Porta Santa : Den Hellige Dør eller Port, på latin: Porta sancta, er en speciel dør, som i de 4 store basilicaer i Rom - San Pietro in Vaticano (Peterskirken), San Giovanni in Laterano, San Paolo fuori le Mura og Santa Maria Maggiore - kun åbnes og bruges i de særlige "Jubelår" ("Hellige År"), som afholdes hvert 25.år.

Det første Hellige År i den Katolske Kirke var år 1300, hvor Pave Bonifacius VIII indførte, at alle pilgrimme, der besøgte Rom i løbet af dette år, ville opnå fuld aflad for alle deres synder ("indulgenza plenaria"). På dette tidspunkt var der endnu ingen kirker, som havde en særlig indgang til de pilgrimme, der kom til byen i løbet af Jubelåret og det var kun ved besøg i kirkerne San Pietro og San Paolo fuori le Mura, at man kunne opnå aflad. Den særlige indgang som man senere indførte - og i første omgang kun i San Giovanni in Laterano - kaldes "Porta Santa" ("Den Hellige Dør").

Denne første Porta Santa indviedes under Jubelåret 1423 af Pave Martin V, der dengang brugte Laterankomplekset som sin residens.

Den Hellige Dør er inspireret af et stykke fra Johannes Evangeliet, hvor Jesus siger "Jeg er Døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst" (Johannes 10,9). Den Hellige Dør er altså Frelsens dør, og den, der går igennem den og således går fra det syndefulde liv til Frelsen, får tilgivelse for sine synder. En anden inspiration kom fra Ezekiels Bog 46,1-3: "Dette siger Gud Herren: Østporten til den indre forgård skal være lukket de seks arbejdsdage, men på sabbatsdagen og på nymånedagen skal den være åben. Så skal fyrsten komme gennem portens forrum udefra og stille sig ved dørstolpen, og mens præsterne ofrer hans brændoffer og hans måltidsoffer, skal han tilbede på portens tærskel. Så skal han gå ud, og porten skal ikke lukkes før aften. Også landets folk skal tilbede Herren i denne portåbning på sabbatter og nymånedage" (citat fra Bibelselskabet: Bibelen Online).

Ved et særligt ritual, som blev fastlagt af Pave Alexander VI til Jubelåret 1500 og stadig bruges idag, åbnes Den Hellige Dør ved Jubelårets begyndelse. Det er Paven selv, som står for åbningen i Peterskirken, hvor han slår 3 gange på den tilmurede dør med en fin, udskåret og ciseleret sølvhammer. De 3 slag henføres til Moses, der slog på klippen (her døren) og fik vandet til at rinde, så han kunne lette folkets tørst. Og til Apostlen Peter, der i sit fængsel fik vandet til at rinde af en klippe, så han kunne døbe sine kammerater og fangevogterne. Vandet symboliserer dåben og det evige liv, mens klippen symboliserer Kristus. Og af dette vand vederkvæger pilgrimmene sig og renses, når de går over dørtærskelen og går fra det syndige liv ind i Guds hus. (Bernabei, s. 61 - se litt.note 2 nedenfor).

Giovanni Burcardo, der var pavelig ceremonimester under Alexander VI og med til at udforme ritualet, fortæller, at man, da man planlagde Jubelåret 1500, af kannikerne ved Peterskirken fik at vide, at der i Kirken var en såkaldt "porta aurea", en gylden dør, som kun blev åbnet hvert 100.år (det såkaldte "anno centesimo"). Denne dør skulle befinde sig i nærheden af Cappella della Veronica, som i den gamle Peterskirke lå ved indgangen til det yderste sideskib i højre side. Paven beordrede, at man skulle se efter en sådan dør, og man fandt da også en lille dør med adgang til Cappella del Volto Santo, hvor Veronica's svededug opbevaredes, men hvorvidt det virkelig var "porta aurea", kunne ingen sige. Paven besluttede derfor at opføre en ny og større "Porta Aurea" ved siden af den lille, gamle dør. Det blev så denne nye dør, som Alexander VI skulle åbne ved Jubelårets begyndelse.

I starten murede man simpelthen døråbningen til med mursten, når Jubelåret sluttede. Også dette foregik med et særligt ritual: en messe sagt af Paven, som derpå sammen med Kardinaler, kanniker, præster og pilgrimme gik gennem Porta Santa for sidste gang, hvorefter Paven velsignede kalken og teglstenene, lagde 3 klumper kalk og 3 sten på dørtærskelen og ovenpå guld- og sølvmedaljer til minde om Jubelåret - som et symbol på Det Himmelske Jerusalem, hvis mure var udsmykket med ædelsten. Så begyndte opmuringen - først kom hjørnestenen, som kaldtes Kristus som tegn på genopbygningen af Herrens Hus. Når Porta Santa var tilmuret kom den så til gengæld til at repræsentere den barriere, som mennesket rejser mellem sig selv og Gud med sine synder - i forventningen om tilgivelse ved det næste Hellige År. Den pudsede og enkle væg stod så til næste Jubelår. Dog udsmykket med et kors.

Murbrokker og puds fra den nyåbnede dør var meget eftertragtede af både romerne og de tilrejsende pilgrimme. Den meget velhavende og indflydelsesrige handelsmand Giovanni Rucellai fra Firenze, der var i Rom ved Jubelåret 1450's begyndelse, fortæller, at de tilstedeværende hurtigt fik fat i sagerne og hjembragte dem som relikvier. Dette er den ældste beretning om symbolværdien af De Hellige Døre.

I 1749 lavede man en trædør til at lukke døråbningen i Peterskirken for natten. Denne blev i 1949 erstattet af en bronzeport, udført af billedhuggeren Vico Consorti. Det var samtidig sidste gang, at man ved Jubelårets slutning murede en murstensvæg op i døråbningen ud mod Kirkens forhal og forsynede denne med et stort bronzekors.

Den sidste gang, at det århundredgamle ritual med at bryde teglstensmuren i Porta Santa ned ved Jubelårets begyndelse, blev brugt var i 1975, hvor Pave Paul VI var så uheldig, at nogle sten og puds faldt ned på ham - dog uden at han kom voldsomt til skade. Herefter vedtog man at lade bronzedørene sidde og foretage ritualet ved dem, der så åbnes indefra, så paven som den første kan gå gennem Porta Santa. Dog har man bibeholdt at opføre en mur i den indre døråbning, når Jubelåret slutter. Det nye ritual blev taget i brug af Pave Johannes Paul II i 1983.

Ritualet starter med en messe for Paven og Kardinalerne i Det Sixtinske Kapel, hvorefter man i procession går ned til Porta Santa i Peterskirken, mens hymnerne Iubilate Deo eller Veni Creator Spiritus afsynges. Foran Porta Santa beder Paven en bøn og siger "Aperite mihi portas iustitiae" ("Åbn retfærdighedens porte for mig"), mens han banker 3 gange på Døren med en særlig hammer. Håndværkere bryder derpå muren ned og Paven knæler på Dørtærskelen, hvorefter han som den første går ind i Kirken gennem Porta Santa, mens koret synger Te Deum laudamus.

De Hellige Døre i kirkerne San Giovanni in Laterano, San Paolo fuori le Mura og Santa Maria Maggiore åbnes kort efter - eller på et andet tidspunkt ifølge det dekret, som Paven har udsendt, da han berammede Jubelåret. Det er særlige pavelige Legater, som står for åbningen i disse kirker.

Carl Ankerfelt (se litt.note 1 nedenfor) fremfører i sin bog, at forlægget til den Katolske Kirkes Porta Santa skulle være de antikke hedenske "iani": "rensende porte. Efter ældgamle religiøse forestillinger skulle den hjemvendte hær gennemgå en renselse ved at marchere gennem en indviet snæver passage, f. eks. to modstående klippesider eller en kunstigt skabt hellig port - en renselsesforestilling, der blev nedarvet til den kristne kirke og førte til de fire store basilicaers Porta Santa". Disse iani skulle inden da være blevet omdannet til Antikkens triumfbuer og æresporte.

 

Litteratur og links om Porta Santa:
(1) Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976..
- side 155.
(2) Bernabei, Roberta: Roma nel Giubileo. Rizzoli, 1998.
Caporilli, Memmo: I Papi, I Concili Ecumenici, I Giubilei, Anni Santi: storia e immagini. Trento, Euroedit, 6.edizione, 1999.
- side 109ff.
Lexikon der Päpste und des Papsttums. Redaktion: Bruno Steiner. (Lexikon für Theologie und Kirche kompakt). Freiburg, Herder, 2001.
- side 447/448.
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 844-846.
Deutsche Bischofskonferenz: Heiliges Jahr.
Katolsk Minileksikon: Helligt år.
Den Store Danske: Helligt år.
Den Store Danske: Jubelår.
Vatikanet: What is a Holy Year?.
Wikipedia: Helllig år (norsk tekst).