Anna Perenna var en romersk gudinde, som dyrkedes i en hellig lund ved Via Flaminia. Hun var gudinde for årets gang, som man kan se af hendes navn, der kan være udledt af verberne "annare": "træde ind i det nye år" og "perennare": "sørge for at det går godt hele året igennem".

Gudinden havde skikkelse af en gammel kvinde og det fortælles, at hun engang forsynede Roms udhungrede befolkning med hjemmebagte kager, hvorfor de herefter hædrede hende som en hjælpende guddom og byggede et tempel for hende.

Der fandtes flere legender om Anna Perenna: én fortalte, at hun hed Anna og var søster til Dido. Efter dennes selvmord var hun blevet fordrevet fra Carthago og ankom til Latium, mens Aeneas var konge. Han lod Anna tage ophold i sin kongebolig, men hans hustru Lavinia var jaloux og Anna drog derfor videre, hjulpet af flodguden Numicus (også kaldet Numicius). Hun blev nu flodnymfe for Numicus-floden og fik tilnavnet Perenna, der betyder "som varer hele året igennem". Herefter fejrede hendes tjenestefolk den første årlige fest for Anna Perenna.

Festen fandt sted på datoen "Idus Martius", det vil sige den 15. Marts, og romerne vandrede da den mils vej ud af byen, ad Via Flaminia, til den lille lund tæt på Tiberens bred, hvor Anna Perenna skulle holde til. Og her foretog man drikofre og sang og ønskede hinanden endnu mange lykkelige år med udtrykket "annara perennare", som måske har givet navn til den stedlige skov- og flodnymfe.

Ved disse fester brugte deltagerne også at synge frivole sange og man fortalte, at det skyldtes, at Anna Perenna engang havde narret Guden Mars, der havde bedt hende om at overtale Gudinden Minerva til at komme til hans seng. Da Mars nu løftede det slør, som han troede skulle åbenbare den kvinde han elskede, fandt han i stedet den gamle kone Anna Perenna og råbte rasende op.

Legenderne om Anna Perenna fortælles af digterne Ovid og Vergil.

Litteratur om Gudinden Anna Perenna:
About.com: Ancient / Classical history: Anna Perenna.
Neumeister, Christoff: Das antike Rom. Ein literarischer Stadtführer. München, C.H. Beck, 3. Auflage, 1997.
- side 17, 187, 188, 217, 219.
Ovid: Fasti III, 523-540.
The Penguin Dictionary of Classical Mythology. by Pierre Grimal. Penguin Books, 1991.
- side 44.
Reclams Lexikon der Antike. Stuttgart, Reclam, Ergänzte Ausgabe, 2006.
- side 50.
RomArcheologica : guida alle antichità della città eterna. 20. itinerario - . Elio de Rosa editore, 2003.
- side 9.
Roman Myth Index: Anna Perenna.
Salmonsens Konversationsleksikon: Anna Perenna.
Smith, William: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology. 1870. -- Edition scanned by the University of Michigan's project "The making of America".
- side 179f.
Vaccai, G.: Le Feste di Roma Antica. Miti, riti, costumi. Roma, Edizioni Mediterranee, 1986.
- side 38, 61, 189.