Første Kongetid: ca. 750-616 før Kristus:

--- I området vest for Capitol og det senere byggede Marcellus-Teater lå en flad flodeng fra omkring nutidens Via del Portico d'Ottavia og ned mod Tiberen og den vestlige del af Tiberøen. Her udenfor bymuren havde Flamen-præsterne deres område, hvor de kunne udføre deres riter og ceremonier. Måske derfor kaldtes engen Campus Flaminius eller Prata Flaminia. I den midterste nordlige del af arealet rejste romerne et alter for Guden Neptun og her fejredes hvert år Gudens fest den 23. Juli med de højtideligheder, som kaldtes Neptunalia.

Anden Kongetid: ca. 616-509 før Kristus:

--- I denne periode begyndte man at afholde de militære triumftog, som afgik fra Tarquinius-slægtens kongebolig og drog over Prata Flaminia, gennem Porta Carmentalis til Capitol.

Den sidste konge af Tarquinius-slægten stiftede her de religiøse kamplege og væddeløb kaldet Ludi Taurei.

Første republikanske tid: 509-396 før Kristus:

--- Omkring år 449 før Kristus stiftede man en ny væddeløbstradition på Prata Flaminia: Ludi Plebeii, som afholdtes i November måned.

Midterste republikanske tid: 396-240 før Kristus:

--- I år 296 før Kristus lod konsulen Appius Claudius Caecus opføre et Tempel for krigsgudinden Bellona, beliggende ved siden af Apollon-Templet og tæt på Claudius-slægtens begravelsesplads. Foran Templet rejstes under krigen mod Pyrrhus (280–275 før Kristus) en lille søjle, som muligvis var i træ. Den kaldtes Columna Bellica. Mod denne slyngede Fetial-præsterne ved starten af enhver krig et spyd, som om søjlen befandt sig på fjendegrund.

Før år 221 byggedes på vestsiden af væddeløbsområdet et Tempel for Neptun på det sted, hvor der allerede tidligere havde stået et alter for Guden. På området fandtes også en del andre bygninger i tufsten, som man senere har fundet rester af, dog uden at kunne afgøre deres formål.

Sene republikanske tid: 240-27 før Kristus:

--- I år 221-220 før Kristus anlagde censoren C. Flaminius Nepos, der også har lagt navn til Via Flaminia, en væddeløbsbane, muligvis bygget op i træ: Circus Flaminius. (Ifølge Plutarch havde flodengen Prata Flaminia sit navn fra et medlem af Flaminius-familien, der skulle have doneret sin jord til det romerske folk, således at man kunne afholde hestevæddeløb på stedet - der er delte meninger, om hvorvidt dette er den rigtige forklaring. Navnet kan også være opstået, fordi Flamen-præsterne havde ret til at benytte det til deres ceremonier, som det er anført ovenfor). Man mener som sagt, at væddeløbsbanen og tilskuerpladserne på langsiderne var opbygget i træ - sikkert på samme måde, som Circus Maximus var det i sin første tid.

I år 212 begyndte man at afholde de såkaldte Ludi Apollinares i Circus Flaminius. Heri indgik der opførelse af skuespil, som måske tidligere havde været fremført i Theatrum ad Apollinis.

Circus Flaminius blev herefter også anvendt til møder og ceremonier, ligesom de store militære triumftog bevægede sig gennem området på deres vej til Capitol.

Foran indgangen rejstes i år 197 før Kristus en bronzestatue til ære for Titus Quintius Flaminius efter hans sejr ved Cinoscefale over Filip V af Makedonien. I denne periode byggedes ikke mindre end 5 nye templer langs Circus Flaminius' nordside:
--- Omkring år 200 et Tempel for Hercules Custos, som ifølge kilderne skal have ligget længst mod vest - ved siden af det allerede opførte Neptun-Tempel.
--- Midt for Circus' nordside opførtes - lidt tilbagetrukket - et lille rundtempel på et aflangt podie, viet til Hercules og Muserne: Aedes Herculis Musarum. Det blev bygget af Marcus Fulvius Nobilior efter dennes sejr ved Ambracia i år 189 før Kristus. Som krigsbytte hjembragte han statuer af de 9 muser, som nu blev opstillet i det nye Tempel.
--- Foran Templet lod han opstille et lille bronzealter for Camene-nymferne, som tidligere havde stået i Templet for Honos og Virtus. Det er muligt, at man bag Templet installerede et møderum for Collegium poetarum, en forening for digtere, hvortil Nobilior var særligt knyttet.
--- I år 187 byggede Marcus Emilius Lepidus Templet for Juno Regina, som kom til at stå lidt længere mod øst. Og samtidig lod han opføre et Tempel for Diana, som må have ligget ret tæt på hans andet Tempel, men kun kendes fra de litterære kilder. I forbindelse med indvielsen af Templerne i år 179 lod Lepidus afholde forskellige lege og teaterstykker i hele 5 dage.
--- Det sidste Tempel, som opførtes i området i denne periode, var et Tempel for Fortuna Equestre, som censoren Fulvius Flaccus grundlagde i år 180 og indviede i 173 før Kristus efter hestegardens indsats i kampen mod celtibererne i Spanien. Man ved ikke præcist, hvor dette Tempel stod, da det kun kendes fra litteraturen med den senere betegnelse "ad theatrum lapidum": "ved teatret af sten", og dette både kan hentyde til Pompejus-Teatret og til Marcellus-Teatret.

Efter sin sejr over Perseus i år 166 byggede Gnaeus Octavius lidt længere mod øst det store søjlegangs-omkransede område Porticus Octaviae med dobbelte søjler med korinthiske kapitæler i bronze. Af denne eksisterer der ingen arkæologiske rester.

Quintus Caecilius Metellus Macedonicus opførte efter sin sejr i Makedonien i år 146 før Kristus et Tempel for Jupitor Stator. I samme periode renoveredes nabotemplet for Juno Regina og endelig byggede Metellus en stor firkantet søjlegang rundt om området med de 2 templer, den såkaldte Porticus Metelli. Komplekset var rigt og dyrt udsmykket med blandt andet en statuegruppe af Alexander den Stores 26 generaler til hest og en bronzestatue af Gracchi-brødrenes moder Cornelia.

Samme år opsattes en kolossal statue af Apollon, som romerne havde hjembragt efter sejren over Carthago. Den stod sandsynligvis foran den østlige indgang til Circus Flaminius.

I år 133 før Kristus lod Decimus Inuius Brutus Callaicus rejse et Tempel for Mars et lille stykke udenfor den vestlige del af Circus, på det sted, hvor Kirken San Salvatore in Campo ligger idag.

Omkring år 122 blev det gamle Neptun-Tempel ombygget og her stod et alter, hvis rigt skulpturerede podie senere er udgravet og kendt under navnet Ara di Domizio Ahenobarbo eller Ara Domitii Ahenobarbi.

Syd for Circus Flaminius' sydlige langside byggedes i begyndelsen af det 1.århundrede før Kristus et nyt Tempel for Dioskurerne, Castor og Pollux. Det var muligvis Quintus Caecilius Metellus Pius, der i år 71 afholdt sit triumftog efter en sejr i Spanien, som bekostede opførelsen og lod opstille 2 kolossalstatuer af Diosckurerne med heste, som idag står ovenfor trappen op til Capitol.

I år 63 før Kristus fejrede Licinius Lucullus sin triumf over Mithridat med at dekorere Circus Flaminius med fjendernes våben og de krigsmaskiner, som han havde taget som bytte. Med i triumftoget, der gik gennem Circus, var omkring 100 skibssnabler af bronze og en guldstatue af Mithridat.

Under Caesar blev Circus Flaminius gjort lidt kortere for at give plads til andre bygninger.

I år 38 før Kristus lod den unge Octavian, der senere blev Kejser Augustus, ophænge det krigsbytte, som han havde erhvervet i krigen mod dalmaterne, i Circus Flaminius' nordlige del, inde i Portcius Octavia.

Kejser Augustus' tid (17 før Kristus - 14 efter Kristus):

Det var også i Circus Flaminius, at Kejser Augustus holdt mindetale for Drusus, da denne var faldet i krigen i år 9 før Kristus. Det var muligvis på denne tid, at Circus fik sin første gulvbelægning af fliser. Syv år efter afholdt Augustus i år 2 før Kristus særlige lege med dyrejagter i forbindelse med indvielsen af Mars Ultor-Templet. Under disse lege blev selve arena'en sat under vand og man nedsatte i det derved fremkone bassin ikke mindre end 36 krokodiller, som alle blev dræbt.

I samme periode blev Aedes Herculis Musarum restaureret og omgivet af en søjlegang, som Augustus' slægtning L. Marcus Filippus i år 33 før Kristus havde lovet at bekoste. Den kaldtes Porticus Philippi. Augustus selv bekostede renoveringen af Porticus Metelli, som han derefter navngav efter sin søster Octavia. Også templerne for Juno og Jupiter blev restaureret. Bagved opførtes en exedra, muligvis den fra kilderne kendte Schola Octaviae også kaldet Curia Octaviae. Bellona-Templet var på dette tidspunkt helt forsvundet.

Den første Kejsertid (14-180 efter Kristus):

I den første del af denne periode blev den østlige indgang til Circus Flaminius forsynet med 2 triumfbuer, der muligvis var til ære for Germanicus (den nordlige bue opført i år 19 efter Kristus) og for Drusus (den sydlige bue).

Circus Flaminius var i brug indtil omkring år 100 efter Kristus, hvor det nævnes for sidste gang i sin oprindelige funktion. Senere bevaredes navnet imidlertid som stedbetegnelse og mange bygninger fik derfor i Middelalderen tilnavnet "in circo".

Under Kejser Domitian (81-96 efter Kristus) blev Porticus Philippi restaureret og Circus Flaminius brolagt og omdannet til plads, hvorefter der midt på denne blev bygget en stor bygning, hvis funktion man ikke kender.

Den midterste Kejsertid (180-312 efter Kristus):

I år 191 udbrød en brand i Porticus Octaviae, hvorefter denne blev restaureret i år 203 af Kejserne Septimius Severus og Caracalla, som det kan læses i indskriften over søjlerne. Der skete også under disse kejsere en renovering af Templet for Juno Regina.

Den sene Kejsertid (312-553 efter Kristus):

I denne periode afløstes de store offentlige bygninger mange steder i byen af de vehavende romeres store private boliger, domus. Man mener, at det også har været tilfældet i Circus Flaminius, der nu helt havde mistet sin oprindelige funktion som væddeløbsbane og samlingssted for store folkemøder. I sydkant af Prata Flaminia, hvor der i en periode havde ligget en række lagerhaller ned mod floden, har man ved siden af det gamle Tempel for Castor og Pollux fundet meget fine marmor-mosaikgulve fra 300-tallet. De menes at stamme fra et nybygget domus, hvis ejer man dog ikke kender.

Senere tid (efter år 553):

I mange år var man i tvivl om, hvor præcist Circus Flaminius havde befundet sig, selvom man kender til dets udseende fra et fragment af marmorbyplanen Forma Urbis. Mange antog, at dets beliggenhed var omkring nutidens Via delle Botteghe Oscure, men fra 1960 er der almindelig enighed om at placere det mellem nutidens Piazza Benedetto Cairoli og Marcellus-Teatret, i området syd for nutidens Via del Portico d'Ottavia.

I Middelalderen blev mange af de gamle bygninger, som efterhånden var forfaldet til ruiner, genbrugt som befæstede boliger for Roms stridbare familier, der lå i evig krig om magten i byen. Pierleoni-familien og Savelli-familien forskansede sig for eksempel i Marcellus-Teatret, mens Cenci-familien befæstede deres "Monte Cenci" i den sydlige del af Circus-området allerede før 1368. Porticus Octaviae derimod blev omdannet til fisketorv.

I det hele taget var kvarteret beboet af rigtig mange småhandlende og håndværkere: rebslagere ("funari") omkring Kirken Santa Caterina dei Funari, der tidligere hed Santa Maria og var opstået i ruinerne af Crypta Balbi; kalkbrænderne ("calcarari") ved San Valentino, tømrere og bødkere ved Marcellus-Teateret, fiskehandlerne ved Pescheria.

I 1460 var der en del byggeaktivitet omkring det, der engang hed Piazza Giudea og som lå på det sted, hvor nutidens Via del Portico d'Ottavia og Piazza delle Cinque Scole mødes. En sekretær ved Pavehoffet købte et hus på dette sted for 300 gulddukater og i 1468 lod en vis Lorenzo Manili bygge et palæ, som stadig står på nordsiden af Via del Portico d'Ottavia.

I 1400-tallet ejede familien Santacroce nogle bygninger ved Piazza Giudea, som Pave Sisto IV i 1483 beordrede nedrevet, da han sendte familien i eksil på grund af deres mange væbnede stridigheder med andre familier. Der omtales også nogle søjlegange, som samtidig skulle være blevet revet ned, men om denne oplysning er rigtig, eller der har været tale om Santacroce-ejendommene, synes uklart.

I slutningen af 1400-tallet boede størstedelen af Roms jøder (1200 personer af ialt omkring 1750) i dette område, kaldet Rua dei Giudei. Det drejede sig specielt om de fattigste jøder, mens de mere velstående havde deres boliger rundt omkring i byen.

I 1555 påbød Pave Paul IV imidlertid, at Roms jødiske befolkning skulle samles i ét afgrænset område, der skulle lukkes af om natten. Området, kaldet Ghettoen, blev indrettet i østligste del af Circus Flaminius samt arealet syd herfor og ned til floden. Beboelsen blev omkranset af en høj mur med forskellige porte, blandt andre en ved Piazza Giudea og en foran Kirken Sant'Angelo in Pescheria - altså én i hver ende af Via del Portico d'Ottavia. Det indelukkede område blev hurtigt for småt og de allerede tætliggende og usunde boliger måtte udvides i højden og familierne måtte stuve sig sammen som de bedst kunne. I slutningen af 1500-tallet boede her 3.500 jøder, under pesten i 1656 4.000, hvoraf de 800 døde af sygdommen.

Under den korte Romerske Republik i 1798 åbnedes Ghetto'en, men blev snart lukket igen. Først i 1848 ophørte Ghetto-begrebet at eksistere og i 1888 blev det meste af kvarteret revet ned.

1: Aedes Martis - 2: Porticus - 3: Aedes Herculis Custodis ? - 4: Fons - 5: Stater af Diosckurerne - 6: Domus ? - 7: Horreum - 8: Aedes Castoris - 9: Ara Neptuni ? - 10: Aedes Neptuni - 11: Ara Domitii Ahenobarbi - 12: Porticus Philippi - 13: Aedes Herculis Musarum - 14: Edicola delle Camenae ? - 15: Porticus Octaviae - 16: Curia Octaviae - 17: Aedes Iunonis Reginae - 18: Aedes Iovis Statoris - 19: Statue af Cornelia - 20: Arcus Germanici - 21: Arcus Drusi ? - 22: Apollon-statue - 23: Theatrum Marcelli - 24: Apollon-Tempel - 25: Bellona-Tempel

Litteratur om Prata Flaminia:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 1 : Testi e immagini. ----- Side 496-500, 502, 504, 506, 510, 515, 523.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr.18, 19 - Tavola 207, 208, 214, 222, 223, 232.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 321-323.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 40-42..
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund --- derfor er Circus Flaminius og Crypta Balbi byttet om !!!!! ).
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma Antica: Passeggiate entro le mura. (Guide Iter, A piedi... 2). Edizioni Iter, 1993.
- side 33-34.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 83.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII).
- side 161ff.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Quattrocento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Bonifacio IX ad Alessandro VI. Leo S. Olschki Editore, 2004. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, X).
- side 156, 188, 196.
Zevi, Fausto: L'identificazione del Tempio di Marte "in Circo" e altre osservazioni. --- i: L'Italie préromaine et la Rome républicaine. Melanges Offerts à Jacques Heurgon. Rome : École Francise de Rome, 1976. - side 1047-1066. (Publications de l'École francaise de Rome, 27).
--- Internet: Persee: https://www-persee-fr.bibliopam-evry.univ-evry.fr/web/ouvrages/home/prescript/article/efr_0000-0000_1976_ant_27_1_1857
Wikipedia (engelsk tekst): Circus Flaminius.
Wikipedia (fransk tekst): Cirque Flaminius.
Wikipedia (italiensk tekst): Circo Flaminio.