KIRKERUMMET (2) er opdelt i 3 Skibe, det Højre og Venstre Sideskib med hver sine altre og kapeller, og det midterste Hovedskib, der er ca. 85 meter langt og slutter med en halvirkelformet Apsis.

En lang række søjler - 20 i hver side - adskiller Skibene. De er genbrug fra tidligere tiders bygninger, fremstillet af lys grå prokonnesisk marmor (også kaldet "imettiano") i ét stykke, undtagen fire, der er i to stykker og af granit. Oprindelig var udseendet mere uensartet, men under 1700-tallets ombygning blev både søjler og kapitæler tilpasset, så de fik samme udtryk: glatpolerede og lysegrå med joniske kapitæler.

De bærer en vandret overligger, der er dekoreret med en mosaikfrise med vinranker og fugle. Ud for de to store sidekapeller, Cappella Sistina i højre side og Cappella Paolina i venstre side, brydes søjlerækken og overliggerne af to store buer, der også bryder ind i rækken af gamle mosaikker der løber i en høj frise over overliggerfrisen og under vinduerne.

Mosaikkerne stammer fra det 5.århundrede, men de er - for manges vedkommende endda ret kraftigt - restaureret i tidens løb. Oprindeligt var de indsat i stukrammer med snoede søjler ved siderne og trekantede gavlfelter ovenover. Motiverne er hentet fra Det Gamle Testamente.

Triumfbuen, der tidligere afsluttede kirkerummet inden den noget lavere Apsis, blev ligeledes dekoreret med mosaikker i det 5.århundrede - men her er motiverne blandt andet hentet fra Kristus' barndom.

Freskerne mellem vinduerne i Hovedskibet er fra 1593 og viser scener fra Jomfru Maria's liv. De er udført af forskellige malere.

KASSETTELOFTET (3), der består af 21 rækker med hver 5 kassetter, er fra slutningen af 1400-tallet og skal være belagt med det første guld, som bragtes hjem fra Amerika. De spanske monarker Ferdinand og Isabella donerede det til Pave Alexander VI til dette brug. Loftet, der erstatter det tidligere loft med spærtag, tilskrives Leon Battista Alberti, der tegnede det, Giuliano da Sangallo, der udførte det, og Antonio da Sangallo, der afsluttede arbejdet. I nogle af kassetterne kan ses de pavelige våbenskjold for netop Alexander VI og for dennes onkel Calixtus III.

Lige under loftet løber en forgyldt og udskåret frise i træ rundt langs hele hovedskibet. Den består af blomsterranker, kandelabrer, englebørn med overflødighedshorn - og tyre! Tyren var nemlig en del af Borgia-familiens våben - den familie, som begge de to ovennævnte Paver tilhørte. Frisen erstatter en tidlig-kristen stukfrise med akanthusblade, som man har fundet rester af.

KIRKEGULVET (4) har nogle steder bevaret dele af det gamle cosmatiske gulv fra det 12.århundrede, mens resten stammer fra senere restaureringer.

Det cosmatiske gulvarbejde under Pave Eugen III blev bekostet af de romerske adelsmænd Giovanni og Scoto Paparoni, og fra gamle tegninger ved vi, at de for dette blev hædret midt i gulvet med en mosaik, hvorpå de optrådte til hest og med vajende faner. Den er desværre gået tabt, da gulvet blev restaureret af Ferdinando Fuga.

I det store og hele er Kirkens udseende i dag som restaureringen efterlod den. Herunder fjernede man også mange middelalderlige gravmæler og monumenter, hvoraf nogle dog fandt plads andre steder i Kirken. Og som det gik med søjlerne, blev også Sidealtrene i Sideskibene tilpasset, så de fik et ensartet udtryk. Men proportionerne er omtrent som de var i den gamle bygning fra Pave Sixtus III's tid, plus tilføjelsen af Apsis og Tværskib, som kom til under Pave Nikolaus IV.

MOSAIKKERNE OVER SØJLERNE (5) på begge sider af Hovedskibet stammer fra det 5.århundrede, men de er - for manges vedkommende endda ret kraftigt - restaureret i tidens løb. Oprindeligt var de indsat i stukrammer med snoede søjler ved siderne og trekantede gavlfelter ovenover. Motiverne er hentet fra Det Gamle Testamente. På venstre side er der scener med Abraham, Isak og Jakob, på højre side scener med Moses.

Over hver mosaik var der tidligere et vindue, men hvert andet af disse blev i 1593 blændet, da Kardinal Pinelli lod væggene heroppe restaurere. I de derved fremkomne felter lod han indsætte fresker med motiver fra Jomfru Maria's liv.

----- Klik her for en uddybende gennemgang af alle mosaikker og fresker -----

HØJRE VÆG VED INDGANGEN:

Til højre for indgangsdørene til Kirken er væggen dækket af det store gravmonument for Pave Clemens IX (6). Det er tegnet af Carlo Rainaldi i 1671 og var oprindelig opsat på væggen ved Presbyteriet, men blev flyttet herned, da Fuga restaurerede Kirken.

Væggen under gravmælet består af et højt lysegråt marmorpanel, hvorpå der sidder et vievandskar i form af en konkylie, udført i grå marmor. Herover er der et noget mindre, brunt panel med en indskriftstavle, og ovenfor omkranser 4 søjler, de yderste flade, de indre runde, alle med doriske kapitæler, selve monumentet, der i midten har et højt podium, hvorpå den siddende og velsignende Clemens IX, udført af Domenico Guidi, er anbragt. I sidefelterne ses to kvindestatuer, der personificerer: til højre "La Fede" ("Troskaben"), udført af Cosimo Fancelli, og til venstre: "La Carità" ("Kærligheden"), udført af Ercole Ferrata. De to runde relieffer over statuerne forestiller til højre: udsmykningen af Ponte Sant'Angelo, som Clemens IX bestilte af Bernini, og til venstre: en religiøs ceremoni i Peterskirken.

Monumentet krones af et buet gavlfelt over Paven og hans våbenskjold på hver side heraf. (se flere fotos af monumentet)

Clemens IX døde i 1669 og den næste Pave, Clemens X, besluttede i 1671 at der skulle laves et monument for hans forgænger her i Santa Maria Maggiore. I 1680 blev resterne af Clemens IX derpå flyttet hertil fra sin midlertidige grav i Peterskirken.

På endevæggen ud mod Klokketårnet står Altare Patrizi (9) med en altertavle, malet i 1635 af Giuseppe Puglia kaldet "Il Bastaro" over motivet "Apparizione della Vergine in sogno a Giovanni Patrizio e a sua moglie" ("Jomfru Maria åbenbarer sig for den sovende Giovanni Patrizio og hans hustru"). Det drejer sig her om en del af "snelegenden" og alteret er derfor viet til Madonna della Neve ("Sneens Madonna"). Det kostbart udstyrede alter, indrammet af to smukke, mørke søjler med korinthiske kapitæler, der bærer et bredt bånd og et brudt gavlfelt, hvorpå to engle fremviser familiens våben under et sidste, buet gavlfelt, er bekostet af de romerske adelsmænd Patrizio og Costanzo Patrizi i 1558. De to herrer førte deres stamtræ tilbage til den Giovanni Patrizio, som ifølge legenden oplevede sneens mirakel og derpå betalte for den første Kirkes opførelse. Traditionen vil, at de to velynderes aske er begravet under den femte runde porfyrsten i Kirkegulvet.

Deres marmorbuster kan ses i de smalle felter på hver side af alteret, indsat i ovale nicher i firkantede rammer. Portrættet af Patrizio Patrizi på venstre side er udført af en ukendt kunstner, mens det på højre side af Costanzo Patrizi, der døde i 1623, er udført af Alessandro Algardi.

På de smalle sidevægge indenfor søjlerne og buerne sidder andre gravmæler. På venstre side er der over en muslingeskal og under familievåbenet opsat en mindesten for Kardinal Giovanni Battista Patrizi, der døde i 1727 i Ferrara, hvor han også blev begravet. Hans hjerte blev dog udtaget og bragt til Rom.

I gulvet foran Altare Patrizi er der en stor gravsten i mangefarvet marmor for Francesco Patrizi. I et hjørne af stenen, der er dateret 1635, ses Patrizi-familiens våben, der består af 6 vandrette bånd, skiftevis i farverne sølv og sort.

Se flere fotos her

På sidevæggen ud for Altare Patrizi sidder et gravmæle for den böhmiske kannik Massimiliano Pernstein, der døde meget ung i 1593 (10). Kunstneren, der har udført busten af den afdøde, er ukendt.

Under busten i den ovale niche er der en mindeindskrift på en sort sten i en gylden marmorramme, der flankeres af to sæt flade søjler med indlagt grønt marmor. De bærer en overligger, der ligeledes er i grøn marmor, og et brudt, buet gavlfelt med Pernsteins våben i midten. Den nederste del af gravmælet udgøres af sarkofag i sort marmor med guldudsmykning. På hver side af det hvælvede låg står en lille engel, der græder.

Indskriften lyder: "D O M - Maximiliano Pernestanio - baroni boemo nobilissimo - Clementis PP VIII ab intimo - cubicolo a quo ad Sigismundum Regem Polon et Svec est missus - in summa spe erepto - Maria Manriquia f Dulciss p.. - didacus de campo amico op.... - vix an XVII men IX obiit ... - MDXCIII".

Se flere fotos

Efter den følgende flade søjle står der en skriftestol op af væggen under en sten med en indskrift til minde om de arbejder, som Pave Pius XI lod udføre i Kirken.

Herefter (11) følger indgangen til DÅBSKAPELLET, IL BATTISTERO, indrettet i et rum, der var Kirkens såkaldte "vinterkor". Det er bygget i 1605 efter en tegning af Flaminio Ponzio og opdelt i et forrum og selve dåbsrummet (11a) med den store runde døbefont i porfyr. På låget sidder to engle på hver sin side af en statue af San Giovanni Battista (Johannes Døberen).

Begge rum har pragtfuldt udsmykkede lofter med fresker fra 1608-1610 af Domenico Cresti, kaldet Il Passignano, og væggene er dækket af gravmæler og monumenter for fremstående gejstlige og paver.

Altertavlen bagest er et relief af Maria's Himmelfart, udført af Pietro Bernini i perioden 1608-1610.

I forrummet er der i højre side adgang til Kirkens nuværende Sakristi, mens en anden dør fører ind til Sacrestia dei Canonici og de to små kapeller (11b). I venstre side er der adgang til Cappella di San Michele (11c).

Se flere fotos herfra

Følg en rundgang i alle disse rum ved at klikke her!

Tilbage til Højre sideskib er der mellem de næste to søjler opstillet en skriftestol under en indskriftstavle øverst i den firkantede niche.

Mellem de to næste søjler står det første alter i højre side (13) viet til Den Hellige Familie og Sant'Anna.

Nichens indretning med alteret og de svævende stukengle, som støtter den ovale ramme med altertavlemaleriet, er udtænkt af Ferdinando Fuga under hans store restaurering af Kirken i 1746.

Altertavlen er et maleri af Agostino Massucci med motivet "Famiglia della Vergine" ("Jomfru Maria's familie"), hvor også Sant'Anna optræder.

Stukenglene er udført af Pietro Bracci.

Se flere fotos

Mellem de næste to søjler er der igen opstillet en skriftestol under en mindetavle for Pave Leo XIII. Det er inde bag ved denne væg, at det gamle Cappella di San Michele befinder sig. Adgangen hertil sker gennem Dåbskapellet.

Herefter kommer det andet alter i højre side (14), Altare del Beato Niccolò Albergati.

Nichens indretning med alteret og de svævende stukengle af Pietro Bracci, som støtter den ovale ramme med altertavlemaleriet, er som i resten af sideskibet udtænkt af Ferdinando Fuga under hans store restaurering af Kirken.

Altertavlen af Beato Niccolò Albergati er malet af Stefano Pozzi.

Se flere fotos

Vi er nu næsten midtvejs i Kirken og ud for indgangen til det lille CAPPELLA DELLE RELIQUIE, som også kaldes Cappella del Crocifisso, (15). Herinde findes på alteret et meget smukt krucifiks i træ, som stammer fra første halvdel af det 15.århundrede og oprindelig var opstillet på et alter ved Kirkens indgang, hvor nu Gravmælet for Pave Clemens IX optager pladsen.

Det kvadratiske kapel blev bygget af Ferdinando Fuga, der genbrugte ti små, røde porfyrsøjler med korinthiske kapitæler, hvoraf de fire kom fra det Gamle Pavealter, til at opdele væggene i felter, der mellem søjlerne er dækket af marmorpaneler af typen giallo antico. På to sider er der med søjler og overliggere af samme marmor lavet rum til beholderne til de relikvier, som Kirken ejer. De er opstillet bag kunstfærdigt smedede, forgyldte metalgitre, under trekantede gavlfelter med et vinget englehovede. Loftet har stukkassetter med forgyldte rammer og rosetter i midten.

Blandt relikvierne kan nævnes: Santa Bibiana's hovede, der fremvises på helgenindens festdag den 2. December, og San Tommaso di Canterbury's.

Efter maleren Girolamo Muziano's død blev han begravet i dette kapel, der også kaldes Cappella di Sant'Alberto eller Cappella del Gonfalone, fordi dette Broderskab, der tidligere kaldtes "I Raccomandati di Maria", i slutningen af 1200-tallet holdt deres møder herinde.

Nichen efter Cappella del Crocifisso huser Altare dell'Annunciazione (16).

Nichens indretning med alteret og de svævende stukengle af Pietro Bracci, som støtter den ovale ramme med altertavlemaleriet, er som de øvrige i sideskibet udtænkt af Ferdinando Fuga under hans store restaurering af Kirken.

Altertavlen på dette tredie alter i højre side er et maleri af Pompeo Batoni med motivet "Annunciazione" ("Bebudelsen").

Se flere fotos

Efter dette Alter følger fire nicher med skriftestole og indskriftstavler på væggen. Over den første skriftestol er der en indskrift for Pave Pius X, over den anden en tavle i rød sten. Den tredie skriftestol står foran en blændet dør, hvor der på dørkarmen står "Sixtus V Pont Max". Døren fører ind til et lille kapel i højre side af det store Cappella Sistina. Over den fjerde skriftestol er der en indskrift for Pave Benedikt XIV.

Indgangen til det store CAPPELLA SISTINA, der også kaldes Cappella del Santissimo Sacramento, (17) udgøres af en bred, høj bue, der modsvarer en tilsvarende bue i søjlerækken, der adskiller Hoved- og Sideskib. Adgangen er lukket med et højt smedejernsgitter med mønstre og bånd og "spydspidser" foroven.

Det er tegnet af arkitekten Domenico Fontana efter ønske af Pave Sixtus V og bygget i 1584-1587. Da byggeriet startede var bygherren stadig kun Kardinal ved navn Felice Peretti og det var oprindeligt blot meningen, at han her ville bygge et gravkapel for sin familie. I 1585 blev han valgt til Pave og projektet blev derfor større. Kapellet kom til at huse hans forgænger Pave Pius V's grav (17c), såvel som et gravmæle for Sixtus V selv (17b). Det gamle kapel, Oratorio del Presepio, der rummede relikviet af krybben, hvori Jesus lagdes efter fødslen, blev flyttet fra enden af Sideskibet og ned i Krypten (17a) under det nye kapel, der blev rigt udsmykket med mangefarvet marmor, statuer og malerier.

For at realisere projektet måtte de gamle kapeller for Santa Elena og Sant'Agnese, San Rocco, San Giacomo, San Sebastiano, San Filippo, Santa Barbara, San Pietro og Paolo og Santa Lucia fjernes, ligesom nogle af de gamle mosaikker i frisen i Hovedskibet måtte lade livet for at give plads til den majestætiske bue.

Fra Cappella Sistina er der også adgang til de små sidekapeller, Cappellina di San Girolamo (18) i venstre side, Cappellina di Santa Lucia, også kaldet dei Santi Innocenti, (19) i højre side, samt til Sakristiet fra højre korsarm, og til Cappella del Presepe (17a) i etagen nedenunder.
Følg en rundgang i alle disse rum ved at klikke her!

Tilbage til Højre Sideskib: Efter Cappella Sistina følger endnu tre nicher. I den første er der en lang indskrift over skriftestolen. Den anden skriftestol er opstillet foran en blændet dør, der på karmen bærer indskriften "Sixtus V Pont Max". Den sidste niche rummer endnu en dør og derover en indskriftstavle.

Den øverste del af Højre Sideskib udgør næsten et lille kapel (21), fordi der også i venstre side her er en fast murvæg. For enden af rummet findes en af Kirkens to bagdøre ud mod Piazza dell'Esquilino, mens væggen på begge sider er forsynet med nicher og gravmæler.

Den højre niche med det tøndehvælvede loft er pænt dyb og udgør næsten et lille rum i sig selv. På den højre væg er der en enkel gravsten med familievåben til minde om Ludovico Cerasola, der døde i 1591, mens gravmælet på den venstre væg er mere kunstfærdigt. Det er for Giovanni Pietro Moretti, hvis buste i hvid marmor kigger ud af en oval ramme under et buet gavlfelt, der støttes af to små englebørn. Nedenunder er der en rektangulær indskriftstavle med englehoveder og våbenskjold. Moretti var læge og filosof og døde i 1646. (se nærfoto)

Consalvus-gravmælet (21) :

Det mest interessante monument befinder sig på nichens endevæg. Det regnes for et af de mest elegante Middelaldergravmæler, der findes, og er i stilen påvirket af billedhuggeren Arnolfo di Cambio. Det er udført i gotisk stil af den dygtige Cosma-familie og kunstneren har signeret det med indskriften "Hoc opus fecit Johannes Magistri Cosmae civis romanus" ("Dette værk er udført af den romerske borger Johannes, af "Cosma-familien""). Normalt kaldes kunstneren Giovanni di Cosma.

Signaturen findes nederst på gravmælet, under mindeinskriften "Hic depositus fuit quondam Consalvus Episcopus Albanen. A. D. MCCLXXXXIX".

Der hersker lidt usikkerhed om hvilken Consalvus, gravmælet er rejst for. De fleste mener, at det drejer sig om Conzalvo Rodriguez, Kardinal-Biskoppen af Albano, der døde i 1299, men nogle mener, at det er rejst for Gonzalo Garcia Gudiel. Den afdøde er fremstillet liggende på sit dødsleje, der er dækket af draperinger markeret med fem våbenskjold. Han flankeres af to engle. Over statuegruppen er der en smukt udskåret baldakin foran en mosaik af Kardinalen knælende foran en på en tronstol siddende Madonna med Barnet, der flankeres af San Mattia og San Girolamo med skriftruller.

Teksten på disse er svarene på en disput om, hvem der fandt den bedste begravelse. På San Mattia's pergament står: "Me tenet ara prior" ("Jeg ligger i højalteret"), på San Girolamo's: "recvso presepis ad antro" ("Jeg hviler ved siden af Krybbe-grotten").

Monumentet var oprindelig anbragt over for det ved Fuga's restaurering fjernede Cappella dell'Annunciata, men blev flyttet herhen i 1705.

Se flere fotos

Væggen til venstre for døren vender ind mod Kirkens Presbyterium. På denne væg hænger et gravmæle for Kardinal Crescenzi, der døde i 1552. Gravmælet er indbygget i en høj buet niche, hvor tre små stukengle trækker et gardin op i buen, så man i nichen kan se gravskriften på en marmorplade mellem smalle, runde, røde marmorsøjler ovenpå lidt bredere, flade gule marmorsøjler, alle med korinthiske kapitæler, som bærer et trekantet gavlfelt med Kardinalens våben. Under pladen er der en lille dekoreret marmorsarkofag.

På hver side af gravmælet hænger gamle indskriftstavler, hvoraf den til venstre er dateret 1325.

HOVEDSKIBET, ØVERSTE DEL:

Tilbage i Hovedskibet, hvor den øverste del ud for de store bueindgange til sidekapellerne (Cappella Sistina i højre side og Cappella Borghese eller Paolina i venstre side) domineres af den ovale marmorbalustrade med nedgang og udsigt til Krypten nedenunder.

Midt i gulvet ligger foran balustraden en mindesten for Pave Clemens IX, flankeret af gravsten med udvisket og ulæselig tekst.

CONFESSIONE / KRYPT (22):

På hver side af balustraden går en trappe, tegnet af arkitekten Virginio Vespignani efter ønske af Pave Pius IX, ned til den såkaldte "confessione", som Paven indviede i 1864. Krypten er beklædt med marmor i mange farver og 70 forskellige typer, og huser DET TILBEDTE KRYBBE-RELIKVIE, som er indeholdt i et kostbart udsmykket relikvieskrin i krystal, udført i form af en vugge, der holdes oppe af engle med guirlander i hænderne. På skrinets hvælvede låg ligger en lille statue af Jesus-Barnet. Skrinet rummer træstykker, der ifølge traditionen stammer fra krybben i Bethlehem. Mens dette relikvie har været opbevaret i Kirken i mange år, først i det gamle Cappella del Presepe og senere i Krypten under Cappella Sistina, er relikvieskrinet af nyere dato, idet et tidligere skrin, som Dronning Margherita af Spanien havde doneret i 1606, havde lidt samme skæbne som mange andre af Kirkens kostbarheder, der efter fredsaftalen ved Tolentino i 1797 havde måttet udleveres til franskmændene. Det nye relikvieskrin, som er tegnet af Giuseppe Valadier, er doneret af den spanske Grevinde Maria Emanuele Pignatelli og blev taget i brug den 23. December 1802 af Pave Paul VII.

Lige nedenfor trapperne står en stor statue af den knælende Pave Pius IX, udført i 1883 af Ignazio Jacometti efter ønske af Pave Leo XIII. Pius IX havde ønsket at blive begravet her, men efter at Rom var blevet en del af det nye Kongerige Italien, besluttede han sig for i stedet at blive begravet blandt de fattige på Verano-Kirkegården. På venstre sidevæg er der fresker af San Mattia, malet af Francesco Podesti. Englene i nicherne er udført af Achille Stocchi. Bagest i rummet står krybbe-relikviet ("Reliquario della Santa Culla") på en træsokkel med basrelieffer på hver side. På forsiden ses "Jesu fødsel", på venstre side "l'Adorazione dei Magi" ("De Hellige Tre Konger tilbeder Jesus-Barnet"), på højre side: "Fuga in Egitto" ("Flugten til Ægypten") og på bagsiden: "l'Ultima Cena" ("Det sidste Måltid").

HØJALTERET (23)

Over Krypten står Højalteret ("Altare Maggiore" eller "Altare Papale" ("Pave-alteret")) under den store BALDAKIN, der bæres af 4 røde porfyrsøjler, der stammer fra Kirkens tidligere alter, men i 1823 blev dekoreret med spiraler af forgyldte blade af Giuseppe Valadier.

Baldakinen er tegnet af Ferdinando Fuga, og på søjlebaserne, der ligeledes er i rød porfyr, sidder Pave Benedikt XIV's våben. Søjlerne stammer oprindeligt fra Kirkens sommerkor og den gamle hovedindgang. De er forsynet med korinthiske kapitæler i bronze og bærer baldakinhimmelen, der er udført i træ og malet som grøn marmor af verde-antico-typen.

Midt i baldakinhimmelen ses symbolet på Helligånden, hvorfra der udgår talrige solstråler. På alle fire side flankeres himmelen af store forgyldte guirlander med englehoveder, palmeblade og kvaster. I hvert hjørne stod oprindeligt en engel, som Pietro Bracci havde udført. De blev flyttet i 1932 for at man bedre kunne se apsismosaikkerne bagved. Englene står i dag i Benediktions-loggia'en. Baldakinen krones af den Pavelige tiara og de korslagte nøgler.

Selve ALTERBORDET, der bæres af forgyldte engle, ligger på en sarkofag i rød porfyr, der står på fire løvefødder i bronze. Engle og løvefødder er udført af sølvsmeden Filippo Tofani efter en tegning af Pietro Bracci. Sarkofagen stod tidligere ved Altare Patrizi og indeholdt resterne af Kirkens velyndere, patricieren Giovanni (Giovanni Patrizio) og hans hustru, som i 358 betalte for byggeriet. Resterne blev senere flyttet og befinder sig i dag under den femte runde porfyrsten i Kirkegulvet. I stedet anbragte man i sarkofagen i 1749 relikvierne af San Mattia apostolo, San Simplicio, San Faustino og Santa Beatrice, der fra det 13.århundrede havde hvilet i et nu ødelagt relikvieskrin, sammen med nogle små urner med de formodede rester af San Girolamo, som man havde fundet under det gamle Højalter. Desuden findes her relikvierne af Santo Stefano protomartire og San Lorenzo Diacono.

TRIUMFBUEN (24):

Bagved Baldakinen afslutter TRIUMFBUEN Kirkens høje hovedskib. Den hviler på søjler med kapitæler, overliggere og friser i samme udførelse som langs rummets sider, og rejser sig herover i rummets fulde højde, afsluttet af den udskårne og forgyldte Borgia-frise, som ligeledes genfindes i hver side af rummet under det forgyldte kassetteloft.

På afstand dækker denne Triumbue for endnu en bue, Apsisbuen, som hæver sig på lignende vis nogle meter længere fremme og afsluttes i selve Apsisrundingen.

Triumfbuen er dækket af mosaikker, der stammer fra samme tid (dvs. det 5.århundrede), som mosaikkerne under Kirkens vinduer. Indholdet er inspireret af dogmet om Maria's guddommelige moderskab, som det blev proklameret på det 3. Koncil i Efesos i 431. Temaet videreføres også i mosaikkerne i Kirkens apsis.

De er opdelt i fire rækker, hvoraf den øverste dækker hele rummets bredde, idet buens runding begynder herunder. Midt i denne række sidder et rundt felt med en mosaik af en ædelstensbesat tronstol med en krone og et kors, samt en skriftrulle lukket med 7 segl. Dette billede symboliserer ventetiden indtil Kristi genkomst ifølge Johannes' Åbenbaring (kap.4 og 5).

Den runde mosaik er flankeret af apostlene Peter og Paulus (San Pietro og San Paolo) og symboler for de 4 evangelister: oksen for Lukas (San Luca), det bevingede menneske for Matthæus (San Matteo), løven for Markus (San Marco) og ørnen for Johannes (San Giovanni). Under billederne står teksten "XYSTUS EPISCOPUS PLEBI DEI" ("Sixtus, Biskop for Guds Folk"=Pave Sixtus III, 432-440).

Resten af mosaikkerne gengiver scener fra Jesu barndom, som de er fortalt både i de officielle og de apokryfe Evangelier. Øverst til venstre ses "Bebudelsen" ("Annunciazione"): den rigt klædte Maria sidder på en stol omgivet af engle, da Duen (Helligånden) bringer hende budskabet. Huset til venstre (ikke synligt på fotoet ovenfor) er Maria's hus. (Pseudo-Matthæus-evangeliet 9,2). Til højre ses Josef's hus ude i højre side og og foran dette står Josef selv og modtager af en engel besked om sit kommende ægteskab. (Matthæus-Evangeliet 1,18-24).

Til højre ses yderst "Il sogno di Giuseppe" ("Josef's drøm"), hvor Josef i sin seng modtager besøg af en engel, som befaler ham at flygte til Ægypten med sin familie. (Matthæus-Evangeliet 2,13). Til venstre og midt i feltet er det "Presentazione di Gesù al Tempio" ("Fremstillelsen af Jesus i Templet"), der vises. Her møder en rigt klædt Maria, med Jesus-Barnet i armene og fulgt af to engle, sammen med Josef Profetinden Anna og Simeon, der genkender Barnet som Messias og med tildækkede hænder bøjer sig for ham. Bagved står tolv misbilligende præster, der repræsenterer Israel's tolv stammer. (Lukas-Evangeliet 2,22-38).

I rækken nedenfor ses yderst til venstre Kongernes tilbedelse af Jesus-Barnet ("Adorazione dei Magi"). Det store Jesus-Barn sidder på en rigt udsmykket trone med fire engle bag sig. Ved siden af sidder Maria og en kvindefigur, der symboliserer "den guddommelige visdom". Ved siden af kvinderne ses De Vise Mænd, som følger stjernen og bringer gaver til Barnet. Til højre herfor ses en by med tårn og porte. (Matthæus 2,9-11).

Mosaikken til højre for buen starter ligeledes med en by, hvorefter der vises en scene fra et af de apokryfe Evangelier: "L'Incontro con Afrodisio davanti alla città egiziana di Sotine". Heri fortælles om, hvorledes alle afgudsbilleder i byen Sotine splintredes af sig selv, da Jesus ankom til byen, hvorefter indbyggerne omvendte sig til Kristendommen. I den scene, som vises her, ses Afrodisio, klædt som romersk embedsmand, der sammen med en gruppe andre embedsmænd går ud til byporten for at møde Jesus og hans familie. (Pseudo-Matthæus 20-24). En person i følget skiller sig ud ved kun at være iført en enkel kappe og en stav, og menes at forestille en filosof, måske en allegori på den menneskelige klogskab - sat overfor kvinden, der repræsenterer den guddommelige visdom på venstre side af buen.

I næste række ses yderst til venstre (ikke synlig på fotografiet nendefor) Herodes siddende på en trone, mens han beordrer sine soldater at drage ud for at slå alle drengebørn i Jerusalem ihjel. (Matthæus 2,16).

Til højre for buen ses Herodes endnu en gang siddende på sin trone, mens han modtager De Vise Mænd, der oplyser ham om Jesu fødsel og fødested. (Matthæus 2,1-8).

Mosaikkens nederste række består af billeder af to byer: Jerusalem til venstre og Bethlehem til højre. Byernes mure er dækket med ædelsten, som det er beskrevet i Johannes-Apokalypsen, byportene er åbne og foran hver by står seks lam. (Johannes' Åbenbaring 21,10-21).

"TVÆRSKIB" (25):

Som ovenfor nævnt dækker Triumbuen for endnu en bue, Apsisbuen, som hæver sig på lignende vis nogle meter længere fremme og afsluttes i selve Apsisrundingen.

Tværskibet, som dårligt anes idag, blev bygget i 1288 efter ønske af Pave Nikolaus IV, der hermed skabte lidt mere rum i Kirken i stil med den gamle Peterskirke og andre gamle kirker som Santa Maria in Aracoeli og Santa Maria sopra Minerva. Ved samme lejlighed blev den nuværende Apsis forøvrigt bygget. Indtil da var det den nuværende Triumfbue, som fungerede som Apsisbue, og den gamle Apsiskuppel, som blev revet ned, menes at have været udsmykket med en mosaik af en tronende Jomfru Maria med Jesus-Barnet på skødet, omgivet af blomsterranker.

Flade søjler i samme stil som søjlerækkerne i hovedskibet bærer både Triumfbuen og Apsisbuen (og fungerer som "opdelere" mellem vinduerne i Apsisrundingen). Mellem de to buer er væggene forneden dækket af marmorplader i forgyldte rammer og ovenover sidder i begge sider en fremspringende balkon foran nogle indskriftstavler under de høje og enkle orgeler, der dækker en del af de yderste mosaikker på buerne.

APSISBUEN (26):

Dekorationerne på denne bue er resultat af voldsomme restaureringer omkring 1930, hvor man har forsøgt at genskabe de tidligere mosaikker efter nogle enkelte fra Middelalderen overleverede fragmenter.

Udsmykningen er ikke nær så varieret og detaljeret som på Triumbuen. Den består af 12 hvidklædte, ældre herrer på hver side - det er de 24 ældre fra Apokalypsen. Over dem ses lyserøde skyer og de fire Evangelister. Under buen løber en frise med blomster og blade og rondeller med portrætter af helgener og profeter. Langs med buen løber en frise med blomster, fugle og engle og øverst oppe sidder en rondel med en "Agnus Dei" ("Guds Lam").

Under loftet løber en malet frise og under den kan man henne bag orgelerne skimte nogle rondeller med portrætter. De svarer til dem, der blev fritlagt i Venstre Sideskib over bagdøren ud mod Piazza dell'Esquilino.

Over undervæggens søjler og udfor mindetavlerne under orglerne sidder et mosaikbillede i hver side. De er uafhængige af Apsismosaikkerne og forestiller helgenerne San Girolamo og San Matteo, hvis relikvier opbevares under Højalteret.

APSISRUMMET (27):

Rækken af korstole i mørkt træ, som står ved væggen under orgelerne på begge sider, fortsætter igennem selve Apsisrundingen, kun afbrudt af det store maleri på endevæggen. Det udgør Kirkens ALTERTAVLE og er udført af Francesco Mancini i 1750 og forestiller "Natività di Cristo": Jesu Fødsel. (se foto til højre>)

Over korstolene sidder mellem søjlerne og under vinduerne fire basrelieffer i marmor, som stammer fra Kirkens tidligere relikvieskrin. De er udført i 1400-tallet og forestiller - fra højre mod venstre: "L'Epifania" ("Jesus tilbedes af de Hellige Tre Konger"), "L'Assunzione" ("Maria's Himmelfart"), "Il Miracolo della Neve" ("Snemiraklet") og "Natività di Cristo" ("Jesu fødsel"). Kunstneren er Mino del Reame eller Mino da Fiesole og reliefferne blev brugt til det monumentale hostie- og relikviealter, som Kardinal d'Estouteville lod udføre. Under Ferdinando Fuga's renoveringer blev alteret fjernet og reliefferne opsat som dekoration under Apsisvinduerne.

Over Altertavlen og søjlerne mellem vinduerne er pladsen op til kuppelmosaikken også udfyldt med mosaikker. De er alle udført af mesteren Iacopo Torriti, der har signeret dem i Kuplens nederste venstre hjørne med teksten "Iacobus Torriti pictor hoc opus mosiacum fecit" ("Maleren Jacopo Torriti udførte dette værk"). Hovedpersonen er stadig Jomfru Maria i alle mosaikkerne. I Kuplen krones hun af sin søn, mens billederne nedenunder viser scener fra hendes liv.

Scenerne skal her betragtes fra venstre mod højre:

Over den første venstre søjle ses "L'Annunciazione" ("Bebudelsen"). Ærkeenglen Gabriel står til venstre og Maria til højre foran en tronstol. (se foto til højre>)

Over den anden søjle i venstre side ses "La Natività di Cristo a Betlemme" ("Jesu Fødsel"). Krybben på mosaikken var en nyskabelse på fødsels-billederne og sættes i sammenhæng med den skulpturgruppe med krybbe, som Arnolfo di Cambio var ved at udføre til Kirkens gamle Cappella del Presepe. (se foto nedenfor -V)

På endevæggen ses over Altertavlen scenen "Dormitio Virginis" ("Maria's død"). Maria ligger død på sengen i midten, omgivet af de 12 apostle, fromme kvinder og præster. Over hende står Jesus med moderens sjæl, i form af et lille menneske, på armen. (se foto nedenfor -V)

Og derefter i højre side mellem de næste søjler: "l'Adorazione dei Magi" ("De Hellige Tre Konger tilbeder Jesus-Barnet") (se foto til højre>)

Den sidste scene yderst til højre i Apsisrundingen forestiller "Presentazione al Tempio" ("Fremstillingen i Templet") (se foto til højre, venstre del >)

Scenen på den nederste del af Apsisbuen (se foto til højre, højre del >) har - ligesom den tilsvarende scene på Apsisbuens venstre side - intet at gøre med Maria-scenerne. De forestiller "San Girolamo predica le scritture" ("San Girolamo prædiker over Den hellige Skrift"), i venstre side, og "San Mattia predica agli Ebbrei" (San Mattia prædiker for jøderne"), i højre side.To af de helgener, hvis relikvier opbevares under Kirkens Højalter.

APSISKUPLEN:

Den store kuppelmosaik er ligesom mosaikkerne mellem vinduerne udført af Iacopo Torriti sidst i det 13.århundrede, da Pave Nikolaus IV lod Kirkens gamle Apsis nedrive og opførte et nyt og større rum.

Centrum i mosaikken er Jomfru Maria der krones af Jesus ("l'Incoronazione"). I et stort rundt felt sidder Maria og Jesus på en ædelstensprydet trone. Med sin højre hånd sætter Sønnen en ædelstensdækket krone på Moderens hovede, mens han i venstre hånd holder en åben bog med teksten "Veni Electa Mea et ponam in Te thronum meum" ("Kom min Elskede og jeg sætter dig på min trone"), der stammer fra Højsangen. Rundt om tronstolen og figurerne er den dybtblå himmel dækket af stjerner, og under deres fødder ses solen og månen.

I det gyldne felt forneden står: "Maria Virgo assumpta est ad ethereum thalamum, in quo rex regum stellato sedet solio" og øverst i den mørke frise langs kanten ses fortsættelsen: "Exaltata est Sancta Dei Genetrix super choros angelorum ad coelestia regna". ("Jomfru Maria er opstegen til det himmelske brudekammer, hvor Kongernes Konge sidder på en stjernebestrøet trone. Guds Hellige Moder er blevet oprejst over englenes kor til det himmelske kongerige").

Og i hver side løftes netop det runde felt opad af store engleskarer. Og rondellen mødes foroven af en halvcirkel med en viffte af stråler eller bånd i mange farver og lag, som skal forestille empyreum, Ildhimmelen, der er den højeste himmel, firmamentet og Guds bolig.

På begge sider slynger sig akanthusgrene med farvestrålende blade og blomster og fyldte med fugle af alle slags. Blandt andre 2 påfugle, der er symboler for Opstandelsen. Grenene vokser ud fra en tyk stamme i hver side og mellem disse og engleskarerne står 3 mænd.
I venstre side ses (fra venstre) San Francesco d'Assisi, San Paolo og San Pietro, og ved siden af denne den knælende Pave Nikolaus IV, der bekostede mosaikken.
I højre side ses (fra højre) Sant'Antonio, San Giovanni Evangelista og San Giovanni Battista og til venstre herfor den knælende Kardinal Iacopo (Giacomo) Colonna, der overvågede arbejdet.

Den underste, blå "frise" forestiller en vandstrøm, som er sammensat af fire paradisiske kilder, der har deres udspring midt i frisen. Vandstrømmen er fyldt med symbolske figurer, dyr der drikker af Livets Vand, både der sejler på floden, fiskere, delfiner, fugle og englebørn. Og i hvert hjørne er der nogle amforaer og to halvnøgne og halvt liggende mandsskikkelser, som symboliserer floderne Nilen og Tiberen. Bag flodguden i venstre hjørne finder vi - som nævnt ovenfor - kunstnerens signatur.

Motiverne i denne Apsismosaik kan sammenlignes med andre fra samme periode, f.eks. i Kirkerne San Clemente og Santa Maria in Trastevere samt i San Giovanni in Laterano, hvor den oprindelige Apsismosaik var udført af Jacopo Torriti og Jacopo da Camerino, men fuldstændigt rekonstrueret i kopi i 1883-1884.

Bagved Presbyteriets venstre marmorbalustrade ligger:

VENSTRE SIDESKIB (28):

Både dette og det Højre Sideskib ser idag ud, som da Ferdinando Fuga restaurerede dem i 1743. De har hvælvede lofter, som Kardinal d'Estouteville lod lave før sin død i 1487, men stukdekorationerne med forgyldte borter, palmegrene, guirlander, roser og stjerner skyldes Fuga. Dette gælder også væggene, som er opdelt med flade marmorsøjler og mellem disse: rektangulære nicher med skiftevis skriftestole og altre. Gulvet har geometriske mønstre i hvidt og gråt marmor. Alle de gamle gravsten, som fandtes her, blev imidlertid taget op, ligesom den oprindelige cosmatiske gulvdekoration forsvandt.

Sideskibets øverste del ligger bag Kirkens Presbyterium, Tværskib og Apsis, og væggen til højre (når man kommer fra Hovedskibet) vender ind herimod. Her hænger et gravmæle for Prospero Santacroce, der døde i 1589. Udførelsen tilskrives Prospero Bresciano. Desuden er her på den smalle sidevæg til højre en gravsten for humanisten Bartolomeo Sacchi, kaldet "Il Platina", der døde i 1481. Stenen er forsynet med en ørn, der i kløerne holder en sæk, der på italiensk hedder "sacco", i flertal "sacchi" som den afdøde. Samt en indskrift på både latin og græsk.

På endevæggen findes Kirkens venstre bagdør ud mod Piazza dell'Esquilino. På sidevæggene hænger en kopi i mosaik fra det 9.århundrede af en indskrift fra det 6.århundrede, der beskriver hvilke gaver en vis Flavia Xantippe har givet Kirken.

På væggen overfor, altså på væggen der vender ind mod sidekapellerne, findes også en niche med tøndehvælvet loft og et gravmæle fra 1582 for Giovan Francesco Pasqualino. Det anses for udført af Ludovico Scalzo og indeholder blandt andet den afdødes buste indsat i en oval ramme. Et andet gravmæle sidder på den højre væg. Det er sat for Clemente Merlini, der døde i 1642, og blev tidligere tilskrevet Francesco Borromini, men idag anser man det for mere sandsynligt, at det er Gregorio Spada, som har lavet tegningen og Andrea Bolgi, som har fremstillet bronzebusten. På den venstre væg sidder et gravmæle, udført af Giuliano Finelli for Kannik Girolamo Manili, der døde i 1634. Kanniken testamenterede Kirken et større beløb, så man kunne indkøbe nyt sølvtøj og relikvieskrin til erstatning for det, der gik tabt under plyndringen af Rom i 1527. Gerolamo Spada har tegnet monumentet, som menes udført af Giuliano Finelli.

Gravmælerne i disse nicher var tidligere placeret andre steder i Kirken, men blev flyttet herhen under ombygningerne i 1700-tallet.

Herefter følger tre rektangulære nicher med skriftestole og indskrifter på væggen ovenover, indtil man kommer til Cappella Paolina.

Indgangen til det store CAPPELLA PAOLINA, der også kaldes Cappella Borghese, (29) udgøres af en bred, høj bue, der modsvarer en tilsvarende bue i søjlerækken, der adskiller Hoved- og Sideskib. Adgangen er lukket med et højt smedejernsgitter med mønstre og bånd og "spydspidser" foroven, som er tegnet af Gregorio de' Rossi.

Kapellet blev bygget i 1605-1615. Det er tegnet af arkitekten Flaminio Ponzio efter ønske af Pave Paul V og grundplan og udsmykning modsvarer det store Cappella Sistina i Kirkens højre side, som Pave Sixtus V lod bygge.

For at realisere projektet måtte det gamle Sakristi fjernes, ligesom nogle af de gamle mosaikker i frisen i Hovedskibet måtte lade livet for at give plads til den majestætiske bue.

Cappella Paolina huser de to gravmonumenter for Paverne Clemens VIII (29b) og Paul V (29c) og på væggen over alteret hænger det gamle Maria-billede "Maria Salus Populi Romani" ("Maria, det romerske folks frelse"), der stammer fra det 12. eller 13.århundrede (29a).

Fra Cappella Paolina er der også adgang til de små sidekapeller, Cappellina di Santa Francesca Romana (30) i venstre side og Cappellina di San Carlo Borromeo (31) i højre side, samt til Kapellets Sakristi til højre for alteret og til Borghese-familiens gravkapel på etagen nedenunder.

Se flere fotos

Følg en rundgang i alle disse rum ved at klikke her!

Efter Cappella Paolina passerer man derpå nogle flere af de rektangulære nicher. I den første står en skriftestol og på væggen bagved hænger en mindeindskrift om Pave Paul V.

Den næste niche er egentlig en indgang til et af Cappella Paolina's små sidekapeller, der her er lukket med et gitter. Foran står en skriftestol og på dørkarmen læses indskriften "In honorem S. Franciscae Paulus V Pont Max A S MDCXI" ("Pave Paul V (lod bygge dette kapel) til ære for Santa Francesca (Romana) i det Frelsens År 1611").

Den næste niche er indgangen til endnu et lille rum. Her er en dør med en udskåret karm med indskrift, og endnu en mindeindskrift for Pave Paul V på væggen ovenover.

Den fjerde niche rummer en skriftestol og en indskrift for Kardinal Alessandro Sforza på væggen ovenover, hvori Kardinalen hyldes for at have iværksat udsmykningen af familiekapellet inde bagved.

En smal dør fører ind til det smalle CAPPELLA SFORZA (32), der er bygget i perioden efter 1556/1564 som gravkapel for Sforza-familien efter at de gamle altre for San Leone Magno og Santa Caterina d'Alessandria var blevet fjernet. Kapellets indgang blev ændret af Ferdinando Fuga, da han tilpassede sideskibenes udseende i 1748, men ellers er indretningen, som Kardinal Alessandro Sforza, der var Ærke-Præst ved Kirken, ønskede det. Hans broder Kardinal Guido Ascanio Sfoza di Santafiora var også Ærke-Præst ved Kirken og den, som fik byggeriet sat i gang og i 1564 hyrede Michelangelo til at tegne rummet, der er langt og smalt, men udvidet med et halvcirkelformet rum i hver side. På denne måde får rummet form af en ellipse på tværs med et firkantet alterrum overfor indgangen. En række brede, flade søjler på høje paneler markerer alle hjørner og opdeler også væggene herimellem. De afsluttes af korinthiske kapitæler, der bærer en række udskårne friser under loftet. Tiberio Calcagni stod for byggeriet, som blev færdiggjort af Giacomo della Porta i 1573.

I højre side er væggen dækket af gravmælet for Alessandro Sforza. Det består af en urne under en indskriftssten, begge i sort marmor, og en rund niche med et oliemaleri af den afdøde. Det er muligvis malet af Gerolamo Siciolante di Sermoneta. Det hele er indrammet af smalle søjler under et brudt, trekantet gavlfelt. Der igen er indsat i en firkantet ramme flankeret af to kraftige gule søjler med korinthiske kapitæler og kvindelige hermefigurer langs siden. Det hele krones af et trekantet gavlfelt med siddende engle med basuner og en stående engel med et kors. Gravmælet er udført i 1582 og tilskrives Giacomo della Porta.

Alteret for enden af rummet har en altertavle med motivet "L'Assunzizone della Vergine" ("Maria's Himmelfart"), malet af Girolamo Siciolante. Den er flankeret af to kraftige marmorsøjler, der bærer en overligger med et buet gavlfelt med siddende engle. Over dette hænger endnu et oliemaleri, denne gang med motivet "L'Incoronazione della Vergine" ("Maria's Kroning") og malet af Cesare Nebbia, der også har udført de forskellige profeter ved siden af vinduerne.

I venstre side er væggen dækket af gravmælet for Guido Ascanio Sforza. Det består af en urne under en indskriftssten, begge i sort marmor, og en rund niche med et oliemaleri af den afdøde. Det er muligvis malet af Gerolamo Siciolante di Sermoneta. Det hele indrammet af smalle søjler under et brudt, trekantet gavlfelt. Der igen er indsat i en firkantet ramme flankeret af to kraftige gule søjler med korinthiske kapitæler og kvindelige hermefigurer langs siden. Det hele krones af et trekantet gavlfelt med siddende engle med basuner og en stående engel med et kors. Gravmælet er udført i 1570-1580 og tilskrives Giacomo della Porta.

På indgangsvæggen sidder over døren en korbalkon i træ fra begyndelsen af 1900-tallet. Kapellet var viet til helgeninderne Flora og Lucilla.

I den første niche i sideskibet efter Cappella Sforza ses over skriftestolen en mindeindskrift magen til den på højre side af indgangen til kapellet. Men denne indskrift hyldes Kardinal Guido Ascanio Sforza og hans grundlæggelse af kapellet i 1564.

Den følgende niche (33) huser Altare di San Francesco.

Nichens indretning med alteret og de svævende stukengle af Pietro Bracci, som støtter den ovale ramme med altertavlemaleriet, er som de øvrige i sideskibet udtænkt af Ferdinando Fuga under hans store restaurering af Kirken.

Altertavlen på dette andet alter i venstre side er et maleri af Placido Costanzi med motivet "L'Estasi di San Francesco d'Assisi" ("San Francesco d'Assisi i ekstase"). (se nærbillede af maleriet)

Se flere fotos

I næste niche (34) står en statue af Jomfru Maria som "Regina Pacis" ("Fredens Dronning").

Den er udført af Guido Galli i 1918 for at bønfalde om varig fred efter 1. Verdenskrigs afslutning.

Den følgende niche (35) huser Altare di San Leone Magno.

Nichens indretning med alteret og de svævende stukengle af Pietro Bracci, som støtter den ovale ramme med altertavlemaleriet, er som de øvrige i sideskibet udtænkt af Ferdinando Fuga under hans store restaurering af Kirken.

Altertavlen på dette første alter i venstre side er et maleri af Sebastiano Ceccarini med motivet "Visioni di San Leone Magno" ("San Leo Magno's syn").

Se flere fotos

I den næste niche står en skriftestol under en indskriftssten og herefter følger døren ind til CAPPELLA CESI, også kaldet Cappella di Santa Caterina, da det er viet til Santa Caterina d'Alessandria. (36)

Det er Cesi-familiens kapel (deres våben ses også i Sideskibets loft over døren) og sandsynligvis tegnet af Guidetto Guidetti i samarbejde med Giacomo della Porta. Det er et mindre og smalt rum, ligesom det tidligere besøgte Cappella Sforza, men Cappella Cesi's grundplan er helt rektangulær med en mindre og relativ dyb, firkantet alterniche for enden.

Væggene har høje stukpaneler og herover opdeles de af brede, flade søjler i 3 felter. Søjlerne har korinthiske kapitæler og mellem disse er væggene dækket af en bred frise med stukguirlander.

Midterfelterne indholder på hver side et gravmæle i en niche med marmorbaggrund og marmorsøjler under et trekantet gavlfelt med englebørn, og familievåbenet over en mindesten, og en sarkofag i sort marmor med en bronzestatue af den liggende afdøde.

I sidefelterne er der anbragt malerier, brede og i fuld højde på sidevæggene og smalle og i to rækker med endevæggen, på hver side af alternichen, der er et tøndehvælvet rum med freskoudsmykket loft.

På indgangsvæggen ses til højre for gitterporten en tilmuret dør, som svarer til nichen udenfor, og derover en indskriftstavle i marmor med teksten:

"Deo Sacr - in Honorem - Catherinae Virg Martyris - Paulus et Federicus - Caesi Cardd - cellam opere splendido exstructam - censu sacerdotiis et suppellectili - liberaliter auctam - dedicaverunt". Over indskriften ses familien Cesi's våbenskjold.

På højre væg hænger maleriet "Santa Caterina discute con i filosofi" ("Caterina diskuterer med filosofferne"), der er udført af Luigi Primo, kaldet "Il Gentile", i midten af 1600-tallet. Herefter føler gravmælet for Kardinal Federico Cesi, der døde i 1565. Det er udført af Guglielmo della Porta, som også kaldes Fra' Guglielmo del Piombo. Under bronzestatuen af Kardinalen, der ligger mageligt henslængt/hensovet på sin venstre side med den venstre hånd under kinden, står: "D-O-M - Federico Caesio S R E Episc Card Portven - qui hoc sacellum et alterum in aede - Beatae Mariae Pacis ac Templum Divae - Catherinae virginum miserabilium - fundavit et dotavit - Angelus Caesius patruo optimo posuit - vixit ann LXIIII mens sex dieb XXVII - obiit V kal febr Ann Sal MDLXV". Det sidste maleri på højre væg forestiller "Santa Caterina spezza la ruota" ("Santa Caterina sprænger hjulet"). Det er udført af Giovanni Angelo Canini.

På endevæggen er der to små sidedøre ud til nogle mindre siderum. Over den højre dør ses et maleri af San Paolo, udført af Giovanni Battista Ricci da Novara, og ovenover dette et mindre maleri af San Matteo, udført af Girolamo Siciolante, også kaldet Girolamo Sermoneta. Over buen ind til alternichen har han også malet en sibylle, til højre, og en profet, til venstre, ligesom han er mester for det øverste maleri til venstre for alteret af San Giovanni Evangelista. Maleriet nedenunder forestiller San Pietro og det er udført af Giovanni Battista Ricci. Over buen sidder et vindue med to små fresker af engle, som Girolamo Siciolante har malet.

Nogle brede trin fører op til alteret i den firkantede niche under buen med fresker af engle og Helligånden. Altertavlen er et maleri af Girolamo Siciolante di Sermoneta og forestiller "Martirio di Santa Caterina d'Alessandria" ("Santa Caterina d'Alessandria's martyrium"). Det flankeres af to søjler i grøn marmor, der krones af korinthiske kapitæler, som bærer en bred frise af hvidt og grønt marmor under et trekantet, udskåret gavlfelt.

På rummets venstre væg hænger - på feltet ved siden af endevæggen - maleriet "Le nozze mistiche di Santa Caterina" ("Caterina's åndelige formæling"), der er udført af Carlo Cesi i midten af 1600-tallet. Herefter føler gravmælet for Kardinal Paolo Emilio Cesi, der døde i 1537. Det er udført af Guglielmo della Porta. Under bronzestatuen af Kardinalen, der ligger mageligt henslængt/hensovet på sin højre side med den højre hånd under kinden, står: "D-O-M - Paulo Caesio Eustachii Diac - Cardinali a Leone X electo - libellis gratiae signandis praefecto - a Clemente VII ad praecipuas res - agendas adhibito. - Basilicae huius archipresb - Federicus Cardinalis fratri B M P - vixit ann LVI obiit Anno Sal MDXXXVII - v nonas augusti". Det sidste maleri på venstre væg, til venstre for indgangsvæggen, forestiller "Santa Caterina trasportata dagli angeli" ("Santa Caterina bæres af engle"). Også dette er udført af Carlo Cesi.

På indgangsvæggen er der ligesom i den modsatte side en tilmuret dør, som svarer til nichen udenfor, og derover en indskriftstavle i marmor med teksten: "Eamdem - Franciscus Maximus March - adfinis - iure patronatus - sibi adtributam - in cultum pristinum - restituit - An MDCCCXXVII". Over indskriften ses familien Cesi's våbenskjold.

Over indgangsdøren er der en travertinbue på væggen med Kardinal Federico's våben og en indrammet tekst: "Federicus S R E - Card Caesius". Indgangsvæggen blev måske ændret under Fuga's restaurerimg i 1748. Denne berørte i hvert fald væggen ud mod Kirkens sideskib og kapellets indgangsparti herfra.

For at bygge dette kapel måtte man nedrive de to gamle altre for Santa Maria Maddalena og Beato Niccolò Albergati.

Tilbage i Venstre Sideskib indeholder nichen efter Cappella Cesi Gravmælet for Kardinal Antonio Maria Traversi, der var Patriark af Konstantinopel og døde i 1842 (37). En rund niche med en buste af den afdøde, udført af Giuseppe Fabris, er indsat i en ramme af søjler og en bue i sort og hvidt marmor. Nederst er der en mindesten over en reliefplade med symboler for Videnskaben og Kunsten ("Le scienze e le arti"), som Kardinalen også dyrkede. (Se flere fotos af Monumento Traversi)

I den følgende niche (38) har Gravmælet for Kardinal Mariano Perbenedetti fundet plads. Det er udført i mange forskellige kostbare marmorsorter og -farver. En høj, udsmykket base med Kardinalens våben bærer en lav sarkofag i sort marmor med løvefødder og låg i gul marmor, ligesom rammen om den sorte marmorindskriftssten ovenover. Indskriften er desværre næsten ulæselig idag. Øverst er rammen dekoreret med en stukguirlande og andre stukdekorationer kanter den ovale ramme i gul marmor på rosa baggrund. I nichen indenfor er der en buste af den afdøde med kroppen i rød porfyr - som Kardinalens klædedragt. Det hele flankeres af to søjler i rosa marmor og foran dem to søjler i gulgrøn marmor med udskårne hvide kapitæler, der bærer en hvid marmorbue over et vinget englehovede. Man kender desværre ikke kunstnerens identitet. (Se flere fotos af Monumento Perbenedetti)

Nederst på væggen i Venstre Sideskib (39) er der en stor og høj bue af mange lag flade søjler, der indrammer en dyb niche med en blå malet baggrund bag en pyramide i gul marmor og det store Gravmæle for Kardinalerne Filippo og Agostino Favoriti.

Det er udført i flere forskellige marmortyper og -farver i barok stil i 1685 af Filippo Carcani efter en tegning af Ludovico Gemignani.

På en høj, konkav base af nederst gråflammet marmor og derpå rød marmor med gule tegninger er der opstillet en statuegruppe med fire figurer.

Øverst og i midten ses Kardinalen, som knæler bag en skriftestol i gul marmor. I sin venstre hånd holder han sin kalot, mens den højre hviler på en pude og et tæppe, som falder blødt ned foran familiens våben i grå marmor. Nedenunder sidder en lille engel og skriver i en stor bog, mens der på hver side af basen sidder en stor kvindeskikkelse: til højre: "La Forza" ("Tapperheden") men en løve bagved sig, og til venstre: "La Fede" ("Troen") med korset.

På basen er der under kvindeskikkelserne stukrelieffer med andre symboler og i midten en indskriftssten i sort marmor med guldbogstaver, som desværre heller ikke er særlige læselige mere.

(se flere fotos af Monumento Favoriti)

Til venstre for Gravmælet for Agostino Favoriti ligger Venstre Sideskibs indgangsvæg (40) med den tilmurede Porta Santa til venstre og en dør ind til siderummet udenfor til højre. Over disse to døre hænger gravmælerne for Kardinalerne Guido Luca Ferrero og Francesco Ferrero (se nærmere nedenfor). Mellem disse troner det høje gravmæle for den franske Kardinal Filippo de Levis og hans broder Ærkebiskop Eustachio de Levis af Arles over gravstenen for den sienesiske adelsmand Fabio Sergardi.

De Levis-gravene er udført omkring 1475 og 1499. Sarkofagerne med de hvilende gejstlige er indsat over hinanden i en høj, buet niche, flankeret af flade søjler med statuer i smalle nicher. Over og under sarkofagerne er der indskriftssten for de afdøde og familiens våbenskjold kroner arrangementet under den øverste bue, der er udsmykket med vingede englehoveder. Statuerne i sidenicherne forestiller allegorier på dyderne "Prudentia" ("Visdommen"), "Justitia" ("Retfærdigheden"), "Temperantia" ("Mådeholdet") og "Fortitudo" ("Tapperheden") i de øverste felter, og ved siden af den nederste sarkofag Santa Caterina d'Alessandria til venstre og en ikke identificerbar krigerhelgen til højre. Gravmælet havde oprindeligt sin plads i den modsatte ende af Venstre Sideskib bag Triumfbuen og i stedet for våbenskjoldet foroven var der en mosaik eller billede af Jomfru Maria og Jesus-Barnet (se billeder i Requiem-Datenbank). Man ved ikke, hvornår det blev flyttet.

Det er Kardinal Filippo, der døde i 1475, der ligger i den øverste sarkofag, mens det er Ærkebiskop Eustachio, der døde i 1489, som hviler i den nederste sarkofag. Monumentet antages af nogle at være et værk af Andrea Bregno, mens andre tilskriver det Isaia da Pisa eller Giovanni Dalmata.
(Se flere fotografier af de Levis-gravmælet)

På højre side af monumentet hænger gravmælet for Kardinal Guido Luca Ferrero (se foto nedenfor til højre - og flere fotos her) og til venstre hænger gravmælet for Kardinal Pier Francesco Ferrero (se foto nedenfor til venstre - og flere fotos her). Monumenterne er ens i udformningen. De består af en stor indskriftssten i sort marmor med forgyldte bogstaver og indsat i en ramme af gul marmor under en oval niche med en buste af den afdøde, udført i to farver marmor: rød for klædedragten og hvid for ansigtet. Niche og sten indrammes af et bølget bundstykke og sidefelter i grønnistret marmor for neden og buede sidefelter i rosa marmor foroven. Arrangementet afsluttes af et ret fremspringende, men kort trekantet gavlfelt. Busterne tilskrives Alessandro Algardi. Kardinal Pier Francesco døde i 1566 og Kardinal Guido Luca levede til 1585.

På den korte væg (41) ud mod Kirkens Hovedskib står Gravmælet for Kardinal Francesco Alvarez de Toledo, der døde i 1596.

Det er anbragt i en niche flankeret af to høje, flade søjler, der bærer en bue af samme materiale. Selve gravmælet er ret stort, det står på en høj base af forskellige marmortyper, hvorpå der er anbragt en meget høj og udskåren sarkofag i sort marmor med støtteben af gul marmor. To allegoriske figurer med slukkede og nedadvendte fakler støtter den runde niche, hvori den afdødes buste er anbragt. Også her er der anvendt rød marmor til klædedragten og hvid marmor til ansigtet og figurerne, mens panelerne på siderne og forneden er opdelt i forskellige geometriske former med forskelligtfarvet marmor.To smalle, elegante søjler i sort marmor bærer sammen med panelerne en frise i sort eller mørkegrøn marmor, hvorover andre smalle, flade søjler, flankeret af buede støttesøjler, ender i et buet gavlfelt, der brydes af Kardinalens våben. I det firkantede midterfelt nedenunder er der blevet plads til både en guirlande, et englehovede, en smuk bue i gul marmor og to allegoriske figurer. Man kender ikke navnet på den billedhugger, som har udført værket.

(se flere fotos af dette gravmæle).

Fra det Venstre Sideskib kommer man nu ud i Hovedskibet kort før Indgangsvæggen (se mere om denne nedenfor). På ens højre side står nu den korte væg mellem Hovedskibet og Venstre Sideskib, hvorpå Gravmælet for Pave Nikolaus IV er opstillet.

VENSTRE VÆG VED INDGANGEN:

Til venstre for indgangsdørene til Kirken (når man kommer udefra) (42) er væggen dækket af det store gravmonument for Pave Nikolaus IV. Det er tegnet af Domenico Fontana i 1574 efter ønske af Kardinal Felice Peretti og blev udført af Alessandro Cioli. Oprindeligt var monumentet opsat på væggen ved Presbyteriet, men blev flyttet herned, da Fuga restaurerede Kirken.

Væggen under gravmælet består af et højt lysegråt marmorpanel, hvorpå der sidder et vievandskar i form af en konkylie, udført i grå marmor. Herover er der et noget mindre, brunt panel med en indskriftstavle, og ovenfor omkranser 4 søjler, de yderste flade, de indre runde, alle med doriske kapitæler, selve monumentet, der i midten har et højt podium, hvorpå den siddende og velsignende Nikolaus IV, udført af Leonardo Sormani, er anbragt. I sidefelterne ses to kvindestatuer, der personificerer: til højre "La Giustizia" ("Retfærdigheden") og til venstre: "La Verità" ("Sandheden") - eller måske "Religionen". De er ligeledes udført af Sormani.

Monumentet krones af et buet gavlfelt over Paven og hans våbenskjold på hver side heraf. (se flere fotos af monumentet)

KIRKENS INDGANGSVÆG (43) er opbygget og udsmykket ligesom Hovedskibets sidevægge.

Den er delt i 2 "etager" og nederst er det flade vægsøjler i marmor i stedet for fritstående, runde søjler, som opdeler fladen i 3 felter. Under 1700-tallets ombygning fik alle søjler samme udtryk: glatpolerede og lysegrå med joniske kapitæler. De bærer også her en vandret overligger, der er dekoreret med en mosaikfrise med vinranker og fugle.

I de 3 felter sidder Kirkens indgangsdøre. En stor, høj og bred dør i midterfeltet og to mindre døre i sidefelterne. Over hver dør sidder en stor indskriftssten i samme slags forgyldte stukrammer og over hver af disse et våbenskjold for den Pave eller Kardinal, der omtales.

Midterfeltet flankeres af et dobbelt sæt søjler, der over overliggeren bærer et trekantet gavlfelt, der brydes i toppen af endnu et pavevåben flankeret af to engle.

Hermed er vi oppe i den øverste del af væggen, hvor et stort, rundt glasmosaikvindue er isat over gavlfeltet. Mosaikken forestiller Jomfru Maria på tronen med Jesus-Barnet og er udført af Giovanni Hajnal (Janos Hajnal) i 1995. I højre side ses et kors og en guldkalk med et nadverbrød ("Calice con l'Ostia") som symbol på Det Nye Testamente og til venstre en syvarmet lysestage og tavlerne med de 10 Bud som symbol på Det Gamle Testamente. Mosaikken har en diameter på 4,5 meter og erstatter et tidligere vindue i form af en stor roset med 14 blade.

På hver side heraf gentages sidevæggenes mosaikker og fresker. Men medens de øvrige mosaikker stammer fra det 5.århundrede, er disse frembragt i 1500-tallet som erstatning for den brede mosaikfrise med dedikationsindskrift fra Pave Sixtus III's tid, som tidligere var opsat her. Mosaikkerne er gået tabt i den oprindelige form og erstattet af fresker, der til venstre forestiller Rehabeam der spørger hvorledes han skal behandle sine undersåtter og til højre Jakobs kamp med englen. Freskerne ovenover er fra samme tid (1593) og en del af den historie om Jomfru Maria's liv, der fortælles i de tilsvarende fresker langs Hovedskibets sider. De er begge malet af af Ferraù Fenzoni og forestiller "Fuga in Egitto" ("Flugten til Ægypten") i venstre side, og "Riposo in Egitto" ("Hvil under Flugten til Ægypten") i højre side.

Indskrifterne og våbenskjoldene over dørene er for henholdsvis: Kardinal Pinelli (over venstre dør), Pave Benedikt XIV (over midterdøren) og Kardinal Girolamo Colonna (over højre dør). De to englebørn i midten, som bærer Lambertini-familiens våben, er udført af Jean-Baptiste Ledoux omkring 1749-1778.

Våbenskjoldet i gavlfeltet under glasmosaikken er for Pave Clemens VIII af Slægten Aldobrandini, og de to engle, der støtter det, menes udført af Camillo Mariani.

Indskrifterne er til minde om de forskellige arbejder i Kirken. Over midterdøren fortælles om de store restaureringsarbejder, som Pave Benedikt XIV (1740-1758) lod udføre i Kirkens indre. Indskriften bærer årstallet 1750 og lyder i oversættelse omtrent således: "Kirkens administration og kanniker har sat dette minde for Pave Benedikt XIV, som lod udføre følgende arbejder i Kirken: restaurering af taget, nylægning af gulvet, opsætning af nye kapitæler og baser til søjlerne, som samtidig blev oppoleret og renoverede, forgyldning af stukudsmykningen, rensning af mosaikkerne, udsmykning af apsis, opsætning af nye korstole, opføring af højalteret, og som har gjort den tidligere forfaldne Kirke til et smukt og harmonisk rum, i Jubelåret 1750".

Over venstre dør mindes de arbejder, som Kardinal Pinelli iværksatte i 1593. (se foto nedenfor til venstre)

Over højre dør gælder det de arbejder, som Kardinal Girolamo Colonna di Sciarra lod udføre under Pave Benedikt XIV's pontifikat. Den kronede søjle er Colonna-familiens våben. (se foto nedenfor til højre)

OVERSIGT OVER SIDER OM KIRKEN SANTA MARIA MAGGIORE:
Kort om Kirken
Mere om Kirkens historie
En KORT rundgang i Kirken
En tur rundt om Kirken, samt en plan over Kirkens ydre og en side med fotos herfra
En rundtur inde i Kirken, samt en plan over Kirkens indre og en side med fotos herfra (og en side med ekstra fotos fra Triumfbue og Apsis)
En beskrivelse af Kirkens forhal: Portico og Loggia
En beskrivelse af mosaikkerne og freskerne over søjlerne og mellem vinduerne i hovedskibet
En tur rundt i Dåbskapellet (Battistero) og de omliggende rum og den indre gårdsplads
En tur rundt i Cappella Sistina
En fortælling om det tidligere Cappella della Presepe
En tur rundt i Cappella Paolina, samt en side med ekstra fotos hertil
En beskrivelse af udgravningerne under Kirken