ANNAS ROM GUIDE

Benvenuto Cellini - guldsmed

1500 - 1571


Benvenuto Cellini, der omtales som "guldsmed, billedhugger, stempelskærer, og medaljør med mere", var født omkring 1. November 1500 i Firenze, hvor han også døde den 14. Februar 1571. Hans liv og virke udfoldede sig mange steder, blandt andet i flere perioder i Rom, hvor han tilsyneladende boede i kvarteret omkring Via dei Banchi Vecchi og nutidens Vicolo Cellini, hvor et hus i nr. 31 stadig har mange rester af de malede facadedekorationer, som nogle har tilskrevet Cellini.

Benvenuto Cellini er - udover sine guldsmedearbejder - mest kendt for sin udførlige selvbiografi, som han begyndte nedskrivningen af omkring 1558, men som også dækker hans tidligere liv og fortsætter indtil 1562.

Benvenutos far, Giovanni Cellini, var bygmester, men elskede også musik så højt, at han havde planlagt en karriere som musiker for sin søn. Drengen havde imidlertid ingen talenter i den retning og han blev derfor sat i lære hos guldsmeden Michelangelo Bandinelli og bagefter han kom til at arbejde i guldsmeden Martino di Sandro's værksted.

Derpå begyndte Cellini's rejseliv. I 1516 arbejdede han i Bologna hos miniaturemaleren Scipione Cavalletto. I 1518 var det hans plan at rejse med billedhuggervennen Pietro Torrigiani til England, men efter uvenskab rejste han i stedet til Rom, hvor han arbejdede 2 år (1518/1519-1520/1521) hos guldsmedene Giovanni Firenzuola og Pagolo Arsagno.

På faderens bøn rejste han tilbage til Firenze, men måtte efter stridigheder flygte derfra i 1523, hvorfor han nu igen rejste til Rom. Her fik han arbejde hos guldsmeden Luca Angelo da Jesi, hvor Cellini blandt andet udførte smykker for Porzia Chigi. Med hjælp fra hende åbnede han så omkring 1524 sit eget værksted i Rom.

På denne tid fik Pave Clemens VII øje på det unge talent, der også var med i det pavelige musikkapel. Cellini fik nu flere opgaver fra Paven og dernæst fra forskellige kardinaler.

Den 6. Maj 1527 ramtes Rom af den frygtelige ulykke, "Il Sacco di Roma". Roms erobring med følgende plyndring og hærgen af de lutheranske landsknægte. Cellini fortæller selv, at han kæmpede på forsvarernes side og sårede kejserlige soldater i kampene ved Castel Sant'Angelo. Ja, at han endog dræbte selveste anføreren. Derefter forlod Cellini Rom og begav sig nordpå, hvor han dog kun opholdt sig kortvarigt i Firenze, som var ramt af pest og kampe mellem de politiske fraktioner.

Endelig nåede Cellini til Mantova, hvor han fandt arbejde i guldsmeden Niccolò's værksted. Den fugtige luft bekom han tilsyneladende dårligt, så efter en sygdomsperiode begav han sig atter på rejse og endte her igen i Firenze, men denne gang startede han et guldsmedeværksted op. Kort efter kaldte Pave Clemens VII ham dog igen til Rom og her arbejdede han fra Juli måned 1529, blandt andet som stempelskærer til pavelige mønter. (Se nedenfor om Cellinis oplevelse af den store oversvømmelse i 1530).

Benvenuto Cellini havde sine evner og talenter til trods en ustadig og særlig stridbar natur og i 1534 måtte han derfor flygte til Napoli, hvor han kom til at arbejde for Vicekongen Pedro Alvarez. Alligevel kom han inden året sluttede tilbage til Rom, hvor han atter kom i stridigheder og den 26. November 1534 dræbte sin rival og uven, guldsmeden Pompeo de Capitanei. En så alvorlig forbrydelse - som forøvrigt skete lige i nærheden af det værksted og den bopæl, som han havde i Rom på denne tid, omkring Via dei Banchi Vecchi og nutidens Vicolo Cellini - kunne naturligvis ikke forblive ustraffet. En proces blev sat i gang og først med den nye Pave Paul III's indgriben blev Cellini løsladt.

(Det var måske i denne duel, at Cellini blev såret og måtte søge hjælp hos en nærliggende apoteker, som tilsyneladende havde butik i Vicolo della Moretta, der er opkaldt efter hans butiksskilt. Som tak for hjælpen fortælles det, at apotekeren af Cellini modtog en morter i bronze, som guldsmeden havde udsmykket med ciseleringer).

Frygten for hævn fra den dræbtes familie fik Cellini til atter at forlade Rom. Denne gang gik rejsen til Venedig og atter Firenze, hvor han kunne arbejde for Fyrst Alessandro de' Medici. Men som altid forblev han kun kort i sin fødeby og snart var han i Rom igen, hvor han i 1536 arbejdede for Paven. Hurtigt faldt han i unåde og begav sig derfor i 1537 til Frankrig for at søge lykken hos Kong Frans I, men heller ikke her faldt han til og inden årets udgang var han tilbage i Rom.

Den 16. Oktober 1538 blev Cellini fængslet i Rom efter falske beskyldninger om at have fjernet ædelstene og andre kostbarheder fra Pavens gemakker under Sacco di Roma. Intet kunne bevises, men han sad dog længe fængslet i Castel Sant'Angelo. Til sidst flygtede han herfra, men blev atter fanget og kastet i fangehullerne. Først i December 1539 blev han sat fri efter at både Kong Frans og mange kardinaler og kendte personer var gået i forbøn for ham.

I April 1540 forlod Cellini atter Rom og rejste til Frankrig, hvor han fik anvist bolig i slottet Petit Nesle i Paris. Her udførte han en lang række arbejder, men fandt heller ikke nu ro og rejste derfor i Juli 1545 til Firenze, hvor han fik flere opgaver af Storhertug Cosimi I de' Medici. Heller ikke her var hans liv uden problemer. Der var stridigheder med rivalen Baccio Bandinelli og økonomiske problemer, fordi betalingerne fra Storfyrsten lod vente på sig. Men trods alt fortsatte Cellini med at arbejde i Firenze indtil sin død den 14. Februar 1571.

Benvenuto Cellini ligger begravet i Kirken Santissima Annunziata i Firenze.

I sin selvbiografi omtaler Cellini adskillige guldsmedearbejder, seglrelieffer og mønter, som han har udført, men kun meget lidt af alt dette er bevaret. Derimod findes der en del af hans billedhuggerarbejder: en nymfe i Paris (se wikipediafoto), et lille relief i Bargello i Firenze, hvor man også kan se en buste af Cosimo I (se wikipediafoto) og nogle ufuldførte marmorbuster af Hertugen og Hertuginden. En bronzestatue af Perseus med Medusas hovede, som findes i Loggia de' Lanzi i Firenze (se wikipediafoto).

I 1728 publiceredes Cellinis selvbiografi "Vita scritta da lui medesimo". Heri beretter han for eksempel om den store oversvømmelse, som Tiberen forårsagede den 8.-9. Oktober 1530: "Jeg var næsten færdig med mit arbejde, da den mest alvorlige oversvømmelse ramte hele Rom. Jeg ventede for at se, hvad der videre skete og selv da klokken var slået 22, steg vandet stadig. Mit hus og værksted vendte ud mod "I Banchi", men gården bagved lå en del højere, for den lå på skråningen op mod Monte Giordano. Jeg tænkte nu på at redde mig selv, fyldte mine lommer med juveler og klatrede barfodet ned fra husets bagside og gik gennem vandet så godt jeg kunne, indtil jeg nåede Monte Cavallo, hvor jeg opsøgte klerken Messer Giovanni Gaddi og maleren Bastiano Veneziano. Den første overlod jeg ædelstenene for at han kunne opbevare dem i sikkerhed. Nogle få dage efter, da floden var faldet til ro, vendte jeg tilbage til værkstedet og afsluttede arbejdet, som ved Guds nåde blev anset for det største mesterværk nogensinde set i Rom".

 

Litteratur og links om Benvenuto Cellini:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
Cellini, Benvenuto: The autobiography of Benvenuto Cellini : edited and abridged by Charles Hope and Alessandro Nova / from the translation by John Addington Symonds. - New York : St. Martin's Press, 1983.
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 278.
Treccani.it: Cellini, Benvenuto.
Wikipedia (dansk tekst): Benvenuto Cellini.
Wikipedia (engelsk tekst): Benvenuto Cellini.
Wikipedia (italiensk tekst): Benvenuto Cellini

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 28.4.2019 og sidst opdateret d. 30.10.2019