Således hed i Antikken det område, der lå vest for Colle Oppio mellem Clivus Orbius på den sydlige del af den nuværende Via Cavour, Forum Pacis i syd og Piazza San Pietro in Vincoli mod nord.

Ifølge legenden stammer navnet fra 2 store sten, som stak op af jorden og havde form som en skibskøl (latin: carina). Nogle mener, at navnet stammer fra en lav bakke, som skød ud fra Colle Oppio på dette sted, men det er også muligt, at navnet i stedet for stammer fra den gamle romerske adelsfamilie Gens Carina, som gav Romerriget 2 kejsere: (Marcus Aurelius) Carus (282-283 efter Kristus) og (Marcus Aurelius) Carinus (283-285 efter Kristus).

Dengang var Carinae, ligesom Velia-området, et fint herskabeligt kvarter med herskabshuse og offentlige bygninger modsat det nærliggende folkelige og tætbebyggede Subura. I Carinae lå Bypræfekturet (Praefectura Urbis), et Tempel for Tellus med søjlegangen Porticus Tellurensis, Spurius Cassius' flotte villa og Gnaeus Pompeius Magnus' pragtpalads, hvor Tiberius boede, før han blev kejser. Og herovre foretrak også Kejserne Gordianus I (238 efter Kristus) og Balbinus (238 efter Kristus) at bo. Også den berømte taler Cicero's broder Quintus Tullius Cicero havde i sin tid et hus i området.

Senere kom der til at ligge flere små kirker her i kvarteret, blandt andre:
Santa Maria in Carinis, en lille kirke, som nu er lavet om til kapel.
San Salvatore de Ludo, som måske fik sit tilnavn fra den nærliggende gladiatorkaserne Ludus Magnus. Navnet kan dog også være en sammentrækning af "In Telluda" eller "Tellure", som henviser til Tellus-Templet, som lå i Carinae i Antikken. San Salvatore-kirken blev revet ned i det 18.århundrede.
San Leonardo in Carinis, som måske er nævnt i kilderne ved en fejl og aldrig har eksisteret.

Litteratur om Carinae :
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 61.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 251.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione I, Monti.
- Del 2.