Via XX Settembre, kort fortalt

er en stor, bred, lang gade, som løber nord for Quirinalhøjen op på Esquilin og ind i Rione XVIII Castro Pretorio.

Den starter nede ved Via delle Quattro Fontane i Rione II Trevi som en fortsættelse af Via del Quirinale og krydser efter et stykke vej sidegaderne Via di San Nicola da Tolentino fra venstre og Via Firenze fra højre.

Derpå kommer den til det store kryds, hvor pladserne Piazza di San Bernardo til højre og Largo di Santa Susanna til venstre mødes med gaderne Via Torino og Via Vittorio Emanuele Orlando fra sydøst og Via Barberini, Via Leonida Bissolati og Via di Santa Susanna fra nordvest.

Via XX Settembre fortsætter derpå mod nordøst, krydser efter et stykke vej sidegaderne Via Salandra fra venstre og Via Pastrengo fra højre og mens det næste lange stykke til højre udgøres af Finansministeriets store bygning, støder der flere sidegader til på venstre side: Via Aureliana, Via Quintino Sella og Via Servio Tullio inden det næste store kryds, hvor Via Piave støder til fra venstre og Via Goito fra højre.

Herefter løber den forbi Via Castelfidardo og Via Palestro fra sydøst for endelig at slutte ved Porta Pia i Den Aurelianske Mur.

Gadens lange lige forløb, som på bekvem vis forbinder Quirinalet med byporten og derefter med udfaldsvejen mod nordøst Via Nomentana, kunne forlede til at tro, at den var en af de nyanlagte veje fra 1870'erne. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet strækningen Via del Quirinale og Via XX Settembre har været befærdet gennem det meste af Roms historie, i Antikken med navnet "Alta Semita" og senere som "Strada Pia", da vejen blev reguleret og forbedret i 1561 under Pave Pius IV, der også lod Porta Pia bygge som erstatning for den gamle Porta Nomentana.

Efter at Rom den 20. September 1870 blev erobret af de kongetro tropper ved at gennembryde Den Aurelianske Mur i nærheden af Porta Pia, fik gaden, ad hvilken de triumferende soldater kunne marchere ind i byen, navnet Via XX Settembre og den tidligere landlige og ubebyggede vej blev nu en af den nye hovedstads vigtigste gader, hvorved man anlagde de store nye ministeriebygninger, hvorfra det nye samlede rige skulle administreres.