ANNAS ROM GUIDE
Palazzo Milesi

Via Maschera d'Oro nr.7


Palazzo Milesi er et af de få huse med bemalede facader, som stadig eksisterer i Rom. Huset stammer fra begyndelsen af 1500-tallet eller før og ejedes i begyndelsen af dette århundrede af forfatteren Giovanni Antonio Milesi fra Bergamo, som omkring 1525 overlod malerne Polidoro da Caravaggio og Maturino da Firenze opgaven med at udsmykke facaden på ejendommen i deres karakteristiske stil med friser i chiaroscuro-teknik og farvefresker mlellem vinduerne, som de var berømte for i Rom i denne periode.

Det blev for øvrigt den sidste opgave, som de to malere udførte i Rom, for kort efter at udsmykningen var afsluttet, blev Rom erobret af den tyske kejserlige hær og i lang tid udsat for hærgen, ildpåsættelse, røverier og hærværk under det, der kendes som Il Sacco di Roma i 1527. I den forbindelse flygtede Polidoro til Napoli og Maturino omtales ikke efter 1528.

Men trods alle ulykker står huset og facadedekorationen den dag i dag.

Ejendommen er i 4 etager, men stueetagen er ikke bemalet. Den er i stedet forsynet med lyse stenblokke, der er tilpasset de 4 buede dør- og vinduespartier, 2 på hver side af hovedindgangen under den firkantede portal med den vandrette, fremspringende overligger med navnet MILESIA indgraveret.

Fotos af Palazzo Milesi (til venstre)

Mellem stueetagen og førstesalen er der en bred frise, dekoreret med temaet Niobe's historie. Den er udført i chiaroscuro, men ind imellem er der en række bronzefarvede figurer, som var berømte i samtiden, fordi de mere så ud som om de var udført i bronze end malede.

(Billederne nedenfor er opsat som frisen ses på facaden: med foto nr.1 til venstre, foto nr.2 i midten over døren, foto nr.3 og 4 til højre på facaden og foto nr..5 som samler størstedelen af frisen:)

Fotos af Palazzo Milesi
Fotos af Palazzo Milesi
Fotos af Palazzo Milesi
Fotos af Palazzo Milesi
Fotos af Palazzo Milesi

Over frisen løber en udskåret gesims og på denne hviler de 5 høje travertinvinduesrammer med vandrette overliggere. Imellem vinduerne er der en række fresker i farver med personer fra Antikken, blandt andre Cato Uticensis.

(Billederne nedenfor er opsat som de ses på facaden: 2 personer mellem det første og andet vindue i venstre side (foto nr. 1), 1 person mellem det andet og tredie vindue samt 1 person mellem det tredie og fjerde vindue (foto nr. 2 og 3) og 2 personer mellem fjerde og femte vindue (foto nr. 4):)

Fotos af Palazzo Milesi
Fotos af Palazzo Milesi
Fotos af Palazzo Milesi
Fotos af Palazzo Milesi

Over førstesalens vinduer og fresker er der endnu en frise i chiaroscuro iblandet bronzefarvede vaser og trofæer, der adskiller 6 scener med motiverne: Uranus og Saturn, Sabinerindernes rov, Lycurgus giver lovene til spartanerne og Numa Pompilio giver love til romerne, Cyrus' soldater ødelægger Spargabise's hær, Scipio's afholdenhed, tre besejrede konger i lænker foran to senatorer.

Mellem vinduerne på andensalen er der ligeledes fresker, som er vanskelige at se i dag, ligesom frisen der løber ovenover disse med mytologiske og historiske motiver i chiaroscuro og enkelte bronzefarvede.trofæer.

Endelig er der også nogle fresker mellem de buede vinduer på trediesalen.

Den indre gård var tidligere også bemalet ligesom loggia'en, der var udsmykket med grottesker.

Fotos af Palazzo Milesi

Facademaleriet var som nævnt knapt afsluttet, blev Rom erobret af den tyske kejserlige hær og i lang tid udsat for hærgen, ildpåsættelse, røverier og hærværk (Il Sacco di Roma) i 1527. I denne periode forlod ejeren, Giovanni Antonio Milesi, huset og bragte sig i sikkerhed i Castel Sant'Angelo, hvor Pave Clemens VII, som satte stor pris på ham, havde søgt tilflugt. Da Milesi i oktober 1528 vendte tilbage til Palazzo Milesi, var dette ribbet for sit indhold, men facaden var åbenbart ikke blevet ødelagt.

Udsmykningen af Palazzo Milesi var en stor succes og folk valfartede dertil for at beundre malerierne. Facaden blev gentagne gange aftegnet (blandt andet i 1594 hvor Enrico Goltzius aftegnede frisen med Niobe's historie) og man kender derfor dens oprindelige udseende. Så sent som i 1800-tallet aftegnede Enrico Maccari bygningen, som på det tidspunkt stadig havde en tydelig dekoration. De mange tegninger findes idag på museer rundt omkring i verden.

Giovanni Antonio Milesi døde i 1559 og ejendommen overgik til hans arvinger, som i 1576 lod Cherubino Alberti udføre en ekstra dekoration, en bladguirlande med et lille englebarn, der foran sig bar en forgyldt maske. Den maske som kom til at give gaden navn: Via Madschera d'Oro: Guldmaske-gaden.

I 1615 solgte Milesi's barnebarn Marzio Milesi palæet.

Facaden er naturligvis blevet restaureret flere gange i tidens løb, blandt andre i midten af 1900-tallet og sikkert også sidst i samme århundrede, da det i 1990 anførtes, at den var meget afbleget og den i år (2008) fremstår i meget god stand.

 

---------- Se FOTOS af Huset ----------

 

Litteratur om Palazzo Milesi:
Guide Rionali di Roma. Roma, Fratelli Palombi Editori.
- Rione V, Ponte, Parte 1: side 48f.+fotos s.41, 43, 45 og 47.
Le case romane con facciate graffite e dipinte. Roma, Palazzo Braschi, 1960. (Amici dei Musei di Roma): Catalogo a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini.
- side 38f.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.2.2009 og sidst opdateret d. 3.8.2019