ANNAS ROM GUIDE

San Tommaso di Canterbury - kort fortalt

- Via Monserrato 45 -

Se nr. 63 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen

----- Læs mere om Kirkens historie ----- og: Følg en Rundtur i Kirken -----

Overfor den lille plads, Piazza di Santa Caterina della Rota, ligger i Via Monserrato nr. 45 den gamle Kirke San Tommaso di Canterbury. Den nyistandsatte og velholdte, nærmest tidløse mur med de 4 runde vinduer til højre for den nydelige marmorportal gør nu ikke noget gammelt indtryk. Og man kan såmænd også godt tro, at der bag muren blot gemmer sig et "almindeligt" palæ, men det skal man ikke lade sig snyde af. Den lange mur skyldes nemlig, at selve kirkerummet inde bagved ligger parallelt med gaden. Og den renoverede facade gemmer på en bygning, der har næsten 700 år gamle rødder.

Kirken er idag viet til den engelske helgen Saint Thomas of Canterbury (på italiensk: San Tommaso di Canterbury) og den betjener den engelske menighed i Rom. Og det har den gjort siden 1363, omend den igennem disse mange århundreder er blevet restaureret og renoveret flere gange.

I 1361 købte en englænder i Rom, John Shepherd som solgte rosenkranse, et hus med en have her i området. Ejendommen solgte han kort efter til den engelske menighed i Rom, som lod huset restaurere og indrette som herberg og sygehus for de engelske tilflyttere og forbipasserende pilgrimme, som især i forbindelse med de 2 Jubelår i 1300 og 1350 havde nået et stort antal.

Tidligere havde pilgrimmene kunnet huses i en endnu ældre herbergsbygning og kapel, kaldet Sanctissima Trinitas Scottorum, som skal have haft rødder tilbage til 700-tallet. Nu blev presset på disse små bygninger for stort og heraf opstod ønsket om en udvidelse.

Sammen med herberget, som blev passet af en gruppe englændere, der kaldte deres sammenslutning for Societas pauperum Anglorum, Selskabet for fattige englændere, byggedes i 1363 også en lille Kirke viet til Treenigheden: La Trinità. Denne Kirkes navn blev derfor Santissima Trinità degli Inglesi (Anglicorum) eller Santissima Trinità de Curte Savella, fordi den lå ved gaden, som dengang hed Via de Curte Savella, efter det gamle pavelige fængsel Corte Savella, der stod til venstre for bygningen.

Allerede i 1450 blev komplekset udvidet og i slutningen af 1400-tallet blev Kirke og Herberg slået sammen med et andet engelsk pilgrimshjem i Trastevere og dettes titelhelgener Sant'Edmondo og San Tommaso Becket blev føjet til Santissima Trinità's navn.

Siden kom der andre restaureringer og ombygninger, blandt andet omkring 1575, hvor komplekset i store træk fik sin nuværende form. Dog skete der også en omfattende ombygning i slutningen af 1600-tallet og en større ombygning i 1800-tallet, men som helhed beholdt man den oprindelige plan. Dog stammer det lille buttede klokketårn fra denne periode.

 

----- Læs mere om Kirkens historie ----- Følg en Rundtur i Kirken -----

----- Se fotos fra Kirken på Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr -----

 

Litteratur om San Tommaso di Canterbury:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 413-414.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 44-46.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 493-494.
Keane, Paul: The Martyrs' Cycle from the Church of the Venerable English College. Rome, 2009.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 359.
Roma Sacra. Elio de Rosa editore, 12. Itinerario, 1998.
- side 43-47.
The English Hospice in Rome.
Churches of Roma wiki: San Tommaso di Canterbury.
Info.roma.it: San Tommaso di Canterbury.

RomeArtLover.it: S. Tommaso di Canterbury.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di San Tommaso di Canterbury (Roma).
Wikipedia (svensk tekst): San Tommaso di Canterbury.
Wikipedia (tysk tekst): San Tommaso di Canterbury.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 2.10.2020 og sidst opdateret d. 5.10.2020