Blasius (Biagio) var Biskop i byen Sebaste i Armenien i slutningen af det 3. og begyndelsen af det 4.århundrede. Han kendes dog først fra senere beretninger og kan altså ikke betragtes som en historisk person.

Ifølge fortællingerne om hans liv og martyrium skulle han have lidt martyrdøden under Kejser Licinius' forfølgelser af de kristne (308-324). Ifølge Reclams Lexikon skete dette imidlertid under kristenforfølgelserne under Kejser Diocletian (285-305).

Traditionen vil, at det var lykkedes Biskop Biagio at undslippe Kejserens soldater og gemme sig i en klippegrotte. Legenden fortæller, at skovens dyr samlede sig her for at besøge ham. Da han blev opdaget, blev han bragt for en dommer ved navn Agricola, der dømte han til at blive gennembanket med jernkamme af den type, som brugtes til at karte uld. Ilde tilredt og blødende fra de mange sår blev han herefter fængslet og senere forsøgt druknet i en sø. Til sidst blev han halshugget. Syv kvinder, som havde samlet hans martyrblod op, blev arresteret og dømt kristne, hvorefter også de blev uderkastet grufuld tortur og led martyrdøden.

Det fortælles, at San Biagio havde særlige evner for at helbrede dyr og mennesker og en legende beretter, hvordan han reddede et barn, der havde fået et fiskeben galt i halsen og var ved at dø. Han er derfor nu skytshelgen for dyrene og for uldkarterne, desuden beskytter han mod halsonder og han regnes blandt de 14 nødhjælpere. San Biagio anses også for skytshelgen for blandt andre læger, stenhuggere, hyrder, bønder, halslæger og fløjtespillere.

En anden legende om San Biagio beretter, hvorledes en ulv havde brudt ind hos en kvinde og var stukket af med hendes gris, som den nu var ved at æde. Kvinden tryglede San Biagio om hjælp og han beordrede ulven til at give byttet tilbage til dets ejer. Kvinden var så taknemmelig, at hun senere besøgte helgenen i fængslet, hvor hun bragte ham et lys og som mad den gris, som han havde skaffet hende tilbage.

De første vidnesbyrd om San Biagio-kulten stammer fra det 8.århundrede og hans kult er særligt udbredt i Tyskland og Frankrig. San Biagio fejres hvert år den 3. februar ved "Festa di San Biagio".

I Rom er flere kirker viet til San Biagio, ligesom der tidligere har været mange, der senere er blevet lukket eller revet ned, blandt andre: San Biagio dell'Anello, San Biagio degli Armeni, San Biagio de' Ascesa, San Biagio ai Catinari, San Biagio della Fossa, San Biagio de hortis, San Biagio de Hospitale, San Biagio in Mercatello/San Biagio de Mercato (Santa Rita da Cascia), San Biagio in Orphea, San Biagio della Pagnotta, San Biagio Penna, San Biagio a Piazza Lombarda, San Biagio de Porta, San Biagio della Tinta, San Biagio in Trastevere (Santi Crispino e Crispiniano).

Flere af San Biagio's relikvier findes i Rom. Fra 1617 har Kirken Santi Biagio e Carlo ai Catinari ejet et stykke af helgenens halsknogle, med hvilken man på festdagen velsigner de troende. Det opbevaredes på et tidspunkt i Peterskirken, indsat i et kostbart relikviegemme bekostet af Kardinal Enrico de Minutilis (1389-1412). Det var blevet flyttet dertil fra Kirken San Biagio dell'Anello på Pave Eugen IV's foranledning (1431-1447), men blev røvet af de tyske landsknægte under plyndringerne i forbindelse med "Il Sacco di Roma" i 1527 og derpå genkøbt for 100 gulddukater af Kardinal Andrea della Valle.

San Biagio's ene armknogle findes i Kirken Santi Apostoli.

San Biagio vises i billedkunsten i sin Biskopsklædning med bispestav og nogle gange med en bog. Hans attributter er kartekammen, 2 korslagte lys og et svinehovede.

San Biagio's festdag er den 3. Februar.

-------------- Se billeder af San Biagio på sitet Santi e Beati -------------

Litteratur om San Biagio:
Cerinotti, Angela: Atlante della storia della Chiesa: Santi e beati di ieri e di oggi. Demetra, 1. edizione, 1999.
- side 71.
Giorgi, Rosa: Santi. Electa, ristampa 2003.
- side 65ff.
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 70. (St. Blaise)
Pierrard, Pierre: Dizionario dei nomi e dei santi. Gremese editore, 2003.
- side 47.
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten.
- side 75f. (Hl. Blasius).
Sicari, Giovanni: reliquie Insigni e "Corpi Santi" a Roma. Monografie Romane no. 12. A cura dell'Alma Roma, 1998.
- side 25f.
Santi e Beati: San Biagio.
Catholic Encyclopedia: St. Blaise.
Enrosadira: San Biagio di Sebaste.