Feriae Annae Perennae

Den antikke fest, som kaldtes Feriae Annae Perennae, var en fest for gudinden og flodnymfen Anna Perenna, der var gudinde for årets gang, årenes skiften og både det gamle og det nye år.

Navnet:
Gudindens navn Anna Perenna stammer muligvis fra den formulering, hvormed deltagerne under festen ønskede hinanden alt godt fremover: "ut annare perennareque commode liceat": Gid det vil være muligt at træde ind i det nye år ("annare") på passende måde og at det vil gå godt hele året igennem ("perennare")".

Tid:
Festen afholdtes på datoen Idus Martius. Idus er "den dag, som omtrent deler måneden i to dele, det vil sige den 15. i månederne Marts, Maj, Juli og Oktober, og den 13. i de øvrige måneder", så Festen for Anna Perenna fandt altså sted den 15. Marts.

Sted:
En mils vej uden for Rom, ved Via Flaminia, lå en lille lund tæt på Tiberens bred, hvor man mente, at Anna Perenna holdt til. Man har fundet en sten med indskriften "Via Flaminia ad primum lapidem" ("Via Flaminia ved den første (mile)sten"), men det vides ikke præcist, hvor den hellige lund lå, sandsynligvis lige udenfor nutidens Porta del Popolo.

Guddom:
Den guddom, som ved Feriae Annae Perennae påkaldtes for at sikre årets gode gang, var gudinden og flodnymfen Anna Perenna, der var gudinde for årets gang, årenes skiften og både det gamle og det nye år.

Deltagerne:
På festdagen vandrede så romerne, både mænd og kvinder, ud ad Via Flaminia til den lille lund ved Tiberbredden, hvor de foretog drikofre og sang og ønskede hinanden endnu mange lykkelige år.

Oprindelsen:
Ovid fortæller, at Anna Perenna engang forsynede Roms udhungrede befolkning med hjemmebagte kager, hvorfor de herefter hædrede hende som en hjælpende guddom og byggede et tempel for hende. Men selve festen ved flodbredden forklares ved en anden legende, ifølge hvilken den Carthagensiske kongedatter Anna på sin flugt kastede sig i floden Numicus (også kaldet Numicius), og fandt sin tilflugt hos flodguden her, hvorefter hun blev flodnymfe og fik tilnavnet Perenna. Da hendes tjenestepiger opdagede denne sammenhæng, begyndte de at fejre den første årlige fest for Anna Perenna.

Afholdelsen:
Festdagen startede med at romerne, såvel mænd som kvinder, vandrede ud ad Via Flaminia til den lille lund ved Tiberbredden, hvor de foretog drikofre og sang og ønskede hinanden endnu mange lykkelige år med udtrykket "annara perennare", som måske har givet navn til den stedlige skov- og flodnymfe.

Ved disse fester brugte deltagerne også at synge frivole sange og man fortalte, at det skyldtes, at Anna Perenna engang havde narret Guden Mars, der havde bedt hende om at overtale Gudinden Minerva til at komme til hans seng. Da Mars nu løftede det slør, som han troede skulle åbenbare den kvinde han elskede, fandt han i stedet den gamle kone Anna Perenna og råbte rasende op.

Mens de sang, ønskede deltagerne hinanden lige så mange gode år, som de krus vin de nedsvælgede, og stemningen blev derfor hurtigt løftet, og ud over de frivole sange, fortaltes der snart vovede vittigheder om Anna Perenna og Mars, og om Månen og Solen, da festdagen faldt sammen med årets første fuldmåne og derfor fra ældgammel tid var forbundet med frugtbarhed og besvangring. En gunstig tilstand, som forøvrigt gjaldt det meste af Marts måned, hvor den ene frugtbarheds- og sol-månefest afløste den anden.

Når aftenen faldt på, holdt festen op og de glade, trætte og hel- eller halvfulde deltagere drog i opløftet tilstand tilbage til byen.

Litteratur og links om Feriae Annae Perennae:
About.com: Ancient / Classical history: Anna Perenna.
Neumeister, Christoff: Das antike Rom. Ein literarischer Stadtführer. München, C.H. Beck, 3. Auflage, 1997.
- side 17, 187, 188, 217, 219.
Ovid: Fasti III, 523-540.
The Penguin Dictionary of Classical Mythology. by Pierre Grimal. Penguin Books, 1991.
- side 44.
Reclams Lexikon der Antike. Stuttgart, Reclam, Ergänzte Ausgabe, 2006.
- side 50.
RomArcheologica : guida alle antichità della città eterna. 20. itinerario - . Elio de Rosa editore, 2003.
- side 9.
Roman Myth Index: Anna Perenna.
Salmonsens Konversationsleksikon: Anna Perenna.
Smith, William: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology. 1870. -- Edition scanned by the University of Michigan's project "The making of America".
- side 179f.
Vaccai, G.: Le Feste di Roma Antica. Miti, riti, costumi. Roma, Edizioni Mediterranee, 1986.
- side 38, 61, 189..