Gå til forrige side (426-450)

451

Leo I er Pave (440-461). Valentinian III er Vestromersk Kejser (424-455). Marcian er Østromersk Kejser (450-457).

Hunnerkongen Attila bryder med en kæmpehær op fra Ungarn og drager hærgende gennem Gallien, hvor han efter et blodigt slag ved de Katalauniske Marker i Champagne må trække sin hær tilbage. Hans modstandere er den vestromerske General Aëtius med en hær af franker, burgunder, alaner og sarmater samt den vestgotiske hær under Kong Theoderik I, der dræbes under slaget og efterfølges af sønnen Torismund (451-453).

Det 4. koncil (kirkemøde) afholdes i Calcedonia i oktober-november måned. Det bliver et af de vigtigste konciler, hvori der deltager ikke mindre end 600 bisper, der fordømmer Eutyches' monofysitiske lære, vedtager en trosbekendelse, som Pave Leo I har formuleret, og sender Alexandria's patriark Dioscuros i eksil. På dette møde ligestilles også patriarkerne i Rom og Constantinopel.

452

Leo I er Pave (440-461). Valentinian III er Vestromersk Kejser (424-455). Marcian er Østromersk Kejser (450-457).

Attila gentager sit krigstogt, denne gang til Norditalien, hvor han hærger Posletten og ødelægger Aquileia. Romerne er skrækslagne, vejen til byen ligger nu åben for de frygtede hunner, men istedet trækker Attila endnu en gang sin hær tilbage. Det fortælles, at det er Pave Leo I, der har formået at tale Attila fra at belejre og indtage Rom.

453

Leo I er Pave (440-461). Valentinian III er Vestromersk Kejser (424-455). Marcian er Østromersk Kejser (450-457).

Attila gifter sig med burgunderinden Ildiko, men dør natten efter og hans rige går nu i opløsning. De forskellige folkeslag, som hunnerne har undertrykt, gør sig fri og bosætter sig rundt omkring i Romerrigets udkanter.

Den vestgotiske Kong Torismund myrdes og efterfølges af sin broder Theoderik II (453-466), som er positiv stemt overfor romerne.

I Østriget kan Kejser Marcian ophøre med at betale tribut til det ophørte Hunnerrige og det svækkede Perserrige, så den økonomiske situation bedres.

454

Leo I er Pave (440-461). Valentinian III er Vestromersk Kejser (424-455). Marcian er Østromersk Kejser (450-457).

Kejser Valentinian III kommer i skænderi med General Aëtius, som han derpå dolker med det resultat at den afdødes venner foranstalter et komplot for at myrde Kejseren.

455

Leo I er Pave (440-461). Valentinian III er Vestromersk Kejser (424-455), derefter Petronius Maximus (455) og Avitus (455-456). Marcian er Østromersk Kejser (450-457).

De sammensvorne slår til og myrder Kejseren, hvorefter de sætter den romerske adelsmand Petronius Maximus på tronen. Denne tvinger den myrdede Kejsers enke, Eudoxia, til at ægte sig, men hun afslår og det er muligvis hende, der tilkalder vandalerkongen Geiserikfor at hævne Valentinian. Geiserik ankommer i hvert fald til Rom med sin hær og flåde ad Tiberen og end ikke et møde med Pave Leo I kan afholde ham fra sit forehavende. Rom belejres og erobres og i 14 dage hærger vandalerne den indtagne by. Kejser Petronius Maximus flygter, men dør under flugten og Kejserinde Eudoxia tager Geiserik med sig tilbage til Afrika sammen med hendes 2 døtre Eudocia, der kommer til at ægte hans søn Hunerik, og Placidia. Samtidig blokerer hans flåde Italiens kyst og hæren plyndrer på øerne langs kysten. Den nye Kejser Avitus (455-457) beder om hjælp fra Østriget, men Kejser Marcian nøjes med at bebrejde Geiserik hans adfærd.

I Spanien gør sveberne oprør tilskyndet af Geiserik.

456

Leo I er Pave (440-461). Avitus er Vestromersk Kejser (455-456). Marcian er Østromersk Kejser (450-457).

Blokaden af de italienske kyster forårsager hungersnød i landet, men Kejser Avitus har fundet en ny dygtig general, sveberen Ricimer (Flavius Ricimerus), en dattersøn af vestgoterkongen Vallia, og han trænger vandalerne tilbage på Sicilien og Corsica.

I Spanien forsvarer vestgoteren Theoderik II landet mod det svebiske oprør.

457

Leo I er Pave (440-461). Majorian er Vestromersk Kejser (457-461). Marcian er Østromersk Kejser (450-457) og derpå Leo I (457-474).

Ricimerus har nu reelt magten i Italien og han lader Kejser Avitus dræbe for at få en ny kejser på tronen. Han har dog ikke selv mulighed for at blive kejser, dels på grund af sin "barbariske" herkomst, dels på grund af sin religion, idet han tilhører den arianske trosretning, som i Rom betragtes om kættersk. I stedet lader han Majorian udråbe til Kejser (457-461), men i de næste 16 år er det Ricimerus, der besidder den reelle magt og lader kejserne udskifte efter forgodtbefindende.

I Østriget dør Kejser Marcian uden arving og Generalen Aspar får senatet i Constantinopel til at vælge officeren Leo I til Kejser (457-474).

458

Leo I er Pave (440-461). Majorian er Vestromersk Kejser (457-461). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

459

Leo I er Pave (440-461). Majorian er Vestromersk Kejser (457-461). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

460

Leo I er Pave (440-461). Majorian er Vestromersk Kejser (457-461). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

461

Leo I er Pave (440-461) og derpå Ilarius (461-468). Majorian er Vestromersk Kejser (457-461) og derefter Libius Severus (461-465). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

Kejser Majorian indgår i Spanien en aftale med vandalerne og dette behager ikke Ricimerus, der lader ham henrette og i stedet indsætter Libius Severus (461-465) som Kejser.

Efter Pave Leo I bliver Ilarius pave til 468.

462

Ilarius er Pave (461-468). Libius Severus er Vestromersk Kejser (461-465). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

Vestgoterne erobrer Narbonne og står nu ved Middelhavet.

463

Ilarius er Pave (461-468). Libius Severus er Vestromersk Kejser (461-465). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

464

Ilarius er Pave (461-468). Libius Severus er Vestromersk Kejser (461-465). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

465

Ilarius er Pave (461-468). Libius Severus er Vestromersk Kejser (461-465). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

Kejser Libius Severus dør og denne gang indsætter Ricimerus ikke nogen ny vestromersk kejser og magten overgår derfor formelt til den østromerske Kejser, men reelt er det stadig Ricimerus, der styrer Vestriget og han udnævnes til "Patricius", vicekonge i Italien under byzantinsk kontrol.

467

Ilarius er Pave (461-468). Anthemius er Vestromersk Kejser (467-472). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

Den østromerske Kejser Leo I indgår en aftale med Ricimerus om en fælles indsats mod vandalerne og Ricimerus må nu lade Senatet i Rom vælge Antemius til Kejser (467-472). Samtidig ægter han Antemius' datter og styrker sin position ved at blive den vestromerske Kejser's svigersøn.

468

Ilarius er Pave (461-468) derpå Simplicius (468-483). Anthemius er Vestromersk Kejser (467-472). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

Den fælles øst- og vestromerske indsats mod vandalerne munder ud i en stor østromersk flåde, som drager mod Afrika samtidig med at en vestromersk hær kæmper på Sardinien under generalen Marcellinus. Trods den store overmagt vinder Geiserik dog kampene ved Carthago og det lykkes ikke den samlede romerske hær at knække hans magt.

I Spanien erobrer vestgoterkongen Eurik efterhånden det meste af landet, mens sveberne ender i de nordvestlige områder.

I Rom bliver Simplicius pave (468-483) efter Pave Ilarius.

469

Simplicius er Pave (468-483). Anthemius er Vestromersk Kejser (467-472). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

470

Simplicius er Pave (468-483). Anthemius er Vestromersk Kejser (467-472). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

471

Simplicius er Pave (468-483). Anthemius er Vestromersk Kejser (467-472). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

I Østriget opstår der problemer efter at den mægtige general Aspar myrdes og erstattes af Kejser Leo I's svigersøn Zeno. De østgotiske tropper ved Donau gør oprør, men pacificeres kort efter.

472

Simplicius er Pave (468-483). Anthemius er Vestromersk Kejser (467-472), derpå Olybrius (472). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

Kejser Antemius havde ambitioner om selv at bestemme og regere og i 472 har Ricimerus fået nok af kejseren og får de germanske lejetropper til at gøre oprør. Antemius forskanser sig på Palatin og Ricimerus lader sine tropper belejre Rom, som han derpå indtager og lader sine soldater plyndre. Under disse kampe, dræbes Antemius. Som ny Kejser udnævnes Olybrius, som dør kort efter; Ricimerus dør imidlertid også samme år.

En østgotisk hær under Kong Theoderik den Store hærger Illyrien.

473

Simplicius er Pave (468-483). Glycerius er Vestromersk Kejser (473-474). Leo I er Østromersk Kejser (457-474). 

Den nye general, burgunderen Gundobad, lader Glycerius udråbe til Kejser (473-474).

474

Simplicius er Pave (468-483). Glycerius er Vestromersk Kejser (473-474) og derpå Julius Nepos (474-475). Leo I er Østromersk Kejser (457-474) og derpå Zeno (474-491). 

Den østromerske Kejser Leo I er utilfreds med kejservalget i Vestriget og får Glycerius til at abdicere, så illyreren Julius Nepos i stedet kan udnævnes til Kejser (474-475).

I Østriget dør Kejser Leo I og svigersønnen Zeno vælges til ny Kejser, men han må kort efter flygte som følge af et komplot organiseret af Leo I's enke Verina, der ønsker sin elsker Patricius udråbt til Kejser. I stedet vælger senatet hendes broder Basiliscus.

475

Simplicius er Pave (468-483). Julius Nepos er Vestromersk Kejser (474-475) og derpå Romulus Augustulus (475-476). Zeno er Østromersk Kejser (474-491). 

Den øverstkommanderende over de germanske lejetropper, Orestes, fører sin hær mod Rom og lad sig og sin lille søn, Romulus "Augustulus", udråbe til Kejser (475-476). Julius Nepos flygter til Dalmatien, hvor han opretter sit eget rige.

Også andre steder er der uroligheder: en vestgotisk hær under Kong Eurik erobrer jord i Auvergne og i Gallien skaber en romersk guvernør sig et lille selvstændigt rige omkring Orléans. Og i Østriget har Kejser Basiliscus problemer efter at han har annulleret trosbekendelsen fra koncilet i Calcedonia med en folkelig opstand til følge.

Gå til næste side (476-500)

---

(Se oversigt over årstal og begivenheder)