Ligesom vanduret og sanduret brugte man forskellige typer "brændure" til at afmåle ensartede tidsrum om natten og i dårligt vejr, for eksempel til at måle soldaternes vagter eller advokaternes og politikernes taletid.

Ved et brændur måles tiden på det materiale, der brænder, det kan være i fast form som for eksempel vore dages "kalenderlys", hvor målestreger er afsat på materialet med regelmæssige mellemrum. Eller det kan være i flydende form og målestregerne er da afsat på den beholder, materialet opbevares i.

Nogle forskellige typer er:

Lysuret : på store voks- eller tællelys med nøje afmålte markeringer kunne man aflæse, hvor lang tid der var gået siden lyset var blevet tændt og danne sig en forestilling om, hvor lang tid der var igen til en bestemt markering blev nået.

Olieuret : bestod af en beholder med olie, som antændtes ved en væge. Ved hjælp af markeringer på beholderen kunne man se, hvor megen olie, der var afbrændt og dermed hvor lang tid der var gået siden "uret" var blevet tændt.

Lunteuret : brugtes meget i Østen helt op til nyere tid. Det kunne være en lunte ophængt i en spiral over en metalbakke. På afmålte steder på lunten var der indstøbt en metalkugle, som blev frighort, når lunten brændte på det pågældende sted. Kuglen faldt da ned på metalbakken og lyden herfra kunne således angive "timeslag".

Dufturet: I Kina brugte man at tilsætte brændstoffet forskellige duftstoffer afmålt efter de ønskede "tidspunkter", man kunne således af duften bestemme hvor lang tid der var gået fra "urets" start.