"Il materassaro", også kaldet "materassaio", "materazzaro" eller "matarazzaro"(i flertal: "materassari", "materazzai", "materazzari" eller "matarazzari") var en "madrasmager", det vil sige den håndværker, der tillavede eller reparerede madrasser. Der eksisterede også ambulante madrasmagere i Rom. De gik rundt i gaderne og tilbød at reparere folks madrasser i deres egne hjem.

Blandt madrasmagerne var der både mestre med egen virksomhed og svende, der arbejdede for andre. De 2 grupper havde hver sin sammenslutning, mestrene: Università dei maestri materazzari, og svendene: Università dei lavoranti materazzari. I år 1600 sluttede de 2 foreninger sig sammen i ét fælles laug kaldet Università dei Maestri e lavoranti Materazzari, som havde mødested på Piazza di San Pantaleo.

Madrasmagernes skytshelgener var San Biagio og det religiøse broderskab, som håndværkerne fra 1521 samledes i, fik navnet Compagnia di San Biagio og sæde i Kirken Sant'Angelo i Borgo-kvarteret, som derpå blev viet tl San Biagio og kaldet San Biagio dei Materazzai..

I 1525 fik det fælles Broderskab overladt Kirken Santa Cecilia a Campo Marzio og optog også Santa Cecilia som skytshelgen i deres nye kirke, som de kaldte Santi Biagio e Cecilia dei Materassari.

Omkring år 1600 sluttede madrasmagernes laug sig sammen med 2 andre grupper: marskandisernes og bomuldsmagernes i det fælles laug Università dei Rigattieri, Bombaciari e Materassai. Dette blev imidlertid senere opløst, da i hvert fald marskandiserne trak sig ud i 1595.

I 1864 fortæller La Stella (se litt.note nedenfor), at der var 2 madrasmagere i Rom: Paolo Catani i Via di Fontanella Borghese 28 og Gaetano Ranalli i Via dell' Anima 49. Denne sidste handlede også med hø, vel til at fylde i madrasserne.

Litteratur om Materassaro:
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 267, 268,
Pocino, Willy: Le confraternite romane. Roma, Edilazio, 1. edizione, 2000.
- side 56.