Denne lille park på Quirinalhøjens sydøstlige del, udfor Via del Quirinale mod nordvest og ovenfor dalen omkring Via Nazionale mod sydøst, mellem Via della Consulta i syd og Via Ferrara og Jesuiternes tidligere Noviciatsbygning ved Kirken Sant'Andrea al Quirinale mod nord, blev anlagt i 1888 i anledning af et statsbesøg af den tyske Kejser Wilhelm II det følgende år.

Kejseren blev indkvarteret i Palazzo del Quirinale overfor parken og da man ønskede at gøre et godt indtryk på gæsten, kastede man et blik på omgivelserne og så, at der overfor Kejserens stuer lå en samling gamle, beskedne og ikke vedligeholdte bygninger, der bestod af to kirker og klostre med tilhørende haver og vingårde. Man havde dog allerede i 1870 besluttet, at man omkring Kongeslottet i Palazzo del Quirinale ville samle de vigtigste offentlige bygninger.

Men for øjeblikket lå her Kirken og Klosteret Santa Chiara al Quirinale, der beboedes af Klarisser-nonner, der ønskede af følge San Francesco d'Assisi's regel og leve i enkelhed og fattigdom, og om Kirken og Klosteret Santa Maria Maddalena, som Sacramentiner-nonnerne i 1839 havde overtaget efter en gruppe Dominikaner-nonner, der her havde levet i klausur.

Bronzestatuen og reliefferne på basens sider er udført af billedhuggeren Raffaello Romanelli fra Firenze (1856-1928). Carlo Alberto er iklædt en piemontesisk generals-uniform og på basens sider ses scener fra kampene for det samlede Italien og fra møder i Kongehuset Savoia's gemakker.

Det sted, hvor statuen står idag, er omtrent det sted, hvor Kirken Santa Chiara lå tidligere, og området herfra og til Via della Consulta, hvor Kirken Santa Maria Maddalena i sin tid lå, var i kirkernes levetid dækket af klosterhaver og vingårde. Men tidligere, i begyndelsen af 1500-tallet, lå her dels en vingård tilhørende Ulisse og Leone da Fano og en del af Giovanni Colonna d'Aragona's ejendom. Området mellem statuen og Via Ferrara ejedes på dette tidspunkt måske af en vis Girolamo Genuzio.