6. Maj.

 


Litteratur om Saponaro:
De Dominicis, Claudio: La Scomparsa Chiesa di S. Maria in Vincia.
- side 227-243.

La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 366-367.
Malizia, Giuliano: Gli Archi di Roma. - Roma : Newton Compton Editori, 1994.
- side 159-162.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas om Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.5.2026