ANNAS ROM GUIDE
Via dei Santi Quattro

går på Monte Celio's nordside fra Piazza del Colosseo over Via dei Querceti og op ad Monte Celio forbi kirken Santi Quattro Coronati, hvor den møder Via di Santo Stefano Rotondo oppe ved Ospedale di San Giovanni og derpå munder ud i Piazza di San Giovanni in Laterano.

Vejen blev reguleret til en ret linie af Pave Pius IV (1559-1565). Den har navn efter den gamle kirke Santi Quattro Coronati, som ligger oppe på højen, og efter de 4 helgener, den er indviet til. Hvilke helgener det egentlig drejer sig om, er i tidens løb blevet lidt uklart, da der nævnes flere forskellige grupper, men en af dem bestod af 4 stenhuggere, som arbejdede i marmorværkstederne i nærheden. De skulle efter deres død være blevet begravet i en klippehule tæt ved vejen.

I Via dei Santi Quattro ligger et af Roms små gademarkeder, Mercato Celio, hvor der er 3-4 boder, der forhandler frugt og grønt, nogle gange suppleret med omrejsende handlende med specialiteter fra Syditalien.

Fotos fra området
Kort over området
Bøger/links om Via dei Santi Quattro
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet ca..10.5.2001 og sidst opdateret d. 4.9.2006