Colle Oppio er en af de 3 "toppe", som udgør Esquilin-højen, ved siden af Monte Fagutale og Monte Cispio.

Området har været beboet lige fra det 8.århundrede før Kristus og har i tidens løb "lagt ryg til" mange omskiftninger, som vi får at ser, hvis I vil følge med på denne rundtur på Oppio-højen.

Vi begynder turen ved Metro-stationen ved Colosseo. Stationsbygningen er bygget ind i Oppio, hvor en grim støttemur har kappet et hjørne af højen. Vi går til venstre langs denne mur til krydset Via Nicola Salvi/Via Labicana. Her findes også indgangen til Parco di Traiano eller Parco Oppio, som den også kaldes, der dækker næsten hele højens top.

Et lille stykke op ad Viale della Domus Aurea og så til venstre finder vi indgangen til udgravningerne af Nero's Gyldne Hus: "Domus Aurea", det pragtpalads, som Kejser Nero lod rejse i år 64 efter Roms brand. Paladset strakte sig over højene Oppio og Celio til Palatin. Det var et stort kompleks med flere bygninger, haver, parker, en zoologisk have og en kunstig sø i lavningen mellem højene, der hvor nu Colosseum ligger.

Ruinerne af Domus Aurea kan beses på guidede ture og det kan være nødvendigt at bestille en rundvisning i forvejen.

Efter Nero' s død slettede de følgende kejsere sporene efter hans "embedsmisbrug", den kunstige sø blev fyldt op og Det Flaviske Amfiteater blev rejst på stedet i årene 70-80 som en gave til det romerske folk, Domus Aurea blev delvist nedrevet og opfyldt med jord, så bakketoppen blev planeret og der kunne bygges ovenpå denne. Kejser Titus byggede sin badeanstalt "Terme di Tito" i år 80 efter Kristus på skråningen af Fagutal-højen til venstre for Domus Aurea over mod Colosseo, mens Kejser Trajan byggede en storstilet badeanstalt ("Terme di Traiano") i år 109 ovenpå ruinerne af Domus Aurea, ja faktisk ligger indgangen til udgravningerne af det Gyldne Hus i ruinerne af Trajans Termer.

Efter en rundtur i Domus Aurea er det dejligt at gå rundt i parken ovenover, hvor det er muligt at finde nogle få rester af murene fra Titus' Termer til venstre for indgangen til Parco Oppio, mens der på højre side kan ses flere rester af murene fra Trajans Termer, blandt andet en del halvcirkelformede vægge fra nicher i yder- og indervægge, for eks. oppe hvor stierne Via degli Orti di Mecenate og Via Carlo Saviotti mødes. Her stammer ruinerne fra væggene i gymnastiksalene og helt oppe ved den brede sti Via delle Terme di Traiano ligger mod syd en halvcirkelformet væg fra et nymfæum med fontæne. Heroppe går vi faktisk rundt ovenpå ruinerne af Domus Aurea, der strækker sig et godt stykke ind i højen.

Fra stierne i parken, der især i den første del er godt besøgt af familier med børn, er der en god udsigt til Colosseo og lidt længere fremme over til Celio-højen. I parken er der også flere fontæner og mange slags træer og buske at nyde.

Vi krydser den brede tværsti Via delle Terme di Traiano for at se på endnu en ruin: "Sette Sale" : "de 7 sale", som var et vandreservoir i forbindelse med termerne på højen, og går derefter ned til Via Mecenate og op ad denne med parken på venstre hånd. Lige efter gadekrydset Largo Leopardi ligger på den anden side af Via Merulana de få ruiner, der er tilbage af en anden kæmpemæssig pragtvilla. Den tilhørte Kejser Augustus' ven og rådgiver Maecenas, ruinen kaldes "Maecenas' Auditorium" og man kan komme indenfor og se rummet med rester af fresker på væggene.

Videre oppe ad Via Merulana ligger Museo Nazionale d'Arte Orientale på venstre hånd og oppe ved Largo Brancaccio drejer vi til venstre ad Viale del Monte Oppio, hvor Kirken San Martino ai Monti fra det 4.århundrede ligger oven på et tidligt kristent bedehus, hvoraf man kan se rester i udgravningerne under kirken.

Efter kirkebesøget kan man enten gå op til Piazza di San Martino ai Monti og ned ad Via in Selci eller man kan vælge at gå ind over højen igen ad den stille Via delle Sette Sale til ingeniør-universitetet, "Facoltà di Ingegneria", hvor det myldrer med unge studerende på motorcykler.

Herfra kan vi lave en lille afstikker ned ad Via Monte Polacco til Via in Selci for at kigge ind i kirkerne Santa Lucia in Selci og Santi Gioacchino e Anna for derefter at gå tilbage ad Via Cavour og kigge ind i kirken San Francesco di Paola, der ligger lige ved trappegaden Salita San Francesco di Paola, og derpå gå op til Piazza San Pietro in Vincoli, hvor den gamle kirke San Pietro in Vincoli fra det 5.århundrede ligger. I denne kirke findes Michelangelo's gravmæle for Pave Julius II med en meget smuk Moses-statue.

Tilbage til Via Cavour, som er en forholdsvis ny vej anlagt i 1880 for at skabe forbindelse mellem Esquilin, hvor den ender ved Stazione Termini, og Piazza Venezia. For at anlægge det sidste stykke måtte man lægge nogle støttemure ind i højen, hvor kirken San Francesco da Paola står, ud mod Subura-dalen, hvor Via Cavour løber. Denne mur giver vejen et noget skummelt udseende og man klagede over det store beløb, der var gået dertil (26 millioner Lire i 1880!).

Så er vi ved at kunne afslutte turen på Colle Oppio: ved at dreje fra Via Cavour ad Via degli Annibaldi kommer vi ned til parken lige over Metro-stationen, hvor vi startede, og heroppefra har vi endnu en gang en flot udsigt til Colosseo og ad Via Nicola Salvi kan vi komme ned til vores udgangspunkt.

Colle Oppio var også meget beboet i antikken, en del af højen efter at nogle berygtede offentlige begravelsespladser var blevet indkøbt af rigmænd og oprensede, en stor del var bebygget med offentlige bygninger og templer og gadeforløbet var for en del som i nutiden. Hvis du gerne vil vide, hvad der var engang og nu er forsvundet eller gemmer sig under nutidens huse og gader, kan jeg invitere dig med på min tur "Colle Oppio i Antikken".

Har du lagt mærke til alle de små Madonna-billeder på husmure og gadehjørner overalt i Rom? Hvis du vil vide mere om dem, kan jeg tilbyde dig en rundgang til "De små Gadealtre på Colle Oppio"!