Kirkeåret

KIRKEÅRET BEGYNDER med den 1. søndag i ADVENT, det vil sige fjerde-søndagen før Julen. Ordet "advent" kommer fra latin: "adventus", "komme, ankomst", og det er Jesu' komme, som vi fejrer i denne tid.

ADVENTSTIDEN er den 4 uger lange bods- og forberedelsestid til Julen. Oprindeligt har der måske været tale om en 6 ugers forberedelsestid på 40 dage, regnet før Epifanifesten den 6. Januar. Dette var dagen for Jesu åbenbarelse som Guds søn (af græsk "epiphanes": tilsynekomst, åbenbarelse), den dag, hvor Jesus blev døbt i Jordan.

I løbet af det 5.-8.århundrede ændrede perioden sig og man gik over til en 4-ugers forberedelsestid på mellem 21 og 28 dage regnet før Julen.

Den FØRSTE SØNDAG I ADVENT markerer altså kirkeårets begyndelse. Den kan falde mellem den 27. November og den 3. December. Dagen kaldes "AD TE LEVAVI" efter de første ord i den første bøn i messen: "Ad te levavi animam meam" . Ordene skal stamme fra Davids salme 24: "Ad te levavi animam meam: Deus meus in te confido...": "Jeg løfter min sjæl op til dig, min Gud, til dig sætter jeg min lid…"

Den ANDEN SØNDAG I ADVENT kaldes "POPULUS SION" efter de første ord i messens første bøn: "Populus Sion, ecce Dominus veniet ad salvandas gentes" ("Sions Folk, her kommer Herren og frelser folket"). Ordene skal stamme fra Esajas' Bog og salme 79: "Populus Sion, ecce Dominus veniet ad salvandas gentes: et auditam faciet Dominus gloriam vocis suae in laetitia cordis vestri."

Den TREDIE SØNDAG I ADVENT kaldes "GAUDETE" efter de første ord i den første bøn i dagens messe: "Gaudete in Domino semper" ("Glæd Jer altid i Herren"). Dette tema stammer fra Paulus' Filipperbrev, kapitel 4, vers 4flg.: "Glæd Jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd Jer! Lad Jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær." --- Læs om hvorledes romerne har fejret Gaudete-Søndag

Den FJERDE SØNDAG I ADVENT kaldes "RORATE" efter ordene i bønnen "Rorate, coeli desuper, et nubes pluant iustum" ("Lad det dryppe fra oven, himmel, lad retfærd strømme ned fra skyerne!") Temaet er taget fra Esajas' Bog kapitel 45, vers 8: "Lad det dryppe fra oven, himmel, - lad retfærd strømme ned fra skyerne! - Jorden skal åbne sig, - frelsen gro frem, - og retfærd skal spire. - Jeg, Herren, skaber det".

Kirkeåret er opdelt i "LITURGISKE FARVER". Farven for Adventstiden er VIOLET. Men på Gaudete-søndagen kan præsterne også bruge en rosa farve, da bønnen "Gaudete in Domino semper", "Glæd Jer altid i Herren", opfordrer til glæde "fordi Herrens komme er nær".

Efter ADVENTSTIDEN kommer JULEN med HVID som liturgisk farve:

JULEAFTEN: La Vigilia di Natale, den 24. December. I Italien fejres Julen først fra midnat med midnatsmesse i kirkerne. - Læs om hvorledes romerne fejrer Vigilia di Natale.

Tiden herefter kaldes "OTTAVA DI NATALE : "De 8 juledage", eller "Ottava della Natività", Ottava Natalizia", "Periodo di Natale", "Tempo della Natività" eller Tempo Natalizio". Perioden løber fra den sene eftermiddag den 24. December og til og med den 1. Januar.

JULEDAG: Il Natale del Signore, den 25. December. Dagen kaldes også "Primo giorno dell'Ottava di Natale" ("Den første dag af de 8 juledage") eller "Primo giorno del Natale" ("Første dag i Julen"). - Læs om hvorledes romerne fejrer "Il Natale di Nostro Signore".

2. JULEDAG, den 26. December, er Sankt Stefan's dag: FESTA DI SANTO STEFANO PROTOMARTIRE, der også kaldes "Secondo giorno fra l'Ottava di Natale" ("Den anden dag af de 8 juledage") eller "Secondo giorno di Natale" ("Anden dag i Julen"). - Læs om hvorledes romerne fejrer Festa di Santo Stefano.

3. JULEDAG, den 27. December, er FESTA DI SAN GIOVANNI, APOSTOLO E EVANGELISTA. Dagen kaldes også "Terzo giorno fra l'Ottava di Natale" ("Den tredie dag af de 8 juledage") eller "Terzo giorno di Natale" ("Tredie dag i Julen"). - Læs om hvorledes romerne fejrer Festa di San Giovanni Apostolo.

4. JULEDAG, den 28. December, er FESTA DEI SANTISSIMI INNOCENTI, MARTIRI. Dagen kaldes også "Quarto giorno fra l'Ottava di Natale" ("Den fjerde dag af de 8 juledage") eller "Quarto giorno di Natale" ("Fjerde dag i Julen").

Den 29. December kaldes "Quinto giorno fra l'Ottava di Natale" ("Den femte dag af de 8 juledage") eller "femte giorno di Natale" ("Femte dag i Julen") og er mindedag for San Tommaso Becket.

Den 30. December kaldes "Sesto giorno fra l'Ottava di Natale" ("Den sjette dag af de 8 juledage") eller "Sesto giorno di Natale" ("Sjette dag i Julen").

Den 31. December, NYTÅRSAFTEN, er den "Syvende dag af de 8 juledage" ("Settimo giorno fra l'Ottava di Natale" eller "Settimo giorno di Natale" ("Syvende dag i Julen")). - Læs om hvorledes romerne fejrer Festa di San Silvestro.

På den sidste søndag i December måned fejres FESTA DELLA SANTA FAMIGLIA DI GESÙ, MARIA E GIUSEPPE.

Den sidste dag i "Ottava di Natale"-perioden er den 1. Januar, NYTÅRSDAG, hvor man fejrer FESTA DI MARIA SANTISSIMA MADRE DI DIO. Dagen kaldes også "Ottavo giorno fra l'Ottava di Natale" ("Den ottende dag af de 8 juledage") eller "Ottavo giorno di Natale" ("Ottende dag i Julen"). - Læs om hvorledes romerne fejrer denne fest.

DEN ANDEN SØNDAG EFTER JUL, kaldes "DOMENICA DUM MEDIUM" efter navnet på den messe, som celebreres på denne dag, der falder mellem den 2. og den 5. Januar.

HELLIGTREKONGER kaldes "L'EPIFANIA DEL SIGNORE" og fejres fra den sene eftermiddag den 5. Januar og hele den 6. Januar. - Læs om hvorledes romerne fejrer Vigilia dell'Epifania og om hvorledes romerne fejrer Epifania del Signore.

TIDEN EFTER HELLIGTREKONGER kaldes "OTTAVA DELL'EPIFANIA" og udgøres af dagene fra den 7. Januar til den 13. Januar.

Den 7. Januar, dagen efter Helligtrekonger, kaldes "Den anden dag i "Ottava dell'Epifania": "SECONDO GIORNO FRA L'OTTAVA DELL'EPIFANIA".

Den 8. Januar, dagen efter Helligtrekonger, kaldes "Den tredie dag i "Ottava dell'Epifania": "TERZO GIORNO FRA L'OTTAVA DELL'EPIFANIA".

Den 9. Januar, dagen efter Helligtrekonger, kaldes "Den fjerde dag i "Ottava dell'Epifania": "QUARTO GIORNO FRA L'OTTAVA DELL'EPIFANIA".

Den 10. Januar, dagen efter Helligtrekonger, kaldes "Den femte dag i "Ottava dell'Epifania": "QUINTO GIORNO FRA L'OTTAVA DELL'EPIFANIA".

Den 11. Januar, dagen efter Helligtrekonger, kaldes "Den sjette dag i "Ottava dell'Epifania": "SESTO GIORNO FRA L'OTTAVA DELL'EPIFANIA".

Den 12. Januar, dagen efter Helligtrekonger, kaldes "Den syvende dag i "Ottava dell'Epifania": "SETTIMO GIORNO FRA L'OTTAVA DELL'EPIFANIA".

Den 13. Januar, dagen efter Helligtrekonger, kaldes "Den ottende dag i "Ottava dell'Epifania": "L'OTTAVA DELL'EPIFANIA".

FESTA DEL BATTESIMO DEL SIGNORE fejres Søndagen efter Helligtrekonger.

Også den liturgiske farve for denne sidste del af Julefestlighederne er HVID.

DEN FØLGENDE TID kaldes "IL TEMPO PER ANNUM" og rækker over 33-34 uger, men er opdelt i mindre perioder.

I den første periode, der også kaldes TEMPO ORDINARIO, skifter den liturgiske farve til GRØN:

I denne periode taler vi i Danmark om "1. Søndag efter Helligtrekonger", mens den katolske kirke taler om "Prima Domenica del Tempo per Annum" eller "Prima Domenica del Tempo Ordinario". Det drejer sig om denne første og de næste 8 søndage, så man slutter med "Nona Domenica del Tempo Ordinario".

Hefter følger, den 2. Februar, FESTA DELLA PRESENTAZIONE DEL SIGNORE", som også kaldes "CANDELORA". Og på denne dag er den liturgiske fave HVID. Det er her vi i Danmark fejrer KYNDELMISSE. - Læs om hvorledes romerne fejrer denne fest og Læs om hvorledes romerne fejrede før i tiden.

Efter Kyndelmisse begynder tiden op mod Påske. Perioden kaldes QUARESIMA ("FASTEN") og den liturgiske farve skifter hyppigt herunder.

Først kommer MERCOLEDÌ DELLE CENERI, som falder 46 dage før Påskesøndag. Farven er VIOLET.- Læs om hvorledes romerne fejrede denne fest.

Derefter følger en række søndage i Fastetiden - farven er stadig VIOLET:

1. SØNDAG I FASTEN: "PRIMA DOMENICA DI QUARESIMA" kaldes også "INVOCABIT" efter de første ord i messens første bøn. Temaet er fra Det gamle Testamente, Salmernes Bog 91,15: "Invocabit me, et ego exaudiam eum" ("Når han råber til mig, vil jeg svare ham.").

2. SØNDAG I FASTEN: "SECONDA DOMENICA DI QUARESIMA" kaldes også "REMINISCERE" efter de første ord i messens første bøn. Temaet er fra Det gamle Testamente, Salmernes Bog 25,6: "Reminiscere miserationum tuarum" ("Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed").

3. SØNDAG I FASTEN: "TERZA DOMENICA DI QUARESIMA" kaldes også "OCULI" efter de første ord i messens første bøn. Temaet er fra Det gamle Testamente, Salmernes Bog 25,15: "Oculi mei semper ad Dominum" ("Mine øjne er altid rettet mod Herren").

Den 19. eller 20. Marts fejres SAN GIUSEPPE (JOSEF) - og i dagens anledning er den liturgiske farve HVID. - Læs om hvorledes romerne fejrer denne fest.

Den 25. Marts fejres ANNUNCIAZIONE DEL SIGNORE: BEBUDELSEN (Mariae Bebudelsesdag). Også denne dag er den liturgiske farve HVID.

4. SØNDAG I FASTEN: "QUARTA DOMENICA DI QUARESIMA" kaldes også" LAETARE" efter de første ord i messens første bøn. Temaet er fra Det gamle Testamente, Esajas Bog 66,10: "Laetare, Jerusalem" ("Glæd jer med Jerusalem"). Dagens farve er igen VIOLET, men kan også være ROSA, fordi der er tale om et glædens budskab. --- Læs om hvorledes romerne har fejret Laetare-Søndag

5. SØNDAG I FASTEN: "QUINTA DOMENICA DI QUARESIMA" kaldes også "JUDICA" efter de første ord i messens første bøn. Temaet er fra Det gamle Testamente, Salmernes Bog 43,1: "Judica me, Deus" ("Skaf mig ret, Gud"). Dagens farve er atter VIOLET.

6. SØNDAG I FASTEN: "SESTA DOMENICA DI QUARESIMA" kaldes også "PALMARUM", "DOMENICA IN PALMIS", PALMESØNDAG, eller DOMENICA DELLE PALME E DELLA PASSIONE DEL SIGNORE. Den liturgiske farve for denne dag er RØD.

Og her starter PÅSKEPERIODEN (Læs mere om Påsken): LA SETTIMANA SANTA, i Danmark også kaldet PASSIONSUGEN. - Læs om de gamle påskeprocessioner.

De første 3 dage: LUNEDÌ SANTO, MARTEDÌ SANTO og MERCOLEDÌ SANTO har VIOLET som liturgisk farve.

SKÆRTORSDAG: GIOVEDÌ SANTO skifter den liturgiske farve til HVID. I løbet af denne dag slutter FASTEN og perioden kaldet SACRO TRIDUO PASQUALE begynder.

LANGFREDAG: VENERDÌ SANTO har RØD som liturgisk farve. - Læs om de gamle Passionsspil.

PÅSKELØRDAG: SABATO SANTO er den liturgiske farve VIOLET.

PÅSKEDAG: DOMENICA DI PASQUA eller RISURREZIONE DEL SIGNORE. Farven skifter nu til HVID og Il Triduo Pasquale slutter.

Den næste periode på 7 uger kaldes "OTTAVA DI PASQUA" og farven her er HVID. Det drejer sig om 1.-7. SØNDAG EFTER PÅSKE, hvoraf kun nogle har særlige navne.

ANDEN PÅSKEDAG: LUNEDÌ SANTO = Mandagen efter Påskedag.

1. LØRDAG EFTER PÅSKE kaldes "SABATO IN ALBIS".

2. SØNDAG EFTER PÅSKE: "SECONDA DOMENICA DEL TEMPO DI PASQUA" kaldes også "DOMENICA IN ALBIS" eller "DOMENICA DELLA MISERICORDIA".

4. SØNDAG EFTER PÅSKE: "QUARTA DOMENICA DEL TEMPO DI PASQUA" kaldes også "DOMENICA DEL BUON PASTORE" ("Den Gode Hyrdes Søndag").

KRISTI HIMMELFARTSDAG fejres på torsdagen efter den 6. søndag efter Påske. Dagen kaldes ASCENSIONE DEL SIGNORE.

I PINSEN ("PENTECOSTE") er den liturgiske farve RØD:

PINSEDAG falder altid på den 8. Søndag efter Påske og afslutter herved perioden Ottava di Pasqua. Herefter begynder til gengæld "OTTAVA DI PENTECOSTE": de 8 dage efter Pinsen.

SØNDAGEN EFTER PINSE fejres LA SANTISSIMA TRINITÀ, "Den Hellige Treenighed". - Læs om hvorledes romerne fejrer denne fest. På denne dag anvendes HVID som liturgisk farve, ligesom den anvendes de følgende helligdage:

SANTISSIMO CORPO E SANGUE DI CRISTO, der også kaldes CORPUS DOMINI. Denne fejres på TORSDAGEN efter Trinità-søndagen. - Læs om hvorledes romerne fejrer denne fest.

og festen for SACRATISSIMO CUORE DI GESÙ, også kaldet SACRO CUORE, der fejres FREDAGEN EFTER den 2. søndag efter Pinse.

Den liturgiske farve for de følgende 25 søndage er GRØN. Det drejer sig om 10.-34. DOMENICA DEL TEMPO ORDINARIO. I den danske Folkekirke anvedes betegnelsen "1.-26.Søndag efter Trinitatis".

I denne periode fejrer man:

den 24. Juni: NATIVITÀ DI SAN GIOVANNI BATTISTA med HVID som dagens farve. - Læs om hvorledes romerne fejrer denne fest.

den 29. Juni: "FESTA DEI SANTI PIETRO E PAOLO APOSTOLI". Her er dagens farve RØD. - Læs om hvorledes romerne fejrer denne fest.

den 6. August: "FESTA DELLA TRASFIGURAZIONE DEL SIGNORE" med HVID som dagens farve. - Læs om hvorledes romerne fejrer denne fest.

den 15. August: "ASSUNZIONE DELLLA BEATA VERGINE MARIA", der atter har HVID som liturgisk farve. - Læs om hvorledes romerne tidligere fejrede denne fest.

den 14. September: "FESTA DELL'ESALTAZIONE DELLA SANTA CROCE". Den liturgiske farve skifter her til RØD.

på 3 dage (onsdag, fredag og lørdag) efter den tredje søndag i September fejres TEMPORA D'AUTUNNO, hvor den liturgiske farve er GRØN,

den 1. November: "TUTTI I SANTI" ("ALLEHELGENSDAG"), også kaldet "OGNISSANTI", igen med HVID som liturgisk farve. - Læs om hvorledes romerne fejrer denne fest.

der dagen efter, den 2. November, skifter til SORT eller VIOLET på mindedagen for alle de døde, "COMMEMORAZIONE DI TUTTI I FEDELI DEFUNTI". - Læs om hvorledes romerne fejrer denne dag.

den 9. November er det FESTA DELLA DEDICAZIONE DELLA BASILICA LATERANENSE, og farven på denne dag er HVID. - Læs om hvorledes romerne fejrer denne fest.

Endelig afsluttes Kirkeåret på den 33. eller 34. DOMENICA DEL TEMPO ORDINARIO med højtideligheden for "NOSTRO SIGNORE GESÙ CRISTO RE DELL'UNIVERSO", hvor den litugiske farve atter er HVID.

Bibelcitaterne stammer fra Bibelselskabet: Brug Bibelen.