|
|
|
|
|
Hunnerne var et mongolsk folkeslag, de var nomader og levede nærmest deres liv til hest og deres beredne krigere var med rette frygtede. I det 3.århundrede angreb de Kina og de følgende år trængte de længere vestpå og besejrede i år 375 goterne, der dengang boede i Sydrusland. Goterne blev herved fordrevet fra deres land og drog ned i Romerriget, hvor grænserne på det tidspunkt var svage og sårbare. Således startede en række store folkevandringer, som kom til at præge de følgende århundreder og i det 5.århundrede betød Romerrigets undergang og oprettelsen af flere mindre folkevandringsstater. Efter år 400 bosatte hunnerne sig i Ungarn. Deres videre fremstød stoppede ved nederlaget på de Catalauniske Marker i Gallien i 451. I 452 foretog hunnerne et uventet togt ned i Norditalien, hvor de lagde Aquileia i ruiner og hærgede Posletten. Romerne frygtede for deres by, men istedet for at fortsætte deres færd, vendte hunnerne om og forlod Italien. Det fortælles, at det var Pave Leo I, der mødte hunnerkongen Attila ved Mincio-floden og overtalte ham til at afstå fra en belejring af Rom. Efter Attila's død i 453 gik hunnerriget i opløsning. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|