År 351 til 375 efter Kristus

351

Julius I er Pave (337-352). Magnentius har taget magten som Vestromersk Kejser (350-353). Constantius II er Østromersk Kejser (337-361).

Constantius II udnævner sin fætter Gallus til "Caesar" i Østriget og besejrer tronraneren Magnentius i et stort slag ved Mursa i Pannonien. Magnentius har dog stadig nogle tropper og magt tilbage.

352

Julius I er Pave (337-352), derpå Liberius (352-366). Magnentius har taget magten som Vestromersk Kejser (350-353). Constantius II er Østromersk Kejser (337-361).

Den 12. April 352 dør Pave Julius I og trods modsætningerne i Kirken forløber valget af den nye Pave tilsyneladende gnidningsløst og hurtigt, for allerede den 17. April er romeren Liberius blevet valgt til posten.

353

Liberius er Pave (352-366). Magnentius har taget magten som Vestromersk Kejser (350-353), derpå er Constantius II er Kejser over hele Romerriget (337-361).

Det lykkes omsider Constantius II at få tilføjet Magnentius det afgørende nederlag og denne flygter til Gallien og begår selvmord.

354

Liberius er Pave (352-366). Constantius II er Kejser over hele Romerriget (337-361).

Constantius II's "Caesar" (hjælpekejser) i Østriget, Gallus der også er gift med Constantius' søster, Constantia, har benyttet lejligheden til at skalte og valte med magten efter forgodtbefindende. Da Constantius's første sendebud hjem bliver dræbt, kalder han Gallus til sig i Pola. Gallus bliver her forhørt og henrettet for sit magtmisbrug.

355

Liberius er Pave (352-366). Felix II vælges til Modpave (355-358). Constantius II er Kejser over hele Romerriget (337-361).

Pave Liberius (352-366) må gå i eksil i årene 355-358, da Felix II vælges til Modpave (355-358).

Frankerne, der selv er trængt af sakserne, trænger nu ind over Romerrigets grænser ved Rhinen og erobrer blandt andet Köln og Bonn. Constantius II ser en ny krig nærme sig og udnævner denne gang sin anden fætter, Gallus' broder Julian, til "Caesar" over Gallien, Britannien og Spanien. Julian drager til Paris for at genoprette grænserne.

356

Liberius er Pave (352-366) i eksil. Felix II er Modpave (355-358). Constantius II er Kejser over hele Romerriget (337-361).

Julian kæmper ved Romerrigets nordgrænse.

357

Liberius er Pave (352-366) i eksil. Felix II er Modpave (355-358). Constantius II er Kejser over hele Romerriget (337-361).

Kejser Constantius II besøger Rom. Han må samtidig bekæmpe quader, markomanner og sarmater, som trænger ind over grænserne ved Donau.

Julian kæmper med held ved Romerrigets nordgrænse ved Rhinen, hvor alemannerhærkongen Chnodomarius (Knodomar) tages til fange og derefter holdes fængslet i kasernen Castra Peregrina på Celio-højen i Rom, hvor han dør på et ikke oplyst tidspunkt.

358

Liberius er Pave (352-366). Constantius II er Kejser over hele Romerriget (337-361).

Felix II (355-358) er ikke længere Modpave og Pave Liberius (352-366) kan vende tilbage til Rom. Om natten til den 5. August har Pave Liberius en drøm, hvori Jomfru Maria åbenbarer sig og udtrykker sit ønske om at han skal bygge en kirke i Rom og vie den til hende. Hun vil selv angive stedet, hvor der vil falde sne i morgens løb. Samtidig har den romerske adelsmand Giovanni og hans hustru en lignende drøm og de bekoster herefter kirkebyggeriet. Hændelsen omtales som Snemiraklet og denne Jomfru Maria kaldes Madonna della Neve ("Sneens Madonna"). Stedet var Cispius-højtoppen på Esquilin og Kirken er Santa Maria Maggiore, hvor Snemiraklet fejres hvert år den 5. August.

359

Liberius er Pave (352-366). Constantius II er Kejser over hele Romerriget (337-361).

Constantius II beder Julian om troppeforstærkning, men hæren nægter at drage afsted og udråber istedet Julian til Vestromersk Kejser. Modvilligt tager Julian imod kronen og beder uden held om Constantius' accept af dette.

360

Liberius er Pave (352-366). Constantius II er Kejser over hele Romerriget (337-361), men Julian er af soldaterne udråbt til Vestromersk Kejser (360-363).

361

Liberius er Pave (352-366). Constantius II er Kejser over hele Romerriget (337-361), derpå bliver Julian den Frafaldne Kejser (360-363).

Constantius II slutter fred i Østen og drager med hæren mod Julian. Inden de mødes, dør han imidlertid og Julian bliver ankerkendt som Kejser over hele Romerriget.

Den nye Kejser genindfører den gamle religion som Kejserens religion og får tilnavnet Julian den Frafaldne. Han forbyder dog ikke Kristendommen, men denne mister alle de goder, den har nydt som Kejserlig begunstiget religion.

362

Liberius er Pave (352-366). Julian den Frafaldne er Kejser over hele Romerriget (361-363).

363

Liberius er Pave (352-366). Julian den Frafaldne er Kejser over hele Romerriget (361-363), derpå Jovian (363-364).

Under en ny krig mod perserne bliver Kejser Julian såret og dør. Hæren vælger derpå den kristne garderofficer Jovian til Kejser (363-364). Kristendommen genvinder sin gamle stilling.

Matronen Olimpina bygger ifølge traditionen Kirken Santa Bibiana.

364

Liberius er Pave (352-366). Jovian er Kejser over hele Romerriget (363-364), derpå Valentinian I (364-375).

Jovian dør og Hæren vælger garderofficeren Valentinian I (364-375) til ny Kejser. Valentinian accpterer og bliver Vestromersk Kejser, mens han udnævner sin broder Valens til Østromersk Kejser (364-378).

Publius Caeionius Caecina Albinus var i 364-367 provins-guvernør over Numidien, hvor 18 indskrifter omtaler de offentlige bygninger og templer, som han lod restaurere.

365

Liberius er Pave (352-366). Valentinian I er Vestromersk Kejser (364-375). Valens er Østromersk Kejser (364-378).

Gaius Caeionius Rufus Volusianus Lampadius lader 13 broer over Tiberen og adskillige offentlige bygninger restaurere. Han ejede forøvrigt et hus på Quirinalhøjens skråning: "Domus Lampadi".

Publius Caeionius Caecina Albinus er provins-guvernør over Numidien.

366

Liberius er Pave (352-366), derpå Damasus I (366-384). Ursinus er samtidig antipave (366-384). Valentinian I er Vestromersk Kejser (364-375). Valens er Østromersk Kejser (364-378).

Publius Caeionius Caecina Albinus er provins-guvernør over Numidien.

Den 24. September 366 døde Pave Liberius og både blandt de gejstlige i Rom og menigheden dannedes der nu to partier, der var henholdsvis for og imod den tilgivende politik overfor de tilbagekomne frafaldne og overfor Modpave Felix II's tilhængere. Efter mange skærmydsler og korporlige overfald, der endte med at koste flere hundrede liv, endte Pavevalget endelig med at Damasus I blev valgt og indsat i embedet som Roms Biskop den 1. Oktober. Den af det andet parti valgte Modpave Ursinus rumsterer dog stadig i kulissen i mange år fremover.

367

Damasus I er Pave (366-384). Ursinus er samtidig antipave (366-384). Valentinian I er Vestromersk Kejser (364-375). Valens er Østromersk Kejser (364-378).

Vestgoterne angriber Romerrigets grænse ved Donau. Kejser Valens drager ud for at bekæmpe dem.

Publius Caeionius Caecina Albinus er provins-guvernør over Numidien i 364-367.

368

Damasus I er Pave (366-384). Ursinus er samtidig antipave (366-384). Valentinian I er Vestromersk Kejser (364-375). Valens er Østromersk Kejser (364-378).

Kejser Valens kæmper mod vestgoterne ved Donau.

369

Damasus I er Pave (366-384). Ursinus er samtidig antipave (366-384). Valentinian I er Vestromersk Kejser (364-375). Valens er Østromersk Kejser (364-378).

Kejser Valens kæmper mod vestgoterne ved Donau.

370

Damasus I er Pave (366-384). Ursinus er samtidig antipave (366-384). Valentinian I er Vestromersk Kejser (364-375). Valens er Østromersk Kejser (364-378).

Kejser Valens kæmper mod vestgoterne ved Donau.

371

Damasus I er Pave (366-384). Ursinus er samtidig antipave (366-384). Valentinian I er Vestromersk Kejser (364-375). Valens er Østromersk Kejser (364-378).

Kejser Valens slutter en fordelagtig fred med vestgoternes konge Athanarik og Østgoterkongen Ermanarik.

Den spanske General Theodosius besejrer scoterne i Britannien.

372

Damasus I er Pave (366-384). Ursinus er samtidig antipave (366-384). Valentinian I er Vestromersk Kejser (364-375). Valens er Østromersk Kejser (364-378).

Hunnerne trænger deres naboer alanerne bort fra deres jord.

373

Damasus I er Pave (366-384). Ursinus er samtidig antipave (366-384). Valentinian I er Vestromersk Kejser (364-375). Valens er Østromersk Kejser (364-378).

374

Damasus I er Pave (366-384). Ursinus er samtidig antipave (366-384). Valentinian I er Vestromersk Kejser (364-375). Valens er Østromersk Kejser (364-378).

375

Damasus I er Pave (366-384). Ursinus er samtidig antipave (366-384). Valentinian I er Vestromersk Kejser (364-375), derpå Gratian (375-383). Valens er Østromersk Kejser (364-378).

Hunnerne fortsætter med at trænge ind på deres naboer og går nu også ind i det Østgotiske Rige ved Don. Det østgotiske folk - og derpå det vestgotiske - må opgive kampen og flygter vestpå og sydpå mod Romerriget.

Kejser Valentinian I besejrer de oprørske quader og sarmater, men dør derpå af et slagtilfælde. Han har allerede tidligere udpeget sin ældste søn Gratian (375-383) som sin efterfølger og hans General Merobaudes udråber nu Valentinian's yngste søn Valentinian II (375-392) til Gratian's Medkejser.