San Gregorio (Gregorius, Gregor den Store) blev født i Rom i ca.540, i et patricierhus på Monte Celio, hvor familien Anicii havde store besiddelser. Hans fader hed Gordianus og moderen, som senere blev helgenkåret, hed Silvia.

Han startede en karriere indenfor den romerske adelsstand som leder af byen Roms embedsmænd ("Praefectus Urbis", 572-574), men blev tiltrukket af munkelivet og donerede en del af sine rigdomme til grundlæggelsen af klostre på Sicilien, hvor familien også havde store ejendomme, og et kapel med et kloster på ejendommen på Celio, hvor han selv som 35-årig blev munk.

Fra 579-585 blev han pavelig udsending i Constantinopel og 5 år efter, at han var vendt tilbage til sit kloster, blev han - meget mod sin vilje - valgt til pave, som den første munk i dette embede!

Gregor efterfulgte Pave Pelagius II (579-590) og virkede som Pave i 14 år (590-604), der var fulde af problemer og uro; under longobardernes hærgen i Norditalien i 592, forhandlede han med dem; han reformerede romerkirkens administrationsapparat og brugte mange af de derved sparede penge til at hjælpe ofre for krig, pest og hungersnød og til løskøb af fanger. Under Gregor's pavedømme styrkedes kirkens stilling i Norditalien, Frankrig og Spanien og i Østen som følge af hans erfaringer fra Constantinopel.

Gregor sendte Sankt Augustinus (Sant'Agostino) og 40 andre munke fra sit eget kloster Sant'Andrea på Monte Celio til England for at prædike evangeliet der.

Han var en stor politiker og teolog og forfattede mange skrifter - over 800 af hans breve og prædikener er overleveret til i dag.

Gregor interesserede sig også meget for den liturgiske sang, som han fremmede i gudstjenesten og ved nyredigering af melodibogen "Antiphonarius". Disse melodier kaldes stadig idag efter ham "gregoriansk sang", og for at bedre disse sangfremførelser udvidede han også den gamle kirkesangerskole "Schola Cantorum" ved Lateranet.

Den 12. marts 604 døde San Gregorio Magno og blev begravet i Peterskirken. Han fejres hvert år på denne dag.

Om San Gregorio fortælles mange legender, bl.a. at han under den store pest-epidemi i Rom i 590 vandrede i procession gennem byens gader, da Ærkeenglen Mikael viste sig på Hadrian's gravmæle og stak sit brændende sværd i skeden for at tilkendegive pestens ophør. Fra da af fik gravmælet sit nuværende navn "Engelsborg", Castel Sant'Angelo . En senere legende fortæller, at San Gregorio i processionen bar Roms helligste Maria-billede, som var malet af Evangelisten Lukas.

Fresker med hændelser fra San Gregorio's liv kan ses i Oratorio di Santa Barbara, som ligger på Monte Celio i klosterhaven ved kirken San Gregorio Magno.