Ved kirken Santi Quattro Coronati på Monte Celio ligger det spændende Cappella eller Oratorio di San Silvestro.

I forgården til kirken ligger nonnernes portnerloge, udsmykket med en fresko, der viser en gammel kalender, hvorfor rummet kaldes "Stanza del Calendario". Det er en del af det højre sideskib fra den ældste kirke (4. århundrede) her på stedet. Fresken er derimod fra det 13. århundrede og kalenderen fremstår som søjler med gotisk skrift i sort og rødt. Man kan også se nogle rigtklædte personer, som måske tilhørte hoffet under Kejser Otto (Den tyske konge Otto blev i 962 kronet til kejser i Rom af Pave Johannes XII). Disse fresker er meget anderledes end de samtidige fresker i Oratorio di San Silvestro.

Her i portnerlogen kan man få nøglen udleveret til kapellet, der ligger lige til højre for kirkens indgang. Kapellet har i endnu højere grad end kirken bevaret sit middelalderlige præg og det er udsmykket med nogle meget spændende fresker, der illustrerer Kejser Constantin's (306-337) omvendelse til Kristendommen, inspireret af Pave Sylvester I's gerninger (314-335). Freskerne er i byzantinsk stil, måske var deres udøver(e) fra Veneto-området, de har lagt vægt på den pædagogiske side af historien fremfor den realistiske skildring af landskab og personer, som er opstillede frontalt og som stive støtter.

Freskerne viser:

• Constantin er ramt af spedalskhed og kan kun helbredes med blod fra børn. En gruppe mødre bønfalder ham om at redde deres børn.
• Constantin er nu mere syg og sengeliggende, i en drøm ser han helgenerne Peter og Paulus, som foreslår ham at tilkalde Pave Sylvester.
• 3 kejserlige budbringere rider til Mons Soracte (nutidens Monte Soratte, et bjerg i det sydlige Etrurien), hvor Pave Sylvester opholder sig som eneboer.
• Constantins budbringere bestiger bjerget til eneboerhytten, hvor de møder Paven.
• Paven rejser tilbage til Rom og fremviser helgenerne Peter og Paulus' billede til Kejseren, som genkender personerne i drømmen.
• Constantin døbes af Paven, til højre står Kejserens hoffolk klar med hans klæder og krone.
• Den helbredte Kejser sidder på sin trone og rækker pavekrone og solskærm til Paven, som sidder overfor ham. En menneskemængde følger ceremonien fra byens mure.
• Pave Sylvester rider ud i procession, mens Kejser Constantin fører hans hest frem ved tøjlerne.
• Pave Sylvester genopliver en vild tyr og tilskuerne omvendes ved dette mirakel.
• Kejserinde Helena, Constantin's moder, finder Kristi kors på Golgata.

Disse fresker er også historisk meget interessante, da skildringen af hvorledes Kejseren skænker Paven herredømmet over Rom og underkaster sig Paven ved knælende at overrække ham tiara'en og til fods føre Pavens hest gennem byen fik stor politisk betydning for eftertiden.

Pave Innocens IV (1243-1254), som opførte dette kapel, sendte på denne måde en advarsel til Kejser Friedrich II, der ikke ville anerkende pavens dominans.

Gulvet i det rektangulære kapel er af flerfarvet marmor og glas i en smuk cosmatisk mosaik og loftet er hvælvet med påmalede stjerner. Under taget er der 2 murede kanaler, som tillod lydene fra messen at nå ind til nonnerne, der levede helt afsondret. I lynetten over indgangsdøren er der en smuk fresko "Cristo Giudice tra la Madonna, S. Giovanni, gli Apostoli e due angeli" ("Den dømmende Kristus mellem Maria, Johannes, Apostlene og 2 engle"). En af englene er ved at bukke himmelhvælvingen sammen og en anden blæser i en tuba, et tegn på Dommedag.

I loftet er der et ganske specielt kors dannet af 5 runde majolika plader.

Kapellet blev bygget i 1246 og i 1570 blev det ifølge en inskription over indgangen overtaget af Marmor-håndværkernes Laug.

I det lille kor er hele udsmykningen foretaget efter 1570 af Raffaellino da Reggio: på sidevæggene ses scener fra de 4 helgeners liv og martyrium, på endevæggen "La Crocefissione" ("Korsfæstelsen") og i buen ovenover en "Annunciazione" ("Bebudelsen"), i loftshvælvingens midterfelt "Cristo Benedicente" ("Den velsignende Kristus") omgivet af 8 felter, 4 smalle med 4 engle og 4 bredere med de 4 evangelister. I de trekantede felter ned mod søjlerne og under englene ses de 4 helgener. På søjlerne, der bærer presbyteriets indgangsbue ses til venstre Pave Sylvester I og til højre Kejser Constantin og på selve buen ses en medaljon med Maria Regina. Ledige partier mellem malerierne er udsmykket med grottesker.