|
|
|
Columna Bellica - nu forsvundet "krigs-søjle" - Se nr. 147 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Foran det gamle Tempel for Krigsgudinden Bellona, som var opført i år 296 før Kristus i området vest for Circus Flaminius, i den østlige del af Prata Flaminia, stod fra omkring år 280 før Kristus en søjle, som brugtes ved riterne, der fandt sted, når en ny krig blev erklæret. Det var nemlig skik, at Fetial-præsterne ved en ny krigserklæring kastede en lanse mod søjlen, som opfattedes som stående på fjendegrund. Skikken havde lange rødder, for oprindeligt var det noget præsterne foretog ved grænserne til det område, man nu ville bekæmpe. Ifølge Livius kunne man dog ikke benytte denne metode ved krigen mod Pyrrhus i årene 280–275 før Kristus, da de 2 riger ikke havde nogen fælles grænse. Derfor tvang man en udenlansk slave, måske en krigsfange fra Pyrrhus' hær, til at købe et stykke jord udenfor den gamle bygrænse, "pomerium". Jordstykket lå netop her foran Bellona-Templet og blev betragtet som fjendtlig område, hvor ceremonien derpå kunne finde sted. Den meget gamle ritus krævede, at lansen eller spydet var af kornéltræ og at spidsen var hærdet i ild. Senere erstattedes træspydet dog med et af jern. Men skikken brugtes langt op i tiden og praktiseredes i hvert fald også under Kejser Augustus, ja helt op til Kejser Marcus Aurelius (161-180 efter Kristus), ifølge Cassius Dio. Forklaringen på riten er ifølge Hjortsø (se litt.note forneden), at man "gennem påkaldelse af guderne sikrede sig, at en eventuel krig var retfærdig." Richardson (se litt.note forneden) skriver, at søjlen var ganske lille - andre steder omtales den som værende af træ - og at den befandt sig en lille indhegning, der muligvis var markeret af grænsesten. Mellem søjlen og Bellona-Templet var der tilsyneladende et andet - måske også indhegnet - område, som kaldtes Senaculum og tjente til mødested for senatssamlinger, der skulle foregå udenfor bymuren.
Litteratur om Columna Bellica: |