Den lille gade Vicolo Cellini har navn efter den toscanske guldsmed Benvenuto Cellini, som levede fra 1500 til 1571 og under sit ophold i Rom skal have haft værksted i kvarteret, desuden mener nogle, at det er ham, der har tegnet udsmykningen på den bemalede facade på huset nr. 31.

.....
Vicolo Cellini med den bemalede facade i nr. 31 - cop. Leif Larsson

Vicolo Cellini forbinder den moderne brede trafikåre Corso Vittorio Emanuele II (i nord) med den smalle og stemningsfulde gamle Via dei Banchi Vecchi i syd. Gaden danner grænse mellem 2 af Roms kvarterer, Rione V Ponte (mod vest) og Rione VI Parione (mod øst), som det kan ses af de små marmorsskilte på husmurene nede ved Via dei Banchi Vecchi.

Gaden kaldtes tidligere Vicolo Calabraca eller Calabraghe. Det mærkelige navn, der kan betyde "at trække bukserne ned", forbindes af nogle med gaden som hjemsted for prostituerede, hvilket sikkert skabte megen trafik og larm i gaden fra morgen til nat. Senere ændrede myndighederne gadenavnet, fordi det var "usømmeligt", og gyden fik navn efter guldsmeden i stedet.

EN TUR GENNEM VICOLO CELLINI:

Ved Corso Vittorio Emanuele II starter den smalle gyde mellem 2 nyere huse, antagelig opført efter den store boulevards anlæggelse, overfor den lige så smalle Via dei Filippini ved siden af Kirken Chiesa Nuova / Santa Maria in Vallicella.

På venstre side har man den nyere 6-etagers ejendom med kraftige stenkvadre på facadens nederste etager og rundt om de 4 brede, firkantede partier med butiksvinduer forneden.

Ejendommen på højre side er også nyere, men ikke så imposant. Den har 5 etager, men mod gyden kun 3 smallere fag i en lyst pudset facade med en række mindre stenkvadre som afslutning.

Ved siden af står en ældre og mindre 1500-tals bygning i 3 etager og 3 fag med et smukt afrundet og udsmykket tagudhæng dekoreret med små relieffer af stjerner og halvmåner. Facaden er i lyst rosa puds og hovedindgangen i nr. 34 er indrammet af en gammel buet portal med vandret overligger og rosetter i relief på hver side. En tilsvarende dør i nr. 33 har blot en profileret marmorkarm.

Det er ved siden af denne ejendom, at vi finder den bemalede husfacade med gadenummer 31. Ejendommen er altså bygget senest på Cellini's tid (>1571) og har tilhørt en af de kurtisaner, som havde til huse i gaden. Hele facaden er udsmykket, omend den er meget slidt idag. I stueetagen består dekorationen af malede diamantslebne sten, mellem vinduerne på førstesalen ses et slag mellem ryttere og på andensalen er der malet kamptrofæer og guirlander. På friserne mellem etagerne ser man små englebørn og griffer, spiraler og masker.

cop. Leif Larsson

Overfor - på venstre hånd - står en nyere ejendom med gadenumrene 7-10. Bygningen har 5 etager og 4 fag med en nypudset lys facade, hvor der på de nederste 2 etager er indridset et stenmønster.

Herefter følger et lille 3-etagers hus i 2 fag med en gammel teglstens dørbue i nr. 12. Huset er ældre end det syner, men kraftigt ombygget. Naboejendommen med nr. 13 er også af ældre dato, men noget mislighodlt med sine 3 etager og 2 fag.

På højre hånd er der ved siden af Cellinis facade bygget et stort, nyere og ret anonymt hus med 4 fag i 4 etager, lystpudset enkel facade med vinduer og døre i enkle karme i travertin eller gips. Eneste udsmykning er nogle smalle gipsbånd mellem etagerne. Gadenumrene er 28 og 29. En lignende ejendom - der dog skal være opført i 1500-tallet - fortsætter husrækken på denne side med 3 fag (nr. 27) og 4 etager. Førstesalens vinduer har her i den lyse puds facade fået tilføjet nogle smalle vandrette overliggere.

Overfor - igen på venstre side - fortsætter rækken af ældre ejendom med et smalt hus i nr. 16: 4 høje etager i kun 2 fag, men vinduer og døre er anbragt i hver side af den lyst okkerfarvede, pudsede facade, så mellemstykket og helhedsindtrykket bliver ganske bredt. En 4-etagers ejendom i 3 fag med gadenumrene 17-19 har stenmønster i pudsen på stueetagens facade og profilerede, smalle vinduesrammer med smalle vandrette overliggere på førstesalen.

Den sidste ejendom på denne side af gaden er hjørneejendom til Via dei Banchi Vecchi. Det er en større og nyere bygning, bygget efter 1850, i 5 etager med tagterrasse. Her er 5 brede fag med gadenumrene 20-22B ud mod Vicolo Cellini, hvor den lyst pudsede facade er ganske enkel, kun forsynet med smalle etageadskillelsesbånd og smalle lyse vinduesrammer. I nr. 22 er der en nydelig firkantet travertinportal. Det er på denne ejendom ud for nr. 22B, at man kan se marmortavlen, der angiver grænsen for Rione Parione. Her på hushjørnet sidder iøvrigt i første sals højde et ovalt helgenbillede fra 1700-tallet, forestillende Santo Stefano.

Denne bygning erstattede kort efter 1850 den gamle kirke Santo Stefano in Piscinula, som blev revet ned for at give plads til det nye byggeri.

Det sidste hus på gadens vestlige side - på vor højre hånd - udgøres af én enkelt bygning i 4 etager med overbyggede ekstra etager og tagterrasser. Ejendommen har 7 fag mod gyden (gadenumrene 23-26), en lyst rødokker oppudsning med stenmønster på stueetagens facade, hvor fagene skifter mellem portbuer indrettet til forretninger og smalle indgangsdøre. Andensalens vinduer har vandrette overliggere båret af små firkantede konsoller, men ellers er der ingen særlig udsmykning udover smalle etageadskillelsesbånd i en lysere farve. Til venstre for nr. 23 ses den lille marmortavle, som angiver grænsen for Rione Ponte.

Vicolo Cellini munder her ud i Via dei Banchi Vecchi omtrent overfor Kirken Santa Lucia del Gonfalone. På gadehjørnet stod i sin tid den nu forsvundne kirke Santo Stefano in Piscinula.

Litteratur om Vicolo Cellini:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 274.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione V Ponte, Parte II / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione, 1980. --- side 56, 58.
--- Rione VI Parione, Parte IV / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1981. --- side 68-70.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 og 20 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - 1. edizione. - Roma : Newton & Compton editori, 2004. - (Biblioteca de Il Messagero).
- Volume Primo : A-D. ---- side 351.
Info.roma: Vicolo Cellini, Roma.
www.borgato.be: Vicolo Cellini.