|
|
|
|
|
Karneval er en meget gammel religiøs fest, der markerer, at nu begynder den 40 dage lange Faste, bodsperioden op til Påsken. I denne tid måtte man ikke spise kød og ordet "Carnevale", der stammer fra latin, er netop sammensat af ordene for "kød" ("carnis") og "fjerne" ("levare"). En anden forklaring på ordet lyder: "Carni vale!": "Kød, farvel!" For at ruste sig til denne trange tid festede man ordentligt igennem inden med mad og drikke og al slags sjov og oftede ret grovkornede løjer, der kunne indbefatte en narrekonge og æselgudstjenester, "hvor man trak æsler ind i kirken og lavede æselmesse med skryden i stedet for at sige amen" (iflg. Kirke og Kristendom Leksikon (se litt.note 1 forneden), der også citerer M.Bakhtin for at karnevalet "i dets oprindelige form (er) som en ventil, der kan tage trykket af samfundskedlen, idet alle magtstrukturer for en kort stund vendes om og alt er tilladt. Det kan afværge oprørstendenser og medvirke til, at den samfundsmæssige status quo kan bevares resten af året"). Det er samme mekanisme, som benyttedes ved den lidt bizarre Cornomannia-fest, som afholdtes den første lørdag efter Påsken. I Karnevalstiden kan man altså godt foretage sig noget, men ellers ikke ville eller kunne. Der er således ofte tale om fråds i mad, seksuelle udskejelser og måske endog vold. Måske føler man sig ligefrem forpligtet til at deltage i løjerne. Der findes mange forklaringer på fænomenet. På en søndag i Karnevalstiden drog Roms Bypræfekt op til Lateranet for at ledsage Paven i en procession med ryttere til Monte Testaccio, potteskårshøjen ved Tiberens bred, hvor Roms befolkning havde samlet sig. Her slagtede man en bjørn, nogle unge tyre og en hane. Det er muligt, at Paven først fra 1100-tallet deltog i festlighederne, og at Bypræfekten alene var autoriteten under ceremonierne i det 9.-10.århundrede. Det var nemlig Roms Kommune som på dette tidspunkt ønskede at genoplive Antikkens "ludi romani". Men senest fra omkring 1140-1143 opfattes ritualerne som religiøse af kanniken Benedetto i hans optegnelser. Her anfører han, at de forskellige indslag kan tolkes således :"guld symboliser djævelen eller den der frister vort kød, tyrene symboliserer stolthed over nydelsen, mens hanen symboliserer vellysten. Derfor slagtes hanen, så vi kan gå ind til Påsken uden disse synder." At Paven overværede slagtningerne skulle være for at undgå, at der skulle opstå stridigheder mellem romerne. Aguliera Martin (se litt.note 2 forneden) hævder, at man første gang hører om "Carnevale a Testaccio" på Pave Alexander IV's tid (1254-1261). Karnevalet kaldtes også "il ioco del Testaccio" eller "il ioco del Palio": "Legen" på Testaccio, også kaldet "Palio-legen". På en lejekontrakt fra 1256 vedrørende en vingård præciseres det, at denne er beliggende "in descensu montis de Palio": "på skråningen af Palio-højen". Det er muligt, at dette Karneval og de tilhørende "lege" blev reguleret af Roms Senator Brancaleone i 1252 samtidig med indførelsen af andre reformer. Indtil det 16.århundrede holdt man i Rom to store Karnevalsdage: om torsdagen på Piazza Navona ("Carnevale di Agone") og om søndagen (den sidste søndag før Fasten) ved Testaccio ("Carnevale di Testaccio"). På dette tidspunkt var det ikke altid, at Paven deltog i festlighederne. Til gengæld samledes byens højeste embedsmænd i et storslået optog, som udgik fra Capitol. Efter embedsmændene, der skred frem i rangorden, kom Caporionerne (kvarterslederne) og deres fanebærere fulgt af kvarterernes beboere trækkende en tyr. Optoget sluttede med kvarterernes hold, der skulle spille for deres farver, og med vogne udsmykket med allegoriske figurer. Nogle gange var disse udtænkt og designet af tidens dygtige kunstnere og de blev forøvrigt også brugt ved Karnevalet på Piazza Navona torsdagen før. I selve "legene" deltog - ifølge et regelsæt fra 1363 - 72 spillere. Som nævnt var Paven - eller andre prominente personer, måske forbirejsende - nogle gange tilskuere til de ellers meget folkelige udfoldelser. Charles af Anjou deltog muligvis i 1266. I "legene" deltog også mindre byer udenfor Rom. En skik som måske havde rod i en gammel underkastelses- og tribut-forevisning. For eksempel sendte byerne Velletri, Tivoli, Corneto, Terracina og Toscanella hvert år en gruppe på 8 deltagere helt op til år 1300. Udgifterne til arrangementet blev for en stor del dækket af Roms jødiske menighed, der på et tidspunkt blev opkrævet 1.130 guldfloriner. Det mærkelige beløb fremkom, fordi Judas fik sit forræderi mod Jesus betalt med 30 mønter. "Legene" var opdelt i to dele. I den første deltog de almindelige borgere, mens adelen dystede i den sidste. På østsiden af Testaccio var der indettet en plads med bænke til dommerne og de fornemme tilskuere. Byens forskellige rioner (kvarterer) opstillede hver sit hold, som blandt andet skulle slås med tyre og hjorte. Det endte ofte med ret voldsomme kampe med mange sårede eller måske endog døde. Man læssede også vildsvin på vogne og spændte tyre foran dem, hvorefter de blev sendt ud på et hovedkuls styrtløb nedad højsiden. Vognene bumpede og hoppede og gik i stykker under turen og de overlevende dyr - samt de døde kroppe - blev ofre for tilskuernes kampe for at få fat i et kødstykke. Adelsmsændende derimod dystede med lanser og til slut var der væddeløb, kaldet "Palio-løb", hvor vinderen fik en bestemt stykke klæde ("pallium"), der gav navn til løbet, som afgik fra Tiberbredden og sluttede omtrent ved nutidens Largo Manlio Gelsomini. Testaccio-karnevalet havde sin storhedstid i det 14. og 15.århundrede og sluttede, da Pave Paul II ville fejre opførelsen af Palazzo di San Marco på Piazza Venezia i 1466 og derfor flyttede væddeløbet til Via Lata, der fremover fik navn heraf: Via del Corso ("corso"=løb) (Dog afholdtes karnevalet også i 1534 og 1545 ved Testaccio, som man kan se af en tegning, som kunstneren Hendrik van Cleef har udført). Flytningen betød også nye regler omkring væddeløbet, der blev til det kendte Corsa dei Barberi, som afholdtes langt op i tiden.
---------- Oversigt over nogle kirkelige processioner i Rom ----------- Læs mere om kirkeåret ----------
Litteratur om Carnevale-Processionen: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|