|
|
|
|
|
Ca. 1490 eller 1500 - ca. 1543 Maleren Polidoro Caldara stammede fra byen Caravaggio i nærheden af Bergamo i Norditalien og kaldtes derfor i Rom Polidoro da Caravaggio : Polidoro fra Caravaggio. Man kender ikke Polidoro's fødselsdato eller -år, men Vasari foreslår et tidspunkt mellem 1496 og 1500. Man ved heller ikke noget om hans barndom og ungdom, men i perioden 1514-1521 kom han til Rom, hvor han - stadig ifølge Vasari - som 18-årig først arbejdede som murermedhjælper i Vatikanet. (Nogle forskere mener dog, at han må være kommet tidligere og tilskriver ham blandt andet dele af maleriudsmykningen i Stanza della Segnatura, udført i 1508-1511, og Stanza d'Eliodoro, udført i 1512-1514. Det er dog langt fra sikkert at disse dele skyldes Polidoro). I Rom begyndte Polidoro at arbejde sammen med den mindre kendte maler Maturino da Firenze. De to kunstnere specialiserede sig i udsmykning af husfacader, udført i fresko- og chiaroscuro-teknik (=clair-obscur, en blanding af lyse og mørke partier), der var inspireret af maleren Baldassarre Peruzzi. Det er vanskeligt at udskille Maturino's hånd i de værker, som han malede sammen med Polidoro og det var da også først og fremmest Polidoro, der fra 1522 opnåede at blive berømt i byen for sine facademalerier. Desværre er disse udsmykninger næsten alle gået tabt, eller de er i tidens løb så mange gange blevet opfrisket, at det kan være svært at skelne de oprindelige streger og teknikker. Dette gælder for eksempel Palazzo Ricci på Piazza de' Ricci, mens udsmykningen på Palazzo Milesi i Via Maschera d'Oro nr.7 anses for mere autentisk. Denne sidste dekoration regnes for Polidoro's - og dermed også Maturino's - bedste og dens udseende er gennem tiden blevet bevaret i talrige tegninger og tryk. (Nederst på siden ses en række fotos fra Palazzo Milesi). Udover de berømte facademalerier udførte Polidoro i 1520-1528 også nogle landskabsmalerier i Kirken San Silvestro al Quirinale. Om disse siges det, at det måske var første gang, at helgenscenerne kom til at fungere som rene "bipersoner" i de raffinerede landskaber, der spillede hovedrollerne. Her i det første kapel i venstre side, Cappella di Santa Caterina da Siena, fik han af Fra Mariano del Piombo til opgave at illustrere Santa Caterina da Siena's liv og Santa Maria Maddalena's historie. Også her fik han hjælp af Maturino og den ensfarvede frise med små englebørn samt de 2 figurer ved siden af alteret, Santa Caterina da Siena på venstre side og Santa Maria Maddalena på højre side, er malet af de 2 kunstnere i fællesskab. I 1524-1525 udsmykkede Polidoro - for maleren Giulo Romano - en sal i Villa Lante på Gianicolo-højen. Disse fresker findes idag i Biblioteca Hertziana. Facadeudsmykningen på Palazzo Milesi blev det sidste værk, som Polidoro og Maturino kom til at udføre i Rom inden de voldsomme plyndringer, ødelæggelser og ildspåsættelser, som fandt sted efter den kejserlige hærs erobring af Rom i 1527. Under denne såkaldte Sacco di Roma gik også utallige menneskeliv tabt og mens Polidoro forlod Rom og arbejdede videre i Napoli og Messina, hører man ikke mere til Maturino, der skal være død i 1528 af den pest, som ramte den hærgede og ødelagte by. Tilsyneladende fortsatte Polidoro med at udsmykke facader på husene i Napoli, ligesom han udførte andre malerier. Man ved ikke nøjagtigt hvor længe Polidoro opholdt sig i denne by, men det menes, at han i begyndelsen af 1530'erne drog videre til Messina, hvor han blandt andet fik til opgave at dekorere de to triumbuer af træ, som byen lod opsætte, da Kejser Karl V i 1535 vendte hjem fra sit tunesiske felttog. I 1543, eller måske allerede i 1541 døde Polidoro i Messina - måske blev han myrdet eller han døde efter et overfald, i hvert fald skal han ikke have fået en fredelig død. Han blev begravet af Karmelitanermunkene i Messina.
|
|
Fotos fra Palazzo Milesi: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Litteratur om Polidoro da Caravaggio: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|