|
|
|
|
|
I 1888 døde den tyske Kejser Wilhelm I og efter kun 99 dage også hans efterfølger Frederik III, hvorefter dennes søn Wilhelm II blev Kejser indtil 1918. Den nye Kejser, der var født i 1859 og startede sin regering den 15. Juni 1888, påbegyndte nu en lang række udenlandsrejser, der bibragte ham øgenavnet "Der Reise-Kaiser", og allerede i efteråret 1888 drog han efter en rundtur til de tyske delstater videre på besøg i Østrig og Italien. Om eftermiddagen den 11. Oktober trillede Kejserens private tog ind på banegården i Rom, hvor befolkningen afventede besøget med spænding. Lange rækker af tilskuere havde stillet sig op langs Via Nazionale og husenes facader var udsmykket med tæpper, som var hængt ned fra vinduerne, flag og blomsterguirlander. I alle vinduer og på altaner og balkoner var der fuldt af elegant klædte damer. Gaden var på dette tidspunkt endnu ikke fuldt bebygget, men på byggepladserne var der opstillet stilladser med plads til tilskuere. Langs gaden var Roms bykorps opmarcheret under ledelse af Grev Paolo d'Oncieu de la Batie og på pladsen foran stationen stod et kontingent af carabinieri. I selve stationen stod et kompagni soldater med musikinstrumenter og bannere. Herinde var der rejst en pavillon beklædt med fløjl og brokade, mens et kostbart tæppe dækkede gulvet. Italienske og tyske flag sås overalt - også hos tilskuerne langs den rute, Kejseren skulle køre. Den italienske Kong Umberto modtog sammen med Prinsen af Napoli, Greven af Aosta, Greven af Genova og andre notabiliteter det kejserlige tog, der annonceredes med en kanonsalut, fulgt af ringning med den store klokke på Campidoglio. Militærorkesteret spillede den preussiske nationalsang og Kejseren steg ned på perronen. Efter en hjertelig modtagelse kørte værter og gæster i en række åbne vogne fra Piazza di Termine og gennem Via Nazionale mod Quirinalet, mens tilskuerne kastede blomster og flag som velkomst. I Via del Quirinale havde man forberedt Kejserens besøg ved at rive nogle gamle kirker og klostre ned (Santa Chiara og Santa Maria Maddalena) og på grundene anlægge en lille park, den såkaldte Giardino del Quirinale. Overfor Parken var der i Palazzo del Quirinale blevet gjort en række værelser klar til at huse Kejseren. Her var plads til et audiensrum, et venteværelse, en dagligstue, et kontor og et soveværelse, der alle var rigt udsmykkede med kostbare møbler, tæpper og kunstgenstande. De følgende dage brugte Kejseren tid på officielle middage, statssamtaler og udflugter, men først besøgte han den tyske Ambassadør ved Pavestolen og herefter fulgte et besøg hos Pave Leo XIII, der som sin forgænger følte sig som fange i Vatikanet. Det spændte forhold mellem Pavestolen og det nye italienske kongedømme gjorde, at dette møde krævede diplomatisk snilde og Paven og Kejseren havde kun en kort samtale på tomandshånd i Pavens private kontor. Et andet officielt besøg blev aflagt den 13. Oktober, hvor Kejseren blev modtaget på Campidoglio, og den 14. Oktober, hvor han nedlagde en krans ved Vittorio Emanuele I's grav i Pantheon. Den 16. Oktober drog både værter og gæster med toget til Napoli, hvor de i de følgende dage besigtigede flåden og gjorde en udflugt til Pompei, inden de den 18. vendte tilbage til Rom. Den 19. Oktober var Kejserens besøg forbi og han gik med sit følge ombord i toget fra Stazione Termini for at rejse tilbage til Berlin.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|