I Carmelitani er en religiøs munke- og nonneorden, grundlagt i slutningen af det 12.århundrede af en gruppe frankiske eremiter på Karmels Bjerg i Det Hellige Land. Her levede de et afsondret og enkelt liv i bøn under ledelse af Sankt Berthold af Solignac. Efter hans død overtog en anden frankisk munk, Sankt Brochard, ledelsen og nedskrev ca. 1207 gruppens regler, som han derpå fik konfirmeret af den latinske patriark over Jerusalem Sankt Albert af Vercelli.

I midten af det 13.århundrede blev forholdene i Det Hellige Land så usikre, at nogle af eremiterne flygtede til Europa og omkring 1242 var der oprettet klostre på Cypern og Sicilien, i Frankrig og i England.

I 1247 gav Pave Innocens IV tilladelse til at oprette klostre også i byer og ikke som tidligere blot på isolerede steder. Ordenen fik ligeledes tilladelse til at indtage fælles måltider, til at prædike og modtage almisser, hvorved den gik over til at blive en "tigger-orden".

Herefter voksede Ordenen hurtigt og i det 14. og 15.århundrede oprettedes der også nonneklostre, ligesom der stiftedes et lægbroderskab i tilknytning til Ordenen.

I 1432 bekræftede Pave Eugenius IV en mildere udgave af reglerne, hvorefter det var tilladt at spise kød og at tale med hverandre. Dette fik imidlertid flere i Ordenen til at samles om at reformere denne tilbage til de gamle stramme regler, blandt andet den spanske nonne og mystiker Santa Teresa d'Avila (også kaldet Santa Teresa di Gesù, 1515-1582), der sammen med Sankt John af Korset (Juan de la Cruz, 1542-1591) dannede den strengere Orden "De Barfodede Karmeliter"/"I Carmelitani Scalzi".

Idag består Karmeliter-Ordenen af 3 grene: Karmeliterne, "De Barfodede Karmeliter" og "Carmelites of Mary Immaculate", grundlagt i Indien i 1831.

Karmeliterne ærer især Jomfru Maria, der hos dem kaldes "Madonna del Carmine", hvor Carmine står for Carmelo, Karmels Bjerg i Palestina hvor ordenen opstod. I Middelalderen var Karmeliter-teologer blandt de første, som forsvarede Jomfru Maria's Ubesmittede Undfangelse. Madonna del Carmine fejres den 16.juli, i Rom blandt andet i Kirken San Martino ai Monti på Colle Oppio.

Desuden ærer Karmeliterne Profeten Elias som ordenens ophavsmand, idet legenden beretter, at Elias havde et syn, hvor han så Jomfru Maria i form af en sky, som steg op fra Karmels Bjerg, og derfor valgte eremitmunkene at flytte deres kloster til dette sted, tæt på Elias' Kilde.

Andre kendte Karmelitere er T.Netter, Santa Maria Magdalene de' Pazzi, Santa Teresa di Lisieux, Blessed Edith Stein. Ordenen har også virket i Danmark, hvor der eksisterede 4 klostre, heraf et i helsingør, hvorfra Poul Helgesen (ca.1480-1534) kom.

Karmeliternes dragt er gråbrun med en hvid kappe, som rundt omkring gav dem tilnavnet "hvidebrødrene" ("Whitefriars").

Karmeliterne bærer det såkaldte "brune skapular", som det fortælles, at Jomfru Maria overdrog til San Simone Stock i et syn idet hun sagde: "Tag dette skapular ("skulderstykke"). Enhver der dør iført dette, vil ikke komme i Helvede. Det er et symbol på Frelsen, en beskyttelse mod farer og et løfte om fred". Skapularet er godkendt og velsignet af Kirken og er en slags miniatureudgave af Karmelitermunkenes ordensdragt. Det består af 2 små, rektangulære tøjstykker af brunt uldklæde, som er sammenhæftede af 2 bånd og bæres over skuldrene. På det ene tøjstykke er der et billede af Kristus og på det andet et af Madonna del Carmine.

Skapularet bekræftedes yderligere, da den kommende Pave Johannes XXII fik et syn, hvor Jomfru Maria sagde til ham: "De som bærer dette hellige klædestykke vil undslsippe Skærsilden den første lørdag efter deres død". Dette løfte kaldes "Privilegio Sabatico", "Lørdags-Privilegiet", og kundgjordes i 1322 samt bekræftedes af Pave Paul V 400 senere.

Til Karmeliter-Ordenen er knyttet lægbroder-Ordenen Confraternita del Carmine.

Bøger og links om Karmeliterne