ANNAS ROM GUIDE
Jubelår

Det katolske Jubelår, Giubileo, Anno Santo, Helligt År, fejres hvert 25.år i Rom. (Se oversigt over Jubelårene nedenfor)

Ordet stammer fra det hebraiske ord "jobel", der betyder et vædderhorn. Med stød i vædderhorn varslede jøderne ifølge 3.Mosebog kapitel 25 hvert 50.år et særligt år, hvor trælle blev frigivet og jorden skulle hvile. ("Herren talte til Moses på Sinajs bjerg og sagde:.... Så skal du tælle syv sabbatår frem, syv gange syv år; de syv sabbatår bliver i alt niogfyrre år. På den tiende dag i den syvende måned skal du lade hornet lyde; på forsoningsdagen skal I lade hornet lyde overalt i jeres land. I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et jubelår for jer. I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom, I skal hver især vende tilbage til jeres familie. Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker. For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken....." citat fra Bibelselskabet: Bibelen Online)

Det første Hellige År i den Katolske Kirke var år 1300, hvor Pave Bonifacius VIII indførte, at alle pilgrimme, der besøgte Rom i løbet af dette år, ville opnå fuld aflad for alle deres synder ("indulgenza plenaria"). På dette tidspunkt var der endnu ingen kirker, som havde en særlig indgang til de pilgrimme, der kom til byen i løbet af Jubelåret og det var kun ved besøg i kirkerne San Pietro (Peterskirken) og San Paolo fuori le Mura, at man kunne opnå aflad. Den særlige indgang som man senere indførte - og i første omgang kun i San Giovanni in Laterano fra 1450 - kaldes "Porta Santa" ("Den Hellige Dør"). (- Læs mere om betydningen af og ritualerne omkring Porta Santa)

Det første Hellige År kaldte Paven for "Anno Centesimo di indulgenza" : "Hundredeåret for aflad". Men allerede 50 år efter berammede Pave Clemens VI i 1350 med henvisning til ovennævnte sted i 3.Mosebog et nyt Helligt År, der denne gang kaldtes for Jubelår ("II. Anno di Giubileo"="Det 2. Jubelår"). Og denne gang udvidede man antallet af kirker med aflad til også at omfatte San Giovanni in Laterano.

Pave Urban VI bestemte, at Jubelårene fremover skulle afholdes hver 33.år - antallet af år, som Kristus skal have levet. Det 3. Hellige År skulle derfor være afholdt i 1383, men flere forhold forhindrede dette, dels at Paverne opholdt sig i Frankrig og dels en voldsom pestepidemi, der hærgede i Rom, hvorfor året blev fastsat til 1390. Dette Jubelår betragtes som det første ekstraordinære Jubelår, der også omtales som "della Redenzione" ("Frelsens år"). Også denne gang udvidede man antallet af kirker, der skulle besøges og inkluderede Santa Maria Maggiore heri.

Den næste Pave, Bonifacius IX ønskede at genoptage Jubelårenes 100-års cyklus ("centesima") og fastsatte derfor år 1400 som det næste Hellige År. Og igen udvidedes antallet af afladskirker. Foruden de 4 basilica'er (San Pietro, San Paolo fuori le Mura, San Giovanni in Laterano og Santa Maria Maggiore) inkluderedes også Santa Maria in Trastevere og Santa Maria Rotonda (Pantheon). Desuden anbefalede man pilgrimmene et besøg i San Lorenzo fuori le Mura.

Pave Martin V ønskede at tilbageføre Jubelårsrytmen til de 33 år, hvor det sidste var blevet afholdt i 1390. Sådan blev han i stand til under sit pontifikat også at kunne afholde et Helligt År i 1423. Ved årets begyndelse den 21. December 1422 indviedes samtidig den første særlige pilgrimsindgang, der fra Jubelåret 1500 kaldes Den Hellige Dør ("Porta Santa"), i Kirken San Giovanni in Laterano. Paven lod også udføre en særlig medalje til minde om begivenheden. Der var dog stadig aflad ved besøg i de 3 andre basilica'er.

Endnu en gang ændredes perioden mellem Jubelårene, da Pave Nikolaus V i 1450 bestemte, at de Hellige År skulle afholdes hvert 50.år, som Clemens VI havde fastlagt i 1350.

50 år mellem Jubelårene syntes stadig at være for mange for paverne og Paul II besluttede derfor i 1470, at perioden skulle afkortes til 25 år. Det 7. Hellige År blev derfor berammet til 1475. Ved denne lejlighed blev den særlige "Porta Santa" i San Giovanni in Laterano taget i brug. Til dette Jubelår tryktes i Rom de første små bøger med "Indulgentiae ecclesiarum" og "Historia et descriptio urbis Romae", som pilgrimmene kunne anvende som guide rundt til kirker, religiøse valfartssteder og andre seværdigheder i byen.

Herefter gælder perioden på 25 år mellem Jubelårene og det næste afholdtes i 1500, hvor der nu blev åbnet Hellige Døre ("Porte Sante giubilari") i alle de 4 store basilica'er. Og afladet opnåedes ved at gå ind gennem en af disse døre. En anden nyhed var, at Jubelåret nu også kaldtes "Anno Santo" ("Det Hellige År"). Det var Pave Alexander VI der til dette Jubelår fastlagde de ritualer omkring "Porta Santa", som stadig følges.

Ved Jubelåret 1525 lod Paven, der dette år var Clemens VII, for første gang slå en særlig mønt til minde om begivenheden med åbningen af "Porta Santa", der nu foregik i både Peterskirken, hvor den blev foretaget af Paven selv, og i de 3 andre basilica'er, hvor en Pavelig Legat stod for ceremonien.

I 1575 udvidedes antallet af de kirker, som skulle besøges i løbet af Jubelåret. Udover de 4 basilica'er skulle der nu foretages besøg i San Sebastiano ved katakomberne, San Lorenzo fuori le Mura og Santa Croce in Gerusalemme. Samme anbefalinger kom til at gælde i Jubelårene fremover.

I 1625 var man dog nødt til at lave en undtagelse, da en stor oversvømmelse af Tiberen havde afskåret vejen til San Paolo fuori le Mura. Man viede da hovedindgangen i Kirken Santa Maria in Trastevere til "Porta Santa" ved denne lejlighed.

Også ved Jubelåret 1700 måtte San Paolo fritages.

I løbet af 1800-tallet var der flere uregelmæssigheder i forbindelse med Jubelårene. Anno Santo 1800 blev hverken berammet eller åbnet af nogen Pave, da den ene (Pave Pius VI) lige var død i Frankrig efter en tvangsflytning dertil og den anden (Pave Pius VII) endnu ikke var valgt og først blev dette i Marts 1800 og derefter først kom til det af franske tropper besatte Rom den 3. Juli samme år. De Hellige Døre blev derfor ikke åbnet i løbet af dette år. Heller ikke Jubelåret 1850 blev berammet og åbnet af nogen Pave, da året var præget af revolutioner og opstande over hele Europa og Pave Pius IX i 1848 havde måttet flygte fra Rom, hvor befolkningen oprettede en republik, "Repubblica Romana", som først faldt i Juli 1849, da Paven fik hjælp af franske tropper. Og først i April 1850 kunne Pius IX vende tilbage til byen. De Hellige Døre blev derfor heller ikke åbnet i løbet af dette år, men den 17. Juni 1850 udsendte Paven "en hellig invitation" til en kortvarig afladsperiode fra den 19. Juni til den 9. Juli.

Heller ikke det andet Jubelår i 1800-tallet, Anno Santo 1825, forløb helt normalt, da der kun blev åbnet "Porta Santa" i 3 af basilica'erne. I 1823 var San Paolo fuori le Mura nemlig nedbrændt og Kirken blev først genopbygget og genindviet i slutningen af 1854.

Endelig blev de Hellige Døre ikke åbnet i Jubelåret 1875, da Pave Pius IX havde trukket sig tilbage som frivillig fange i Vatikanet efter at Pavestaten var blevet formindsket til denne lille plet og Rom var blevet indlemmet i det nye samlede Kongerige Italien fra 1870. Jubelåret blev dog ellers fejret med både en bulle og anbefaling af besøg i de vigtigste valfartskirker.

1933 blev ekstraordinært Jubelår, som begyndte med Påsken 1933 og sluttede efter Påske 1934. 33 var antallet af Jesu leveår og da dette Jubelår derfor var særligt knyttet til hans død, anbefalede man udover besøg i de 4 basilica'er også besøg i kirkerne Santa Croce in Gerusalemme, San Lorenzo fuori le Mura og San Sebastiano ved katakomberne.

OVERSIGT OVER JUBELÅR:

1300 kaldet: "I Anno Centesimo di indulgenza". Blev berammet af Pave Bonifacius VIII med en bulle udstedt den 22. Februar 1300: "Antiquorum habet fida relatio". Året begyndte den 22. Februar, der var festdag for "Cattedra di San Pietro", og sluttede den 24. December 1300. - Læs mere om Jubelåret 1300.
1350 kaldet "II Anno di Giubileo". Blev berammet af Pave Clemens VI med en bulle udstedt den 27. Januar 1343: "Unigenitus Dei filius". Året begyndte den 24. December 1349 og sluttede den 24. December 1350. - Læs mere om Jubelåret 1350.
1390 kaldet "III Anno di Giubileo". Blev berammet af Pave Urban VI med en bulle udstedt den 8. April 1389: "Salvator noster unigenitus Dei filius". Urban IV døde dog alllerede samme år, men hans efterfølger Bonifacius IX stadfæstede beslutningen i bullen "Dudum felicis", udstedt den 11. Juni 1390. Året kaldes også "1. Anno Santo straordinario" eller "della Redenzione". Året begyndte den 24. December 1389 og sluttede den 24. December 1390. - Læs mere om Jubelåret 1390.
1400 kaldet: "IV Anno di Giubileo". Blev muligvis berammet af Pave Bonifacius IX i en ikke bevaret bulle. Året begyndte uden særlig ceremoni i slutningen af 1399 og sluttede den 24. December 1400. - Læs mere om Jubelåret 1400.
1423 kaldet "V Anno di Giubileo". Blev afholdt under Pave Martin V. Året begyndte den 21. December 1422 og sluttede den 24. December 1423. - Læs mere om Jubelåret 1423.
1450 kaldet "VI Anno di Giubileo". Blev berammet af Pave Nikolaus V med bullen "Immensa et innumerabilia", udstedt den 19. Januar 1449. Året begyndte den 24. December 1449 og sluttede den 24. December 1450. - Læs mere om Jubelåret 1450.
1475 kaldet "VII Anno di Giubileo". Blev berammet af Pave Paul II med en bulle udstedt den 19. April 1470: "Ineffabili providentia summi patris". Paul II døde dog inden afholdelsen, men efterfølgeren Pave Sixtus IV bekræftede beslutningen med bullen "Salvator noster" den 29. August 1473. Året begyndte den 24. December 1474 og sluttede til Påske i 1476. - Læs mere om Jubelåret 1475.
1500 kaldet "VIII Anno Santo del Giubileo". Blev berammet ad Pave Alexander VI i en bulle udsendt den 28. Marts 1499: "Inter multiplices" (af nogle omtalt som "Inter causas multiplices"). Året begyndte den 24. December 1499 og sluttede den 6. Januar 1501. - Læs mere om Jubelåret 1500.
1525 kaldet "IX Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Clemens VII med bullen "Inter sollecitudines et coram nobis", udsendt den 17. December 1524. Året startede den 24. December 1524 og sluttede den 24. December 1525.
1550 kaldet "X Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Paul III, der dog døde kort efter, hvorpå Pave Julius III bekræftede beslutningen med bullen "Si pastore ovium", som han udsendte den 10. Februar 1550. Året begyndte den 14. Februar 1550 og sluttede den 6. Januar 1551.
1575 kaldet "XI Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Gregor XIII i en bulle udsendt den 20. Maj 1574: "Dominus ac redemptor noster jesus". Året begyndte den 24. December 1574 og sluttede den 24. December 1575.
1600 kaldet "XII Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Clemens VIII i en bulle udsendt den 19. Maj 1599: "Annus domini placabilis". Året begyndte den 31. December 1599 og sluttede den 13. Januar 1601.
1625 kaldet "XIII Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Urban VIII med bullen "Omnes gentes plaudite manibus", som han udsendte den 29. April 1624. Året begyndte den 24. December 1624 og sluttede den 24. December 1625.
1650 kaldet "XIV Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Innocens X med bullen "Approprinquant dilectissimi filii", som han udsendte den 4. Maj 1649. Året begyndte den 24. December 1649 og sluttede den 24. December 1650.
1675 kaldet "XV Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Clemens X i en bulle udsendt den 16. April 1674: "Ad apostolicae vocis oraculum". Året begyndte den 24. December 1674 og sluttede den 24. December 1675.
1700 kaldet "XVI Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Innocens XII med bullen "Regi saeculorum", udstedt den 18. Maj 1699. Året begyndte den 24. December 1699 og sluttedes af den næste Pave Clemens XI den 24. December 1700.
1725 kaldet "XVII Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Benedikt XIII i en bulle udsendt den 26. Juni 1724: "Redemptor et dominus noster Jesus Christus". Året begyndte den 24. December 1724 og sluttede den 24. December 1725.
1750 kaldet "XVIII Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Benedikt XIV med bullen "Peregrinantes a Domino", udsendt den 5. Maj 1749. Året begyndte den 24. December 1749 og sluttede den 24. December 1750.
1775 kaldet "XIX Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Clemens XIV i en bulle udsendt den 30. April 1774: "Salutis nostrae auctor". Paven døde samme år, men hans efterfølger Pave Pius VI bekræftede beslutningen i bullen "L'autore della nostra salute", en kopi på italiensk af Clemens XIV's bulle. Året begyndte den 26. Februar 1775, 4 dage efter den nye Paves tiltrædelse, og sluttede den 31. December 1775.
1800 blot kaldet "Anno Santo del Giubileo 1800", da det hverken blev berammet eller åbnet af Pave Pius VII, da Rom på dette tidspunkt var besat af Napoleons franske tropper, Pave Pius VI tvangsflyttet til Frankrig, hvor han døde i 1799, og Pavestolen ledig indtil valget af Pius VII i marts 1800. Ingen Porta Santa blev åbnet i løbet af dette år, men en pavelig rundskrivelse med titlen "Ex quo ecclesiam" udsendtes den 24. Maj 1800.
1825 kaldet "XX Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Leo XII med bullen "Quod hoc ineunte saeculo", udsendt den 24. Maj 1824. Året begyndte den 24. December 1824 og sluttede den 24. December 1825.
1850 blot kaldet "Anno Santo del Giubileo 1850", da det hverken blev berammet eller åbnet af Pave Pius IX, da denne i 1848 havde måttet flygte fra Rom, hvor befolkningen oprettede en republik, "Repubblica Romana", som først faldt i Juli 1849, da Paven fik hjælp af franske tropper. Og først i April 1850 kunne Pius IX vende tilbage til byen.
1875 kaldet "XXI Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Pius IX med bullen "Gravibus ecclesiae sed saeculi calamitatis", udsendt den 24. December 1874. Året begyndte den 1. Januar 1875 og sluttede den 31. December 1875. Ingen Porta Santa blev åbnet på grund af konflikten mellem Paven og det nye Kongerige Italien, der havde frataget ham magten i Rom.
1900 kaldet "XXII Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Leo XIII den 11. Maj 1899 med bullen "Properante ad exitum saeculo". Året begyndte den 24. December 1899 og sluttede den 24. December 1900.
1925 kaldet "XXIII Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Pius XI med bullen "Infinita Dei misericordia", udsendt den 29. Maj 1924. Året begyndte den 24. December 1924 og sluttede den 24. December 1925.
1933 kaldet "XXIV Anno Santo del Giubileo", var et ekstraordinært Jubelår, som blev berammet af Pave Pius XI den 6. Januar 1933 med bullen "Quod nuper". Året begyndte Påskelørdag den 1. April 1933 og sluttede 1. Påskedag den 2. April 1934. 33 var antallet af Jesu leveår og da dette Jubelår derfor var særligt knyttet til hans død, anbefalede man udover besøg i de 4 basilicaer også besøg i kirkerne Santa Croce in Gerusalemme, San Lorenzo fuori le Mura og San Sebastiano ved katakomberne. Dette ekstraordinære Jubelår kaldtes "della Redenzione" ("Frelsens år"), denne gang: "Primo della Redenzione".
1950 kaldet "XXV Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Pius XII i bullen "Jubilaeum maximum", som han udsendte den 26. Maj 1949. Året begyndte den 24. December 1949 og slutttede den 24. December 1950.
1954 kaldet "Anno Mariano", var et ektraordinært Jubelår til ære for Jomfru Maria, der blev berammet af Pave Pius XII.
1975 kaldet "XXVI Anno Santo del Giubileo". Blev berammet af Pave Paul VI den 23. Maj 1974 med bullen "Apostolorum limina". Året begyndte den 24. December 1974 og sluttede den 24. December 1975.
1983 kaldet "XXVII Anno Santo del Giubileo", var et ekstraordinært Jubelår, som blev berammet af Pave Johannes Paul II med bullen "Aprite portas redemptori", udsendt den 6. April 1983. Året begyndte den 25. Marts 1983 og sluttede den 22. April 1984. Også dette ekstraordinære Jubelår kaldes "della Redenzione" ("Frelsens år"), denne gang: "Secondo della Redenzione". Det var til minde om 1950-året for Kristi død.
2000 kaldet "XXVIII Anno Santo del Grande Giubileo". Blev berammet af Pave Johannes Paul II med bullen "Incarnationis mysterium" udsendt den 29. November 1998. Året begyndte med åbningen af Porta Santa i Peterskirken den 24. December 1999 og sluttede den 5. Januar 2001. Den 25. December 1999 blev De hellige døre i kirkerne San Giovanni in Laterano og Santa Maria Maggiore åbnet og først den 18. Januar 2000 blev Porta Santa i Kirken San Paolo fuori le Mura åbnet. Alle disse døre blev lukket den 5. Januar 2001, mens Porta Santa i Peterkirken først blev lukket ved Hellig Tre Kongers-messen ("Epifania") den 6. Januar.

Litteratur og links om Jubelår:
Bernabei, Roberta: Roma nel Giubileo. Rizzoli, 1998.
Caporilli, Memmo: I Papi, I Concili Ecumenici, I Giubilei, Anni Santi: storia e immagini. Trento, Euroedit, 6.edizione, 1999.
- side 109ff.
Lexikon der Päpste und des Papsttums. Redaktion: Bruno Steiner. (Lexikon für Theologie und Kirche kompakt). Freiburg, Herder, 2001.
- side 447/448.
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 844-846.
Deutsche Bischofskonferenz: Heiliges Jahr.
Katolsk Minileksikon: Helligt år.
Den Store Danske: Helligt år.
Den Store Danske: Jubelår.
Vatikanet: What is a Holy Year?.
Wikipedia: Helllig år (norsk tekst).


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 23.12.2010 og sidst opdateret d. 3.11.2020