San Pietro in Vincoli: udgravningerne

Nedgangen til udgravningerne findes i højre side af buegangen foran kirken på Piazza San Pietro in Vincoli. (Henvendelse i sakristiet).

Udgravningerne er første gang foretaget i 1957-59 og viser et indviklet bybillede, der går over 6-700 år, fra det 4.-3.århundrede før Kristus til slutningen af det 3.århundrede efter Kristus. Her finder vi to rigmandshuse fra slutningen af det 2.århundrede før Kristus bygget ovenpå et hus fra omkring begyndelsen af det 3.århundrede før Kristus samt en bygning fra Kejser Nero's tid (54-68 eft.Kristus).

Ad en trappe kommer man ned til en underjordisk gang (criptoportico) tilhørende en bygning fra Kejser Nero's tid (54-68 eft.Kr.). Der er de typiske små, snævre, højtsiddende vinduer og gulvet er i "opus spicatum", genopført i tiden efter Nero. Rummet brydes af en teglstensmur, som er opført senere.

Ad en anden trappe kommer man op til en højere etage i samme bygning, det er resterne af et peristyl med en mur i teglsten og "opus reticolatum" med et marmorgulvpanel, hvorunder der løber en afløbsrende til regnvandet. Imidten ses resten af en fontæne.

På den anden side af peristylets mur ligger lidt lavere og delvist gennemskåret af muren resterne af tre rum fra huse fra det 2.århundrede før Kristus. Disse har velbevarede mosaikgulve, i det tredje rum er det oprindelige gulv med meanderbort i slutningen af det 1.århundrede før Kristus blevet erstattet af et nyere i små hvide sten.

Fra den anden del af den underjordiske gang kommer man ad en jerntrappe til nogle rum i huse fra det 2.århundrede, også disse har velbevarede mosaikgulve med forskellig tegning. På en af siderne ses et stykke mur i tufstensblokke fra et endnu ældre hus fra det 4.-3.århundrede før Kristus.

Fortolkningen af udgravningerne er vanskelig, især den nordøstlige del, mens den nordvestlige del er mere ligetil: her lå i Kejsertiden en villa, vi ved ikke hvem ejeren var, nogle forskere mener at det måske var en del af Kejser Nero's "Domus Transitoria", med beboelsesrum, en gård med buegange og vandbassin, en kryptoportico og haver. Dette kompleks ændredes flere gange, sidste gang i anden halvdel af det 3.århundrede efter Kristus.

Fra denne sidste ændring stammer bygningen af en stor hal med apsis, et rum på ca. 10,5 meters bredde og ca. 34 meters længde, liggende øst-vest med omtrent halvdelen af bygningen ovenpå det tidligere hus' åbne søjlegård (peristyl). Man mener, at denne store hal er bygget til samlingssted for de kristne.

I anden halvdel af det 4.århundrede, ca. 100 år efter hallens opførelse, blev huset nedrevet - vi kender ikke årsagen, men på disse ruiner rejstes nu en stor kirke af basilika-typen. Også denne kirke blev ødelagt uden at vi ved hvorfor og her var det så, at Kejserinde Eudoxia i første halvdel af det 5.århundrede opførte den kirke, som står idag, og på denne måde opfyldte sine forældres løfte til præsten Philippus.