|
|
|
|
|
Det latinske ord "praefectus" betyder egentlig "en bestyrer, befalingsmand, en som har tilsyn med noget" og "urbs" er byen Rom, så Praefectus Urbi(s) var Guvernør over Staden Rom, han var udnævnt af kejseren og fungerede som Roms politimester og overdommer og havde ligeledes kommandoen over politikorpset, de 3 "Cohortes Urbanae", som hver bestod af 1000 specialtrænede soldater. I Republikkens tid trådte denne "Guvernør" kun til som de fraværende konsulers stedfortræder, men fra Kejsertiden blev det en fast embedsmand med et særligt ansvarsområde. Han skulle være en "vir illustris", en højtstående, anset og fornem mand, og han styrede Senatssamlingerne. "Praefectura Urbis", kontorerne for det antikke Roms Bypræfekt, lå på Colle Oppio i det område, hvor nu Kirken San Pietro in Vincoli ligger, ved vejene Via della Polveriera og Via Eudossiana i det respektable Carinae-kvarter ved den antikke gade Porticus Tellurensis. På et senere tidspunkt er kontorerne muligvis blevet flyttet til bygningerne til højre for Tempelrummet på Vespasian's Fredsforum, der blev opført i årene 71-75 efter Kristus. I hvert fald anses det for ret sikkert, at rummene husede denne funktion da de blev genopbygget i år 192 under Kejser Septimius Severus, efter at en voldsom brand havde ødelagt komplekset. På en væg i disse bygninger var der nemlig ophængt et stort marmorkort over Rom med alle dens gader, stræder og bygninger. Kortet, det såkaldte "Forma Urbis", kendes fra talrige fragmenter og giver også i dag et indgående billede af Roms udseende på den tid. Embedsmandsstillingen, Praefectus Urbis, bevaredes langt op i tiden også i de urolige århundreder i den tidlige Middelalder. I årene 572-574 var det den senere Pave Gregor den Store, som var udnævnt til Praefectus Urbis, og senere beklædtes embedet af hans broder. Også i det 7.århundrede fortsatte stillingen som administrator af byen Rom for kejseren, der nu sad fast i Konstantinopel. Præfekten administrerede finanserne og inddrev skatter. Det var stadig et prestigefyldt job, som besattes af en "vir gloriosus". Mellem det 7. og det 10.århundrede ved vi ikke så meget om dette embede og om, hvem der beklædte det, blot at det stadig var i funktion omend efterhånden med noget mindre magt. I det 12.århundrede var det stadig prestigefyldt, men uden reelt magtindhold. Ellers omfattede det handel, mål, møntenhed, akvædukter, havne, Tiberen.... Særlige ansvarsområder havde Praefectus Annonae, som tog sig af kornforsyningen, og Praefectus Praetorii, som var leder af Praetorianergarden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|