ANNAS ROM GUIDE
Udgravninger af romerske huse

under kirken Santi Giovanni e Paolo


Øverst i højre sideskib i kirken Santi Giovanni e Paolo fører en trappe ned til udgravningerne under kirken. Det drejer sig om de velbevarede rester af 3-4 forskellige bygninger: et eller 2 romerske beboelseshuse i 2 etager, et kristent hus og et lille middelalderligt kapel, mere end 20 rum, som man første gang stødte på under restaureringsarbejder i klosteret i 1887 og som senere er udgravet under Kardinal Francis Spellman i 1949-51.

Oprindeligt lå her på Monte Celio's vestskråning nogle huse fra det 2. og 3.århundrede, da Celio-højen blev bebygget med rige romeres privathuse. I disse huse ved den gamle vej Clivus Scauri boede der endnu romere, som dyrkede den gamle religion, som det kan ses af fresker fundet i nogle af rummene under kirken.

Efterhånden byggedes der flere og flere huse og i det 3.århundrede blev der bygget et nyt lige ved siden af de ældre huse og ejeren af dette nye hus var kristen. Med tiden blev der brug for udvidelse og han overtog da de gamle huse og lod de upassende hedenske malerier overkalke.

Herefter lader det til, at det nye store hus i 2 etager efterhånden blev et kristent bedehus og i dette eller i nabohuset boede antagelig de 2 martyrer Giovanni og Paolo, som led martyrdøden under Kejser Julian (361-363). Efter Julians død beordrede hans efterfølger Kejser Jovian den kristne senator Byzans til sammen med sønnen Pammachius at finde martyrernes jordiske rester og opbevare disse i deres bedehus Titulus Pammachii/Titulus BizantisMonte Celio og snart efter byggede de kristne en rigtig kirke over stedet (omkring 398).

EN RUNDTUR I DE UDGRAVEDE RUM:

Lige til højre for nedgangstrappen ovenfra ligger et hulrum, som har været brugt til begravelsesplads i det 4. og 5.århundrede.

Det første rum hører til en af bygningerne fra det 2.århundrede, man mener, at det var et nymfæum. Det har marmorgulv fra det 3. århundrede og på endevæggen er der en stor smuk fresko fra slutningen af det 3.århundrede: "Proserpina con altre divinità tra fanciulli in barca" ("Proserpina og andre guddomme mellem børn i både").

Også i det tilstødende rum er der smukke fresker med "vingede genier mellem guirlander, fugle og blomster", dette rum hører til beboelseshuset fra det 3.århundrede.

Imellem rummene kan man se støttemure og søjler, der bærer kirken ovenover.

Bagved dette rum ligger et halvcirkelformet rum, som i lidt mindre målestok svarer til kirkens apsis, det er opdelt af mure fra det 4.århundrede, mens den runde væg er fra det 2.århundrede.

Tilbage i nymfæet ligger der på højre side nogle rum med tøndehvælvede lofter, der måske har været brugt som oldkristent bedehus, her er der på væggene rester af fresker fra et beboelseshus fra det 3.århundrede.

Helt over mod den modsatte væg, som vender ud mod Clivo di Scauro, er der nogle rum med fresker fra det 9.-10.århundrede, blandt andet en korsfæstelsesscene med en fremstilling af "soldaterne spiller terning om Jesu' klæder" ("Sorteggio a dadi della veste di Cristo"). Der er også en "Nedstigning fra Limbo" ("Discesa dal Limbo") i byzantinsk stil med Kristus omgivet af ærkeenglene og de 2 martyrer Santi Giovanni e Paolo, den sidste klædt som en højtstående byzantinsk hofembedsmand. Her har altså i middelalderen været et lille kapel. Til højre kan man bag et gitter se 3 butiksrum, som oprindeligt var åbne ud mod portico'en mod Clivo di Scauro.

I et lille rum midt under kirken er der røde vægmalerier på hvid bund, her ses en "Orante" med udbredte arme, det var måden at bede (orare) på i oldkristen tid og rummet kaldes netop "Aula detta della orante". Også loftet er bemalet med "Læsende Apostle" og dyr og planter.

Tilbage i nymfæet er vi nu nået ind midt i rummet og her ligger en moderne trappe, som går op til confessio-nichen i den gamle "hus-kirke", forkammeret til den martyrgrav, der lå under alteret.

Rummet fortsætter i en smal gang og for enden af denne ligger selve confessio-nichen, som er de 2 martyrers grav. En gang kunne man se herind udefra gennem det "fenestella confessionis" (lille confessio-vindue), som sidder i muren. Væggene her er rigt dekoreret med fresker fra slutningen af det 4.århundrede: På hver side af "la fenestella" står de 2 helgener, "der støtter martyrkronen", nedenunder er der en skikkelse, måske "Kristus, som åbner Paradiset for martyrerne", de 2 personer, der knæler for hans fødder, er måske senatoren Pammachius og hans hustru Paolina. På den venstre væg ses helgenerne Benedetta, Crispo og Crispiano, som føres for dommerne af 2 soldater med en hovedbeklædning, som var typisk for det 4.århundrede's soldater. Nederst ses præsten Crispo med kalken og klerken Crispiano. På den højre væg er der øverst "Decapitazione dei tre martiri" ("De 3 martyrers halshugning") og nedenunder 2 kvinder, måske Santa Benedetta og symbolet for Roms kirke.

Går man derefter lidt tilbage, ses der bag confessio-nichen en smal brolagt vej og en overdækket korridor, som går ud til et badeanlæg i en bygning fra det 2.århundrede. Her er et marmorbassin og rester af opvarmningsanlægget.

Plan over udgravningerne
Kort om kirken
Mere om kirken
Plan over kirken
Mere om Titulus Pammachii
Fotos fra området
Kort over området
Bøger/links om Santi Giovanni e Paolo
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside