|
|
|
Carcere di Correzione per Minorenni - i Via Giulia mellem Vicolo della Scimia og Via del Gonfalone - Se nr. 87 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen
|
|
På vestsiden af Via Giulia står - mellem sidegaderne mod floden Vicolo della Scimia og Via del Gonfalone - en stor, tung kolos af en bygning i 4 etager og 10-11 fag, som udmærker sig ved slet ikke at have nogen indgange fra hovedgaden. Det drejer sig om det i 1825-1827 byggede ungdomsfængsel, Carcere di correzione per minorenni, Opdragelses-Fængslet for Mindreårige, som blev bygget under Pave Leo XII efter en tegning af arkitekten Giuseppe Valadier for at huse de unge indsatte fra det gamle Carcere Clementino, som havde sæde ved Ospizio di San Michele. Den pavelige forordning overlod til lægbroderskabet Arciconfraternita di San Girolamo della Carità (også blot omtalt som Arciconfraternita della Carità) at styre Ungdomsfængslets aktiviteter. De indsatte fordelte sig på 2 grupper: unge under 20 år, som var dømt for forskellige forbrydelser, samt utilpassede drenge, som blev optaget i en form for opdragelsesanstalt, fordi forældrene ikke magtede dem. Den nye bygning, der også kaldes Palazzo del Gonfalone, havde 40 celler, samt i stueetagen en spisesal, et kapel, et lagerrum til opbevaring af uld, håndvaske og badekar. Samt en overdækket gang og en indre åben gårdsplads, hvor de indsatte i grupper på 8 kunne få lidt frisk luft i en kort periode. Dette var det eneste tidspunkt på dagen, hvor de unge fængslede måtte tale sammen. På førstesalen lå der en meget stor sal, som fik godt lys fra et stort vindue i hver side. Herinde blev den ovenfor omtalte uld spundet. Dette spinderi var eneste beskæftigelse for de unge og udførtes for Instituttet Ospizio di San Michele. På denne etage lå også 2 værelser, som brugtes af det administrerende lægbroderskab. Cellerne, som havde små, højtsiddende vinduer, forsynet med udvendigt gitterværk, var spartansk indrettet med et sengested af teglsten dækket af en halmsæk og et uldtæppe. Andet møblement var der ikke herinde, bortset fra en fastsømmet hylde ved døren. Om natten lukkedes de unge inde og fangevogterne kunne holde øje med dem udefra. Det samme kunne Kapellanen, der havde til opgave at afholde messe for dem og lære dem kristne værdier. Samme Kapellan havde sin bolig i ejendommen, hvor han også fungerede som direktør. Vogterne og en sygeplejer boede ligeledes i Fængslet og hver nat ved midtnatstide gik alle vogterne en inspektionsrunde til alle celler. Om dagen blev de unge fanger lukket ud, så de kunne komme i Kapellet og høre messen. Derpå fik de lidt brød til frokost og blev ført til arbejdsstederne, hvor der herskede en streng tavshed, som sikredes af de altid tilstedeværende 2 vagter, nogle gange suppleret af Kapellanen selv. Hvad enten de unge indsatte var dømte forbrydere eller urolige, utilpassede drenge, gjaldt de samme vilkår, madrationer og arbejdspligt for alle. De sidste havde dog mere udsigt til at blive frie end de første, da deres forældre kunne have aftalt et særligt tidsrum for opholdet. Men for de dømte ungdomsforbrydere, hvis straf gjaldt udover deres fyldte 21. år, ventede en overflyttelse til andre fængsler for voksne, hvor den modtagne opdragelse som arbejdsomme og fornuftige mennesker igen kunne blive ødelagt. Som nævnt rummede Carcere di Correzione 40 celler og dette antal viste sig ofte at være for lavt. Derfor måtte flere unge anbringes i nabobygningen, Voksenfængslet Carceri Nuove. Dette syntes ikke holdbart og derfor befalede Pave Pius IX, at bygningen skulle rømmes i 1854 og ungdomsforbryderne overføres til Fængslet Santa Balbina, der havde plads til 150 indsatte. Herefter stod bygningen, Palazzo del Gonfalone, tom i nogle år, hvorpå det blev bestemt at flytte Statsarkivet, Archivio Centrale di Stato, herover. I 1966 blev bygningen derpå købt af Amministrazione Penitenziaria ("Administrationen for Straf"). I 1973 påbegyndte man arbejdet med at indrette bygningen til kriminalmuseum og i 1975 kunne Museo Criminologico flytte fra de tidligere lokaler i nabohuset Carceri Nuove, hvor det havde holdt til fra 1931 til 1968, og åbne i de nuværende omgivelser. --- Læs mere om Museo Criminologico her!
Litteratur om Carcere di Correzione per Minorenni: |