Bagved Marcellus-Teatret, mellem de 3 resterende søjler fra det gamle Apollon-Tempel og Kirken Santa Rita da Cascia, kan man fra Via del Teatro di Marcello se enkelte rester af det, der engang var et stort og rigt udstyret Tempel for Krigsgudinden Bellona, kaldet Templum Bellonae in Circo, fordi det stod i den nordøstlige udkant af området Prata Flaminia og væddeløbsbanen Circus Flaminius.

Der er som nævnt ikke ret meget tilbage af dette Tempel, blot det store fundament udført i teglsten med enkelte andre stenblokke, samt lidt rester af Templets "cella", det rum hvor gudestatuen stod, og dele af dets fortrappe.

Bellona-Templet blev opført i år 296 før Kristus af Appius Claudius Caecus, som havde lovet Gudinden det under kampen mod etruskerne og samniterne. Templet, som kunne indvies den 3. Juni, var temmelig stort og omgivet af søjler ("peripteralt") og måske "heksastylt", det vil sige forsynet med 6 søjler i forhallens front, hvorover der knejsede et bredt og højt trekantet gavlfelt. Søjlerne var kannellerede og havde korinthiske kapitæler. Foran selve guderummet, "cella'en", var der en dyb forhal. Hele komplekset stod hævet over jorden på et lavt podium, som var bygget af beton og beklædt med teglsten. Idag er det kun betonkernen, som kan ses.

Det var sandsynligvis i år 79 før Kristus, at konsulen Appius Claudius Pulcher lod Templet udsmykke ved ophængning af en række våbenskjolde i bronze med motiver fra sine forfædres liv og bedrifter.

På et senere tidspunkt blev både det og nabotemplet for Apollon Sosianus delvist omgivet af søjlegange på nord- og østsiden.

Det romerske Senat holdt ofte dets møder i dette Tempel og i Apollon-Templet. Flere antikke forfattere, Plutarch, Seneca og Cassio Dio ifølge Richardson (se litt.note nedenfor), fortæller, at senatorerne under deres møde her kunne høre skrigene fra de fanger, som Sulla lod henrette efter slaget ved Porta Collina i år 82 før Kristus.

Ellers var det et bekvemt sted for Senatet at møde udenlandske ambassadører og sejrrige generaler, som kom hjem fra krigsskuepladserne og skulle have en ærefuld modtagelse og en drøftelse om afholdelse af et eventuelt triumftog. Templet lå uden for den gamle bygrænse "pomerium" og var derfor en slags neutralt territorium.

Foran Templet stod den såkaldte Columna Bellica, som benyttedes ved ritualerne, når en ny krig skulle erklæres.

Omkring år 154 efter Kristus havde Rom besøg af Farasmane/Pharasmanes, konge over området Iberien i Kaukasus, det nuværende Georgien, og i den forbindelse lod Kejser Antoninus Pius opsætte en statute af Kongen til hest, den såkaldte "equus Pharasmenes", i Bellona-Templet. Samtidig afholdtes en række andre festligheder og ofringer på Capitol. (Der hersker delte meninger om, hvilken af kongerne ved dette navn, det skulle dreje sig om. Flertallet mener tilsyneladende idag, at der er tale om Farasmane III).

Bellona-Templet må have været i funktion en del år derefter, selvom man ikke hører mere om det, bortset fra at pladsen foran, mellem Templerne og Marcellus-Teatret, omkring år 421 efter Kristus fik ny brolægning af travertinfliser.

Med Kristendommen og senere de mange krige og invasioner af goter og longobarder gik de fleste af Roms templer i forfald og den samme skæbne lader til at være overgået Bellona-Templet. Måske faldt det ligesom Apollon-Templet sammen som følge af de jordskælv, som ramte Rom i løbet af 800-tallet. Det forsvandt i hvert fald næsten fra jordens overflade og marmorstykkerne endte i områdets kalkovne.

I lang tid gik Bellona-Templet i glemsel, men omkring 1930, da man fritlagde Marcellus-Teatret og fjernede de mange bygninger, der i tidens løb var skudt op omrking det, samt opgravede den gamle markedsplads på den dermed forsvundne Piazza Montanara, udgravede man samtidig rester af et Tempel, som man idag identificerer som Aedes Bellonae. Resterne stammer dog fra en senere genopbygning af Templet, muligvis sponseret i år 38 før Kristus af en slægtning til grundlæggeren.

Litteratur om Aedes Bellonae:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 1 : Testi e immagini. ----- Side 499, 500, 501, 504, 520, 526.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19 - Tavola, 208, 210b, 214 F, 222, 223, 232.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 327.
di Mauro, Marco: Il tempio di Apollo Medico a Roma, croce degli archeologici. - i : BTA - Bollettino Telematico dell'Arte, 7 Giugno 2002, n. 301
http://www.bta.it/txt/a0/03/bta00301.html
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 30.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund --- derfor er Circus Flaminius og Crypta Balbi byttet om !!!!! ).
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma Antica: Passeggiate entro le mura. (Guide Iter, A piedi... 2). Edizioni Iter, 1993.
- side 28.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 57-58.
RomArcheologica : guida alle antichità della città eterna. 1. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1999- .
7. Itinerario: L'ansa sinistra del Tevere e l'isola Tiberina, Trastevere, il Vaticano. ---- side 19.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 304.
Zevi, Fausto: L'identificazione del Tempio di Marte "in Circo" e altre osservazioni. --- i: L'Italie préromaine et la Rome républicaine. Melanges Offerts à Jacques Heurgon. Rome : École Francise de Rome, 1976. - side 1047-1066. (Publications de l'École francaise de Rome, 27).
--- Internet: Persee: https://www-persee-fr.bibliopam-evry.univ-evry.fr/web/ouvrages/home/prescript/article/efr_0000-0000_1976_ant_27_1_1857
Wikipedia (engelsk tekst): Temple of Bellona (Rome).
Wikipedia (fransk tekst): Temple de Bellone.
Wikipedia (italiensk tekst): Tempio di Bellona (Roma).