År 751 til 775 efter Kristus

751

Zacharias er Pave (741-752). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Aistulf er longobardernes konge (749-756). Pipin III den Lille er frankernes egentlige hersker og nu konge (741-768).

Longobarderne under kong Aistulf (på italiensk: Astolfo) erobrer Ravenna og Paven beder Pipin III om hjælp.Pipin III udråbes til konge og salves med hellig olie af Pavens legat Bonifatius - en ny ceremoni! En frankisk delegation kommer til Rom.

752

Zacharias er Pave (741-752), derpå er Stefan II Pave (752-757). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Aistulf er longobardernes konge (749-756). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

Pave Zacharias dør den 22. Marts og allerede dagen efter vælges en ny Pave, Stefan, men han dør straks efter, inden indsættelsen, og istedet bliver Stefan II Pave den 25. Marts. På taget af San Pietro rejses et tårn i træ. I Juni måned påbegynder longobarderne et erobtringstogt ned i Italien og mod Rom. I September beder Paven den byzantinske kejser om militær hjælp - uden resultat. Paven beordrer afholdt en procession med det Hellige Maria-Billede Salus Populi Romani for at afværge Longobardernes belejring af Rom.

753

Stefan II er Pave (752-757). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Aistulf er longobardernes konge (749-756). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

Paven beder Pipin om en samtale. Oprettelsen af det falske Constantin's Gavebrev, der skal styrke Pavens territorialkrav på Rom. I Oktober drager Paven mod nord for at møde Kong Pipin og mødes ved grænsen af den kommende Karl den Store. Pipin III den Lille går over Alperne for at hjælpe Rom. Longobarderne besætter Ravenna og Rom.

754

Stefan II er Pave (752-757). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Aistulf er longobardernes konge (749-756). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

I januar mødes Pave Stefan II med Pipin III for at bede om beskyttelse mod longobarderne ekspansion. Herefter bliver Paven i Abbadiet Saint Denis. Den 28. Juni salver Paven Pipin, hustruen Bertrade og de to sønner Karloman og Karl (den Store). Paven udnævner Pipin III til "Patricius", Italiens beskytter og regent. Derpå drager Stefan II tilbage til Rom, hvortil han ankommer i September. I August går Pipin med en hær over Alperne og tvinger Aistulf til at rømme Ravenna og overlade den til Paven. Herved opstår Pavestaten, Patrimonium Petri..I Østriget tvinger Constantin V billedforbudet igennem med hård hånd og munkene forfølges, så mange udvandrer til Syditalien. Paven forbereder i Decmber rejsningen af et klokketårn dækket af sølv og guld ved indgangen til San Pietro og han lader Kirken San Lorenzo fuori le Mura restaurere.

755

Stefan II er Pave (752-757). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Aistulf er longobardernes konge (749-756). Pipin III den Lille er frankernes konge(741-768).

Aistulf nægter at overgive Ravenna til Paven, der sender legater til frankerne. Den 1. Juni drager Aistulf med sin hær mod Rom gennem vejene Via Salaria, Via Latina og Via Trionfale og belejrer byen samt hærger og plyndrer oplandet. I August sender Stefan II en ny appel til Pipin med trussel om ekskommunikation. Pipin III sender påny en hær til Italien og Aistulf ophæver belejringen af Rom. I Oktober lader Paven bygge nogle herberger til pilgrimme samt Oratorio di San Dionisio.

756

Stefan II er Pave (752-757). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Aistulf er longobardernes konge (749-756). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

Aistulf nægter stadig at overgive Ravenna til Paven, der sender legater til frankerne. Pipin III sender atter en hær til Italien, afsætter Aistulf og indsætter Desiderius som konge.

757

Stefan II er Pave (752-757), derpå er Paul I Pave (757-767). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

Den 26. April dør Pave Stefan II og begraves i San Pietro. I Maj måned er der strid om den næste pave mellem ærkediakonen Teofilatto og Stefans broder diakonen Paul, der indsættes i embedet den 29. Maj.

758

Paul I er Pave (757-767). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

759

Paul I er Pave (757-767). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

760

Paul I er Pave (757-767). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

Paven lader Oratorio di San Dionisio restaurere og indrette til Kloster for Kirken san Silvestro inter duos hortos (senere San Silvestro in Capite).

761

Paul I er Pave (757-767). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

Den 2. Juni indvies Monastero di Santi Stefano e Silvestro.

762

Paul I er Pave (757-767). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

763

Paul I er Pave (757-767). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

764

Paul I er Pave (757-767). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

Desiderius har efter gentagene opfordringer ikke overgivet Paven de byer, som tidligere er blevet erobret, og nu hærger hans hær Campagna Romana.

765

Paul I er Pave (757-767). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

766

Paul I er Pave (757-767). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

Pave Paul I slutter fred med Desiderius.

767

Paul I er Pave (757-767). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768).

Den byzantinske kejser Constantin V sender Pipim dekreter fra et koncil i Constantinopel, hvor man har fordømt billeddyrkelse, med opfordring til at gøre det samme i Vesten. Men Pipin godkender billeddyrkelsen. I Juni ligger Paul I for døden og hertugen af Nepi, Toto, benytter sig af lejligheden til sammen med sine 3 brødre og en hær at drage mod Rom for at få broderen Constantin valgt til ny Pave. Den 28. Juni dør Pave Paul I og begraves i Oratorio della Vergine i Vatikanet. Den 29. Juni tvinger Toto og hans hær igennem at broderen Costantino vælges til Pave og han indsættes den 5. Juli - men regnes for Modpave! Pipin III svarer ikke på den nye Paves breve og anerkender ikke valget.

768

Stefan III er Pave (768-772). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Pipin III den Lille er frankernes konge (741-768) og Karloman (768-771) og Karl den Store (768-814) deler derpå magten.

I Juli måned lykkes det Modpave Constantins modstandere at få hjælp fra Desiderius, der med en longobardisk hær den 28. Juli ankommer til Ponte Salario og den følgende dag drager ind i Rom gennem Porta San Pancrazio. Det kommer til væbnet sammenstød og Costantin flygter til Lateranet, men bliver fanget og fængslet. Sammenstødene fortsætter den følgende tid, mens gruppen i Lateranet vælger en ny Modpave Filip, der kort efter går i kloster. Modpave Constantin dømmes og blindes og en ny pave vælges: Stefan III, der indsættes den 7. August - uden at tumulterne straks ophører. I September bestemmer Stefan III sig for at indkalde et koncil det følgende år.

769

Stefan III er Pave (768-772). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Karloman (768-771) og Karl den Store (768-814) deler magten som frankernes konge.

Den 12. April åbnes koncilet i Lateranet, hvor Modpave Constantin dømmes og muligvis dræbes.

770

Pave Stefan III inviterer Desiderius til Rom for at mindske de magtfulde pavelige embedsmænd Cristoforo og Sergio's magt.

771

Desiderius ankommer til Rom, men de pavelige embedsmænd har beordret byportene lukket. Han prøver et kup og der opstår atter sammenstød i byen. Pave Stefan III tager sin tilflugt til San Pietro og til sidst vinder hans tilhængere kampen. Frankerkongen Karloman dør den 4. December og hans bror overtager hele magten. Karlomans enke og børn søger tilflugt hos longobarderkongen Desiderius.

772

Stefan III er Pave (768-772), derpå er Hadrian I Pave (772-795). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Karl den Store (768-814) er frankernes konge.

Den 24. Januar dør Pave Stefan III. Den 9. Februar indsættes Pave Hadrian I. Longobarderkongen Desiderius hærger i Norditalien og om efteråret truer han med at marchere mod Rom, hvorfor Paven i Oktober sender bud til Karl den Store om hjælp. I November og December forbereder Rom sig på krig, der tilkaldes tropper fra Toscana og Napoli og nogle byporte mures til. Fra nu af ophører de pavelige dokumenter at være påført den den kejserlige datering.

773

Hadrian I er Pave (772-795). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Karl den Store (768-814) er frankernes konge.

Pave Hadrian I nægter at salve Karlomans sønner - og Desiderius' dattersønner - til konger og truer med at ekskommunikere longobarderkongen, der herefter trækker sig tilbage. Karl den Store samler en hær og drager om efteråret ned i Italien

774

Hadrian I er Pave (772-795). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775). Desiderius er longobardernes konge (757-774). Karl den Store (768-814) er frankernes konge.

Karl den Store ankommer til Rom den 2. April og mødes med Pave Hadrian I i San Pietro. Kejseren med hele sin familie besøger De Syv Kirker. Karl den Store drager atter nordpå og besejrer i Juni Desiderius og bliver derved den 10. Juli konge over longobarderne - bortset fra hertugdømmet Benevento, der ledes af fyrst Arichis I. Syditalien, Sicilien, Venezia, Napoli og Amalfai er stadig under byzantinsk overhøjhed.

775

Hadrian I er Pave (772-795). Constantin V er kejser i det Østromerske rige (741-775), derpå er Leo IV kejser (775-780). Karl den Store (768-814) er nu frankernes og longobardernes konge.

Pave Hadrian I påbegynder en række ombygninger i Rom med nye indgange til kirkerne San Pietro, San Giovanni og San Paolo, samt genopbygning af Santa Maria in Schola Graeca (senere kaldet in Cosmedin), der nu forsynes med et klokketårn. Paven lader også akvædukterne restaurere.